Heine og Schumanns ’Dichterliebe’ er romantik uden ejer og et af musikhistoriens mest vellykkede værker

’Dichterliebe’ bliver man aldrig færdig med. Helt som kærligheden vender og drejer værket sig for én gennem alle livets aldre, og der er nok af fortolkninger at vende og dreje sig imod. Camilla Dahlgreen guider os i ’Rundt om en klassiker’ gennem en række fortolkninger af Schumanns sangcyklus

Den tyske komponist Robert Schumann går lige til blomsterne i sangcyklussen ’Dichterliebe’ baseret på Heinrich Heines digte.

Josef Kriehuber/ Wikimedia Commons

Kultur
2. maj 2023

»Im wunderschönen Monat Mai …« Sådan starter Robert Schumanns sangcyklus Dichterliebe komponeret over digte af den tyske poet Heinrich Heine. Og er man bekendt med den, må man hvert år for sig selv sige disse jamber som et lille mantra, når maj er over os, og det hele springer ud.

Sådan starter Heines egen digtsamling Lyrisches Intermezzo, som digtene er taget ud af, ikke. Den starter med en prolog om en forkvaklet træmand af en ridder, der er så sølle, at blomsterne og pigerne må fnise ad ham. På sit mørke kammer sidder han umælende og rækker armene ud i en tom gestus, og reddes kun ud af al sin søllehed af en heks af en elskerinde, poesien forstås, der er så sød at besøge ham og for nogle få natlige timer at digte hans verden en del mere fantastisk end den triste virkelighed.

Heines prolog er en humoristisk dedikation til inspirationen og en kærlighedserklæring til musen med en elegant gestus af ironi. Heine er den distancerede digter, der forstår at punktere sin egen følsomhed og kalde sine digte et inspireret blændværk og en natlig forvildelse.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Peter Bryde Poulsen

Tak for saglig artikel af høj kvalitet.
Til avisens redaktion; jatak,gerne mere af det.