Lige nu er der filmfestival i Cannes, og sidste år var Tori og Lokita der – den vandt festivalens jubilæumspris og ankommer nu til Danmark, men måske uden det ståhej, den fortjener. For arm i arm med britiske Ken Loach er de to belgiske filmbrødre, Luc og Jean-Pierre Dardenne, de europæiske filmauteurer, der mest utrætteligt, film efter film, tre årtier i streg, har formået at gennemføre en filmidé, der i meget høj grad også er et beundringsværdigt og smittende menneskesyn.
Dardenne-brødrenes idé er at skabe socialt engagement ved at fortælle om mennesker via et kort, dramatisk udsnit af deres liv, at følge dem, ofte i blot dage eller uger, og lade det håndholdte kamera dvæle hos dem, gerne i lange uafbrudte sekvenser, mens de kæmper for livet i den ene eller anden forstand. Hovedpersonerne er ofte, men ikke altid, nemme at holde af, vi holder med dem uanset, og filmene lærer os at forstå dem – og forudsætningerne for deres kampe.
