»Hvad skal du så lave på verdens sidste store bededag?« spørger folk mig, og jeg svarer, at jeg skal bruge dagen på at skrive om det seneste værk af det amerikanske band Liturgy. At tilbringe helligdagen med bombastiske black metal-symfonier virker måske ikke som det mest oplagte, men det er det måske alligevel, for at lytte til 93696 (som den kryptiske titel lyder) er på mange måder som at lytte til en ekstatisk bøn. Åbningsnummeret hedder endda »Daily Bread«, og det har man jo hørt om, hvis man kan sin fadervor.
Og »Daily Bread« starter da også nærmest andægtigt som en ordløs bøn sunget med lys og klar stemme. Snart begynder stemmen dog at gå i hak i en form for digital forvrængning, som Liturgy også har brugt flittigt på tidligere udgivelser, og den ensomme stemme muterer i flere og flere lag, inden den glider direkte over i et nærmest pompøst stormvejr af støjguitar, tordnende trommer, blæsere, strygere og smertefulde skrig på »Djennaration«. Så er banen kridtet op til et både kontrastfyldt og heftigt sonisk bombardement hen over de næste 80 minutter.
