Scorseses nye værk, ’Killers of the Flower Moon’, fortæller en rystende og vigtig historie

CANNES – Martin Scorsese har nu i 50 år lavet film om USA og landets sjæl og synder. Det fortsætter han med i stor stil i sin seneste, episke film, Killers of the Flower Moon, en tre og en halv time lang – men ikke for lang – film om dengang i 1910’erne og 1920’erne, hvor en stamme af indfødte amerikanere, Osage-stammen, pludselig blev rige på olie.

Stammen, der af den amerikanske regering blev tvunget til at flytte rundt og rundt, endte i Oklahoma, hvor olien pludselig bare sprang op af jorden, og så var deres lykke gjort. Eller var den? Regeringen stolede ikke på, at de indfødte amerikanere selv kunne administrere deres penge, og samtidig var det begyndelsen på en veritabel goldrush, hvor hvide amerikanere rejste til området for at få del i rigdommene på lovlig og meget gerne ulovlig vis.

Det er til dette olieklondike og den velstående by Fairfax, at Ernest Burkhart (en storspillende Leonardo DiCaprio) ankommer direkte fra Første Verdenskrig. Han bliver hyret af sin onkel, Bill Hale (altid gode Robert De Niro), kaldet King Hale, til at køre taxa, men også til at ordne sager af en mere lyssky karakter. Ernest er ikke den hurtigste knallert på molen – faktisk er han ret dum – men han holder endog meget af penge, og snart er han temmelig involveret i sin onkels planer om at rage så meget jord og rigdom til sig som muligt.

Mord og olierettigheder

Killers of the Flower Moon er en barsk film, der handler om mystiske og systematiske mord på Osage-stammens medlemmer, men det er også en film, som bruger humoren til at udstille Bill Hales grænseløse grådighed. Udadtil er han Osage-stammens godhjertede, bedste ven, og han siger – og mener det formentlig – at han beundrer Osage-folket. Han bygger hospitaler og skoler, og han taler med myndigheder og politikere for at hjælpe med forskellige ting.

Men han spiller også sit helt eget fordækte og ganske grusomme spil. Det hele handler om de såkaldte ’headrights’, Osage-stammemedlemmernes rettigheder til det stykke land, de ejer, og dermed olierettighederne. Og bag King Hale står en lang række korrupte embedsmænd, øvrighedspersoner og skruppelløse oliebaroner.

Ernest møder Osage-kvinden Mollie (brillante Lily Gladstone), en stoisk kvinde, der også er temmelig meget mere begavet end ham. Men han ser jo godt ud, siger hun til sine søstre, inden hun siger ja til at gifte sig med ham. Egentlig er giftermålet et led i King Hales plan om at få fat i Mollies families ganske betydelige olierettigheder, men Ernest forelsker sig i Mollie – og hun i ham – og det betyder, at han trods alt har en smule kvababbelser over at skulle hjælpe med at skaffe hendes mor og søstre af vejen, så Mollie og dermed han, Ernest, ejer alle olierettighederne.

Rystende og vigtig historie

Egentlig er Killers of the Flower Moon en western, hvor hestene er skiftet ud med biler, og olie er det sorte guld, som alle vil have fat i. Martin Scorsese, der selv har skrevet filmens manuskript sammen med Eric Roth – efter en bog af David Grann – har tydeligvis i fulde drag nydt at kunne kaste sig over en genre, han ikke tidligere har prøvet kræfter med. Og som giver ham mulighed for at grave dybere i den amerikanske psyke.

Filmen er lidt af et udstyrsstykke, hvor 1920’ernes Oklahoma træder lyslevende frem i al sin kaotiske guldfeberstemning, på én gang intimt og storladent fotograferet af Rodrigo Prieto. Samtidig er filmen, som skrevet, endnu en brik i det enorme puslespil, instruktøren er ved at lægge, og som ikke kun er et billede af USA, men af USA’s sjæl og opbygning, i hvert fald i sin moderne, ærkekapitalistiske udgave.

Flere gange refereres der til massakren i 1921 i Tulsa, der også ligger i Oklahoma, hvor byens velhavende, sorte bydel blev raseret af hvide højreekstremister og en masse mennesker slået ihjel. Der foregår også et massedrab i Fairfax – 30 medlemmer af Osage-stammen er døde under mystiske omstændigheder – det foregår blot i stilhed. På overfladen har Osage-stammen magten og velstanden, men begge dele forsøges hele tiden undermineret. Ingen af de hvide myndigheder synes for alvor at være interesseret i at finde morderne. Mollie hyrer selv en privatdetektiv for at finde ud af mere, men han bliver tævet halvt ihjel, mens andre, der forsøger at undersøge sagen, mister livet på voldsom vis.

Det er en vigtig og rystende historie at fortælle, og Scorsese gør det med store armbevægelser, sans for både drama og humor og stor respekt for de mennesker, som det handler om – og som på mange måder var ofre for forbrydelser begået af hvide kolonialister.

’Killers of the Flower Moon’ – Instruktion: Martin Scorsese. Manuskript: Martin Scorsese og Eric Roth. Fotografi: Rodrigo Prieto. Længde: 206 minutter. Har dansk premiere den 19. oktober