»Jeg er ikke din far!«
Sådan siger skuespilleren Dejan Čukić flere gange til sin yngre kollega Nanna Cecilie Bang, når de står på scenen i Kong Lear på Husets Teater. Som om han lige skal minde hende om, at det altså bare er noget, de spiller. Hun taler til gengæld yderst åbenhjertigt om den far, som har svigtet hende, og som hun ikke taler med længere – selv om hun savner ham frygteligt. Den far, der engang var hendes helt.
Men det er forvirrende, hvad der er fiktion, og hvad der er dokumentartekst i denne forestilling. Det er også underligt, at der er så lidt Shakespeare i teksten – og så meget alt muligt andet. Men det er åbenbart selve ideen: At skildre en datter, der har et problematisk forhold til sin far – og spejle historien i Shakespeares tragedie Kong Lear.
