Rasmus Theisens anden roman har en djævlesplint i øjet og en fest med sine sætninger

Det regner og regner over Mols i Rasmus Theisens nye, festlige og uhyggelige, og også ret bumlede roman Molbohistorier, faktisk i et helt år. Det regner som en syndflod eller en klimakatastrofe eller måske som et symbol på et ægteskab, der er ved at gå i stykker, og et liv, der er ved at køre skævt. Udtørrede søer fyldes igen, flora og fauna ændrer sig, lejrskoler må aflyses, nye økonomiske muligheder – en østersfarm! – opstår, hverdagen fortsætter under nye betingelser. Alt det hører man om, en lille smule zigzaggende, en lille smule uden rød tråd, mens Molbohistorier selv langsomt forfalder til mere eller mindre løsrevne scener.