FORUM KØBENHAVN kan i morgen slå glasdørene på vid gab for årets bogmesse i bevidstheden om, at alt er såre vel i den branche, der på den måde fejrer sig selv. Modsat alle odds og forudsigelser er bogsalget nemlig generelt stigende i det danske land.
Hvad det skyldes, kan man gisne om, men en vigtig, medvirkende årsag - måske den næstmest afgørende - er, at den danske økonomi har det godt, og at folk derfor har flere penge mellem hænderne end for nogle år tilbage.
Hertil kommer, at de nye, teknologiske landevindinger, primært cd-rom'en, ikke har haft den gennemslagkraft, man ligeledes for blot for få år siden troede.
Cd-rom'en har vist sig - på sit nuværende stadium - ikke at være nogen alvorlig konkurrent. Og hverken hybridnettet eller internettet har kunnet få folk aldeles fra at interessere sig for bøger. Går man ned i substansen, kan man fremhæve, at et enkelt forlag som Aschehoug med sin bevidst bestsellerorienterede udgivelsespolitik har været med til at få salget gevaldigt i vejret. Forlaget har opfordret kendte mennesker fra politik, tv og kongehus til at skrive bøger.
Det har givet kommerciel pote.
Det mest afgørende er dog, at branchen fortsat har en vare at sælge, nemlig et bredtfacetteret udbud af kvalitetsbøger - og at bestanden fornys. 1997 har været et overordentligt godt år for litteraturen, både den skønlitterære og fagbøgerne.
Det er derfor en selvbevidst branche, der inviterer til bogfest, oven i købet i fornyede omgivelser. Messen har fået ny arrangør, idet Forum selv har overtaget den - og samtidig renoveret hallen totalt, hvilket har skaffet plads til det dobbelte antal publikum'ere. Arrangørerne forventer, at tilstrømningen slår alle hidtidige rekorder.
DE VIL se girafferne. Det er derfor, de kommer, alle de mange boglæsere. De vil "personligt" møde deres yndlingsforfattere, og de vil flanere rundt og suge oplevelser til sig med nye forfattere, som de endnu ikke har læst. Og giraffer er der nok af: Richard Adams, Margaret Drabble, Rohinton Mistry, Kerstin Ekmann, Jan Kjærstad, Jostein Gaarder, Carina Rydberg, Leena Lander, Märta Tikkanen, Nina Björk, Rosie Thomas, Ruth Rendell, Phillip Kerr, Jennifer Belle, Jay McInerney, Vasilij Aksjonov og Péter Nádas - for nu at gå på navnejagt blandt de udenlandske forfattere i kataloget.
Derved være mere end antydet, at den strålende medalje også har en bagside. Den mærkes meget tydeligt på bladredaktionerne, der i dagene op til bogmessen kimes ned af mere og mere desperate forlæggere og forlagskonsulenter, som forsøger at afsætte "deres" gæstende forfattere til interviews. Det sker ikke med trusler - endnu da - men med skingre stemmer. Ligesom udgivelsestidspunkter på enkelttitler fremrykkes af hensyn til bogmessen.
På redaktionerne er lysten til at spille med behersket - ved udsigten til interviews, som er led i pr-arbejde og iøvrigt risikerer at være nogenlunde enslydende med de interviews, konkurrenterne bringer med de selvsamme forfattere. Der er grænser for, hvor forskelligt en forfatter kan udtrykke sig om sin bog.
På den måde minder bogmessen om det nu lykkeligt hedengangne kulturbyår. Vi får ikke bare en dosis, men en overdosis, og man kan ærgre sig over, at goderne - dvs. forfatterbesøgene - ikke er lidt mere ligeligt fordelt over hele året.
Men det struntar de i på bogmessen, som man siger i Sverige.
HVAD DE derimod ikke gi'r en god dag i i Sveriges bogbranche, er det backlash (for nu at blive i fremmedordene), der kom i forbindelse med den for kort tid siden afholdte bogmesse i Göteborg - Nordens største. Man fik sig i år en slem forskrækkelse, da en håndfuld af rigets største forlag - blandt dem Bonniers og Nordstedts - meldte fra til løjerne. De minimerede deres tilstedeværelse til det næsten usynlige. Hvorfor?
Argumentet var ren økonomi. De hævdede, at de ikke fik nok ud af de penge, de investerede i arrangementet. Det gav anledning til megen rabalder og krisesnak i pressen. Man spekulerede i, om der var tale om en manøvre, et pres for at få Nordens største enkeltstående kulturbegivenhed flyttet til metropolen, til Stockholm, og Göteborg-arrangørerne forsøgte med overtalelseskunst. Men forlagene fastholdt deres beslutning.
Og måske er det en politisk manøvre, det vil vise sig, men det kan jo altså også være en ren cost-benefit-analyse.
SÅ VIDT er det ikke kommet i den københavnske afdeling af Norden, selvom mangt et rødhovedet, dansk forlagsmenneske, ramt af overstress, nok kan have forbandet bogmessen hen, hvor peberet gror - fordi alting går op i messemessemesse i den sidste hektiske periode.
De stiller op, og indtil nu stiller de tilsyneladende gerne op - ud fra devisen, at skal der være gilde, så lad der være gilde. Selv forfatterne, der - da showet startede for syv år siden - var let brummende og ganske kritiske, har nu lært lektien og vænnet sig til tanken om at lege giraffer for et par dage.
Den moderne forfatter gi´r sig frit hen til pr-livets glæder.
Bogmessen er propaganda. Det er altsammen propaganda - også når man fremlægger bogbinder Ole Olsens håndlavede bog, som de besøgende kan skrive en fødselsdagshilsen i til Emils og langstrømpens mor.
Både Ib Spang Olsen og Suzanne Brøgger vil skrive i den, hedder det i det på forhånd udsendte pr-materiale. Men at det er led i en propaganda, forhindrer ikke, at hin enkeltes hilsen kan være varm og dybtfølt.
På den måde vil der være en kerne og et hjerte inde midt i al rummelen og tummelen. Så trods alt: God bogfest!
