Hizb ut-Tahrir

"Foreninger, der virker eller søger at opnå deres mål med vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, bliver at opløse ved dom."

Det danske riges Grundlov, paragraf 78, stk. 2

VED ET BESØG på det såkaldt politiske parti Hizb ut-Tahrirs hjemmeside mødes man af store mængder svulstigt vrøvl om indførelsen af Allahs lov og den islamiske stat, kalifatet. Der er heller ingen tvivl om, at den største forhindring for opfyldelsen af dette mål er de degenererede vestlige samfund med deres frihedsbegreber og falske bevidsthed. Demokratiet er et rædselsregime, som skal bekæmpes, fremgår det.

I Danmark lovgives der imidlertid hverken mod udbredelse af nonsens eller hadefuld propaganda vendt mod det samfund, som sikrer de frihedsrettigheder, der netop gør det muligt at tale frit og argumentere samfundsomstyrtende.

Derfor er konklusionen på rigsadvokat Jørgen Steen Sørensens to undersøgelser af, om der kan rejses en sag mod Hizb ut-Tahrir med henblik på et forbud ved lov, ret beset også rigtig. Som det fremgår af citatet ovenfor skal man virke ved ulovlige midler og anstifte til vold, før en opløsning ved lov kan komme på tale.

Det har rigsadvokaten ikke fundet bevis for, så derfor vil et forbud være i strid med de danske traditioner for forenings- og ytringsfrihed, selv om man som samfund er nok så meget imod ytringen. Også selv om man kan finde det absurd, at vi lader en organisation, der er forbudt i flere muslimske lande (og i parentes bemærket også i nogle europæiske), udfolde sig her. Nogen vælger ligefrem at udlægge afgørelsen som en sejr for demokratiet.

Og det kan man da også sagtens. Demokratiets styrke er netop, at det kan rumme sine modstandere og møde dem med argumenter og tolerance. Men der er på den anden side ingen grund til at fortabe sig fuldkommen i skåltaler til demokratiets og grundlovens pris eller naive forestillinger om, at en øget pædagogisk indsats og demokratisk dialog vil fjerne forestillingen om, at demokratiet skal udslettes.

Rigsadvokaten har ikke kunnet finde beviser for, at Hizb ut-Tahrir har et "ulovligt formål eller virker ved ulovlige midler", men det betyder ikke, at organisationen er ufarlig. Siden formanden Fadi Abdullatif for et par år siden blev dømt for at opfordre til drab på frafaldne muslimer og på jøder, har man nedtonet retorikken. Men Hizb ut-Tahrir agerer intimiderende i sin missionsvirksomhed, f.eks. når den forsøger at hverve nye medlemmer i skolegårde, og direkte antidemokratisk, når den forhindre en politiker som Naser Khader i at holde politiske møder på Nørrebro i København.

Opløsning ved dom kræver en konkret anledning. En sådan har Rigsadvokaten ikke kunnet finde. Men han har til gengæld fornuftigt besluttet, at politikredsene løbende skal indberette forhold der vedrører den muslimske organisation. Det kan forhåbentlig sende et signal til Hizb ut-Tahrir om, at organisationen er under skærpet overvågning, og at tolerancen trods alt har en grænse.