Leder

Julens hjemkomst

Kultur
5. december 2008

EN HJERTEVARM julehistorie er det - én, der er egnet til at læses i tællepråsens flakkende skær. Kommer døtrene hjem til jul? hedder den.

Og jovist, den fortabte datter Mimi var længe inden højtiden vendt tilbage til Far Erhards gamle parcelhus, hvor Mor Thorning havde overtaget husførelsen. Også datter Bodil Kornbek havde meldt sig på dørtrinnet, da hun ikke længere følte sig velkommen ovre i missionshuset. Det var blevet overtaget af de hellige, der forbød Bodil at samle penge til de fattige og sagde, at Bodil måtte nøjes med at bede for dem.

I PARCELHUSET VAR der således efterhånden samlet mange, der kunne have ganske forskellige meninger om, hvilke salmer det var passende at synge. Bedst som de sad og talte højrøstet herom, lød endnu en banken på døren. Mor Thorning åbnede den varsomt, og de gispede alle ved synet.

Åh, nej dog! At en så fortabt datter kunne vende tilbage: Røde Pernille, der havde været så rød, at hun ikke havde haft noget imod, at farven, pjask, blev kastet over landets fornemste mænd. Hun havde også sluppet høns løs i Stænderforsamlingen og til udgivelsen Information erklæret:

"Nationalstaten er mig fuldstændig ligegyldig."

De ord havde det gjort ondt at læse i parcelhuset.

Glemt var det heller ikke i parcelhuset, at man tidligere godhedsfuldt havde taget imod tilløbere, der i fortiden havde spruttet rødt og talt grimt om nationalstaten, hvorpå tilløberne - efter at have mæsket sig i parcelhuset - var løbet videre og spredt nid mod deres midlertidige værter.

I parcelhusets scrap-bog var indklistret ord, som Røde Pernille i august 2005 havde sagt til udgivelsen Information. Hun var blevet spurgt:

- Du kan love, at du ikke om 25 år er en glad socialdemokrat, der går ind for EU?

Og Røde Pernille havde svaret:

"Hvad vil du have, jeg skal sige til det? Det giver jo ingen mening. Hvis du for 25 år siden havde spurgt Karen Jespersen om det samme, hvad tror du så, hun havde svaret?"

De ord havde vakt utryghed og bange anelser i parcelhuset.

OG NU STOD hun så i døren, den Røde Pernille.

Mor Thorning tænkte, at gæstfrihed dog er vejen til endnu større familier, og hun udbrød højt:

"Ja, overrasket er jeg, men alligevel hjertensglad for, at du kommer her, Røde Pernille."

Da Mor Thorning blev opmærksom på de betænkelige miner hos sine to køkkenknægte, Sass og Bødskov, tilføjede hun:

"Jeg går ud fra, Røde Pernille, at du angrer det, der skal angres, så det vil jeg slet ikke udfritte dig om."

Mens de dækkede op til den nyankomne, henfaldt Mor Thorning i tanken:

"Mon også den mest fortabte af de fortabte vender hjem? Kommer mon Karen, så vi rigtig kan få gang i juleløjerne?"

Derom handler næste års historie.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter W. Svendsen

Hård satsning, kølig kalkule af Rosenkrantz-Theil. Men nødvendig. Hvor skulle hun ellers gå hen med sin politiske tæft? SF har Auken, Westerby, Krag, Vigsø Bagge, Olsen, Cekic, med Bech Poulsen og andre på vej. Så Pernille Rosenkrantz-Theil og Helle Thorning Schmidt har næppe andet andet valg end det næste.

Bent Juhl Nielsen

Aahr jo, dr, vil du ikke nok fortælle flere julehistorier;
den var så sjov, den første!
Forresten, så er jeg enig med Rosenkrantz-Theil i
alle de politiske spørgsmål, hun har udtalt sig om
her for nylig - men jeg stemmer også EL