Leder

70 år efter

Europæiske regeringsledere, udenrigsministre og forsvarsministre står i dag sammen med blandt andre den russiske premierminister Putin og amerikanske repræsentanter samlet på halvøen Westerplatte udenfor Gdansk i Polen. Det gør de for at mindes 70-året for det tyske krigsskib Schleswig-Holsteins angreb på polske bastioner netop der. En begivenhed, der udløste Anden Verdenskrig, og ultimativt ledte til dannelsen af det, vi i dag kender som Den Europæiske Union
1. september 2009

Europæiske regeringsledere, udenrigsministre og forsvarsministre står i dag sammen med blandt andre den russiske premierminister Putin og amerikanske repræsentanter samlet på halvøen Westerplatte udenfor Gdansk i Polen. Det gør de for at mindes 70-året for det tyske krigsskib Schleswig-Holsteins angreb på polske bastioner netop der. En begivenhed, der udløste Anden Verdenskrig, og ultimativt ledte til dannelsen af det, vi i dag kender som Den Europæiske Union. Simpelthen fordi det var bydende nødvendigt at få etableret et samarbejde så forpligtende, at en fremtidig gentagelse af krigens rædsler ikke kunne ske.

Og de europæiske ledere kan med god ret klappe hinanden på ryggen. Missionen er lykkedes. Samarbejdet er så effektivt, at det her 70 år efter er utænkeligt at forestille sig, at EU-landene på noget tidspunkt griber til våben over for hinanden. Stabiliteten har med tiden bredt sig fra Vesteuropa til Østeuropa og der arbejdes i øjeblikket på, at den også skal forplante sig til landene på Balkan.

Men når lykønskningerne over det fine resultat er udvekslet, så er det også tid til at minde hinanden om, at der til stadighed skal arbejdes hårdt for, at det europæiske fællesskab skal forblive effektivt. For at det også skal give mening i fremtiden og ikke bare set i et historisk lys.

Interessant nok er de udfordringer, man i 1951 tog hul på, da man dannede EU’s forløber, Kul- og Stålunionen, i høj grad de samme udfordringer, som de europæiske ledere står over for i dag. I dag handler det også om at sikre energiforsyning og -sikkerhed. Det handler om fødevaresikkerhed, hvilket vi så med fødevarekrisen for små to år siden, og det handler om at sikre og hjælpe hinanden økonomisk under finanskrisen. Og så handler det ikke mindst om sikkerhedspolitik. Som både Pentagon og det britiske forsvarsministerium har påpeget, er den største trussel mod fred og vores sikkerhed i dag de tiltagende klimaforandringer. Og hverken de eller de andre nævnte udfordringer er der noget land, der kan løse på egen hånd. Det kræver et særdeles stærkt samarbejde.

Samtidig kalder udfordringerne i dag, ligesom de gjorde for 70 år siden, på stærke nationale særinteresser. Selv om Tyskland og Polen aldrig har været så tæt, som de er nu i EU, kræver det en kæmpe indsats at forene 27 medlemslandes interesser på tværs af øst og vest. Det fordrer klare og koncise spilleregler, og derfor skal der nu, hvor arbejdshandskerne igen tages på i EU-systemet efter ferien, fra alle sider arbejdes benhårdt på at få Lissabontraktaten vedtaget. Samtidig skal det nyvalgte parlament og den kommende nye Kommission beslutte sig for at arbejde konstruktivt sammen, og medlemslandene skal på deres side forsøge at nedtone nationale interesser og erkende et fælles ansvar.

Kun derved kan samlingen ved Westerplatte blive andet og mere end blot en ceremoniel opvisning og hule rygklap.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer