Leder

Når præsidenter læser bøger

Hvorfor pokker er det så interessant at vide, hvad andre læser, ikke mindst de ledere, der styrer vores verden?
27. august 2009

2.300 sider på en uge. Sådan lyder programmet for den amerikanske præsident Barack Obamas sommerferielæsning på Martha's Vineyard. Præsidenten indledte sin ferie tidligere på ugen med at afsløre, at han, ved siden af tennis og golf, har planlagt at læse fem bøger, tre romaner og to tykke fagbøger. Således ved vi, at Obama har tænkt sig at kaste sig over Thomas Friedmans Why we Need a Green Revolution, David McCulloughs biografi om John Adams, to krimier: Richard Price's Lush Life og George Pelecanos' The Way Home. Og endelig romanen Plainsong af den ukendte forfatter Kent Haruf. Romanen foregår i en lille by i Colorado-området; bogens tilstedeværelse på listen skal bekræfte over for vælgerne, at Midtvesten ikke er blevet glemt af deres præsident.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg synes, det er interessant at vide, hvilke bøger den amerikanske præsident er ved at læse? Måske er det lidt den samme nysgerrighed, der vækkes, når man er på besøg i private hjem og lige skal snige sig til at se, hvad de har stående i reolerne. Lidt som at få et indblik i beboernes inderste bevæggrunde.

Nu er jeg ikke blind for, at jeg er utrolig nem at narre. Eller at jeg gerne lader mig forføre af det billede af en stor statsmand, der læser. For selvfølgelig er det hele et bedrag, der blot skal forstærke billedet af en intellektuel præsident. Det hele er spin fra præsidentens rådgivere. Listen af bøger er jo ikke noget, der tilfældigt er kommet frem, men den officielle liste, der mandag blev præsenteret på et pressemøde. Og helt ærligt, hvilken præsident kan lige prale af at nå at læse fem store bøger på en uge, samtidig med at man trods ferie skal styre et land? De fem bøger på samlet 2.300 sider svarer til et gennemsnit på 300 sider om dagen. Og så er der ikke efterladt meget tid til tennis med Michelle, til golf og til det væld af gæster, der også er annonceret.

Et fatamorgana

Altså er det hele et fatamorgana. Men sjovt er det alligevel. Især er det svært ikke at trække på smilebåndet, når man kommer i tanke om andre statslederes ferielæsning. Eksempelvis som da George W. Bush for nogle år siden i bestræbelse på at styrke sit intellektuelle skudsmål fortalte, at han var ved at læse Albert Camus' Den fremmede. Eller da Gordon Brown for at imødegå sit ry som en lidt kedelig type fortalte, at han ville tage den seneste Harry Potter-bog med på ferie.

Og så er det, at det slår mig, at jeg faktisk ikke ved, hvad statsminister Lars Løkke Rasmussen læser i sin ferie. Hvis jeg vidste det, er jeg sikker på, at jeg ville gå rundt med et meget tydeligere billede af manden, end jeg gør. Med Anders Fogh Rasmussen vidste man det omtrent, som da han eksempelvis læste Jens Smærup Sørensens Mærkedage og faktisk kunne fortælle om bogen på en særdeles begavet måde. Fra den dag voksede manden i bevidstheden. Jeg ved også, hvad Pia Kjærsgaard læser, nemlig Tove Ditlevsen, hvilket dog mest skaber et surrealistisk billede i mit indre.

Men hvad så med eksempelvis Mahmoud Ahmedinejad? Gad vide hvilke billeder han fylder sit hoved med? Eller Silvio Berlusconi?

Én ting er dog sikkert, og det er, at alle disse eksempler i virkeligheden er en stor bekræftelse af, at bøger og læsning stadig er noget af det mest betydningsfulde og status-givende, man kan beskæftige sig med.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu