Leder

Dronningen

DRONNING ELISABETH II formulerede kritikken udmærket, da hun i november sidste år besøgte London School of Economics: »Hvorfor advarede ingen af jer om krisen?«, lød de skarpe ord fra Storbritanniens dronning
Kultur
14. oktober 2009

DRONNING ELISABETH II formulerede kritikken udmærket, da hun i november sidste år besøgte London School of Economics: »Hvorfor advarede ingen af jer om krisen?«, lød de skarpe ord fra Storbritanniens dronning.

På stående fod kunne ingen af de ellers højt estimerede økonomer i salen formulere noget overbevisende svar på spørgsmålet. Det ansporede en række britiske økonomer til at nedsætte en gruppe, der skulle komme op med et svar - man er vel en gentleman, som kommer, når dronningen kalder!

Det blev til en sønderlemmende selvkritik: Ingen økonomer advarede om recessionen, fordi det økonomiske felt i de senere år har isoleret sig og er blevet stadig mere optaget af verdensfjerne modeller. Modeller, der helt ukritisk baserer sig på neoliberale ideer om mennesket som en egenytte-maksimerende maskine, der fungerer bedst i et marked uden regulering. Konsekvens: Økonomerne var ude af stand til se, hvordan faktorer uden for deres eget felt spillede sammen og grundlagde krisen. Psykologi havde betydning for boligboblen. International politik for Kinas finansiering af USA's destruktive overforbrug osv.

I DET LYS er tildelingen af Nobelprisen i økonomi til Elinor Ostrom en syngende lussing til et helt område af samfundsvidenskaben, der var ude af stand til at levere noget som helst andet end faglig og ideologisk fallit, da der for alvor var brug for dets ekspertise.

Elinor Ostrom er med sin uddannelse i statskundskab den første ikke-økonom, der får Nobelprisen i økonomi. De vrede reaktioner fra de 'rigtige' økonomer, der er hårdt ramt på den faglige stolthed, er da heller ikke udeblevet: »Denne pris bliver hadet i det økonomiske miljø, som fredsprisen til Obama bliver det i Det Republikanske Parti,« som økonomen Steven Levitt kommenterer på bloggen Freakonomics.

Reaktionen understreger egentlig kun, at (fag)økonomien har godt af sit slag i ansigtet. Ostrom er ekstremt virkelighedsnær i sine studier og aldrig bange for at gå på tværs af politologien, sociologien eller økonomien for at få de bedst mulige data. Og som et slags eksotisk ekko af den danske andelsbevægelse viser hendes mange feltstudier, at grupper af mennesker fint kan samarbejde og, helt uafhængigt af indblanding fra såvel stat som private virksomheder, opnå fordelagtige resultater.

Man kan godt argumentere for, at andre kandidater til Nobelprisen var mere oplagte. Havde Information fået lov at vælge - usandsynligt ja, men charmen ved den slags er jo også diskussionen om fravalgene - var valget nok faldet på Hyman Minsky. Den nu afdøde økonom, der brugte sin karriere på at kortlægge finanskrisers natur.

Men når det nu ikke kunne blive ham, er Ostrom et godt valg til økonomiens trone. Om ikke andet som en øjenåbner til de økonomer, der flimrede rundt i neoliberalisme og absurde forestillinger om mennesket på bekostning af den store globale økonomiske nedtur.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Fremragende leder af Kåre Pedersen .

Michael Skaarup

En vigtigt faktuel fejl. - Der findes ingen nobel-pris i økonomi. Der findes derimod Sveriges Riksbanks pris i ekonomisk vetenskap till Alfred Nobels minne.

Derudover synes indledning at være mere morsom end skarp. Hvilket skinner igen resten af artiklen. der er en ren pege fingere af de dumme virkelighedsfjerne kapitalisme-fanatikere, på al-verdens akademiske glasbobler.

Hvor var de kritiske journalister, da vi høstede 1000 kr. timen for at have et underskreven gældsbrev til realkreditforening, der fungere som pant for vores bunke mursten?. svaret er: ude at overforbruge sammen med os andre.