Læsetid 3 min.

Hvad former et menneske?

LEDER
Hvordan fortæller man et andet menneskes liv, og hvordan undgår man, at behovet for at spinde en rød tråd og en sammenhængende fortælling overskygger de mange tilfældigheder, der ofte er med til at forme og farve et liv?
Mia Mottelson
10. oktober 2015

Måske er det snart slut med tv-programmer, hvor vi skal gætte en kendis ved at stå på hovedet i skuffer, skraldespande og garderobeskabe for at afkode erhverv og personlighedstræk. I stedet – kan man forestille sig – vil livsstilseksperterne blive bænket på et hospital foran en storskærm, der nøjagtigt viser scanninger af hjernen med målinger af de gule, røde og blå områder samt procenttal for hormonstoffer og anden kemi. I hvert fald har de seneste års videnskabelige landvindinger fået os til at flytte blikket fra samfundets strukturer til menneskets hjerne for at forstå vores adfærd og sindets krinkelkroge.

Med den fremadstormende neurokultur er balancen mellem arv og miljø for alvor forskubbet, og ifølge sociolog Anders Petersen og psykologiprofessor Svend Brinkmann har vi efterhånden stirret os helt blinde på hjernen. I deres aktuelle debatbog Diagnoser retter de en kraftig kritik mod den stigende tendens til at tildele både børn og voksne et hav af psykiatriske diagnoser og enorme mængder dertilhørende medicin. De anerkender genernes og hjernens rolle i forhold til intelligens og personlighed, men mener, at vi i dag har udviklet en for unuanceret og individualiseret forståelse af, hvorfor vi får ondt i livet, og glemmer, hvordan de samfundsmæssige og kulturelle udviklingstendenser også er med at gøre os til dem, vi er. I temaet om hjernen kigger vi på de aktuelle bøger, der lægger sig i krydsfeltet mellem ny viden om hjernen og den måde, det påvirker vores selvforståelse på.

Tilfældigheder og røde tråde

En anden aktuel forfatter, der forsøger at undersøge, hvad der skaber et menneske, er journalist Jakob Sheikh, hvis bog Danmarks børn i hellig krig netop er udkommet. I en baggård på Vesterbro i København fortæller han om sin og vennen Amirs på mange måder samme opvækst og barndom. Amir er en af de fem personer, hvis liv Sheikh forsøger at rekonstruere for at forstå, hvorfor de som teenagere valgte at blive hellige krigere. De er alle født og opvokset i Danmark, taler flydende dansk og er alle rundet af kernedemokratiske velfærdsinstitutioner. Alligevel vender de det hele ryggen for at deltage i en krig, de ikke har et tilhørsforhold til. Sheikh reflekterer over, hvad der – uden for eller inden i ham – gjorde, at han ikke selv tog med.

I temaet om biografier kigger vi på, hvordan fortællingen om mennesket har udviklet sig fra de første biografiske udgivelser om krigsherrer og statsmænd til vor tids medievirkelighed, hvor der udkommer lige dele biografier om sportsfolk, tv-stjerner, kulturpersonligheder og politikere. Hvordan fortæller man et andet menneskes liv, og hvordan undgår man, at behovet for at spinde en rød tråd og en sammenhængende fortælling overskygger de mange tilfældigheder, der ofte er med til at forme og farve et liv? Vi har talt med journalisterne bag to litterære biografier om, hvordan man holder balancen mellem at læse en forfatters levede liv som nøgle til hans værker og holde liv og værk adskilt.

Endelig har vi mødt to gamle mænd, der med hver sin mission har brugt et langt liv på samtale og oplysning. Sexolog Sten Hegeler på 92 elsker stadig at ruske op i den almindelige opfattelse af sex og samliv, mens den 84-årige amerikanske psykoterapeut Irvin D. Yalom opfordrer til, at man accepterer døden som en præmis for dermed at kunne leve sit liv rigere og mere autentisk. Set fra deres erfarne sted i livet er der altså både plads til nye erkendelser og ro til de vigtige ting. Selv i en moden alder er der plads til at forme mennesket.

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu