Leder

Kulturen er et spejl af verden – og af teknologiens verden

Hvis man vil forstå teknologien, giver det så mening at lytte til en amerikansk essayist og romanforfatter? Ja, for kunsten og kulturen er det sted, hvor fremtiden kommer til syne, før den bliver fremtid
Hvis man vil forstå teknologien, giver det så mening at lytte til en amerikansk essayist og romanforfatter? Ja, for kunsten og kulturen er det sted, hvor fremtiden kommer til syne, før den bliver fremtid

iBureauet/Mia Mottelson

10. marts 2017

Det er ikke længere et enten eller-scenarium. Sådan skriver den amerikanske forfatter Jonathan Safran Foer om vores forhold til teknologi. Det at være ’teknologimodstander’, uddyber han i sit essay her i tillægget, er måske er den eneste position, der er tåbeligere end at være blind ’teknologitilhænger’. Det er et spørgsmål om den »balance, vores liv af afhængige af«.

Og balance er central, når det gælder teknologi. For om vi vil det eller ej, har teknologien ændret verden og vores liv, og derfor må vi alle tage ansvar for at holde balancen.

Vores kommunikationsteknologier har udviklet sig historisk, beskriver Safran Foer. Telefonen muliggjorde kontakt uden samvær, telefonsvareren muliggjorde kontakt, når telefonen ikke blev taget, siden kom e-mailen, sms’en, og pludselig begyndte vi at foretrække de her »forringede erstatninger«, som gjorde det lettere at undgå det banale, men krævende arbejde, det er at være emotionelt til stede. Balancen er tippet.

Det skriver i hvert fald Jonathan Safran Foer, som i essayet også slår et slag for romanen, som »aldrig nogensinde tidligere har stået i så skarpt et modsætningsforhold til den kultur, der omgiver den«, og som han mener er det modsatte af Facebook.

Jonathan Safran Foer længes efter svundne tider, men han har en pointe. Det en kendsgerning, at vi har fået sværere ved at fokusere, fordi der altid er et tilsyneladende levende tilbud kun en fingerspidsberøring væk.

I et interview her i tillægget siger den italienske filosofi- og algoritmeprofessor Luciano Floridi, at vi med kunstig intelligens for første gang i den menneskelige historie er i gang med at introducere en ny form for handlende aktør:

»Den er lidt som et dyr og lidt som en maskine, men den foregiver nogle gange at være menneske. Det er en mærkelig kombination, og nu handler det så om, hvordan vi kan tøjle denne form for handlen på den bedst mulige måde.«

Hvordan gør vi så? Og er balancen et individuelt anliggende? Ikke ifølge Floridi, som problematiserer, at det stort set aldrig bliver diskuteret politisk, hvilken retning vi vil dreje udviklingen i.

Han argumenterer for, at staten skal spille en stor rolle. Men hvad skal man konkret gøre? Skal man bremse indførelsen af robotter og skaffe finansiering, eller skal man øge antallet af robotter for at øge produktiviteten? Det er væsentlige spørgsmål.

Floridi vil gerne besvare dem, men først vil han »forstå den store historie« og »få styr på den langsigtede strategi«, som han formulerer det.

Sammenfletning

Hvis man vil forstå teknologiens historie og perspektiver, hvorfor giver det så mening at lytte til en amerikansk essayist og romanforfatter? Det gør det, fordi kunsten og kulturen er det sted, fremtiden kommer til syne, før den bliver fremtid.

Det er måske i overkanten at hævde, at kulturen kan bruges til at ’tøjle’ teknologien, men den kan bruges til at forstå. Kulturen – og ikke mindst populærkulturen – er et ikke sjældent overraskende spejl af virkeligheden. Det er her, vi ser os selv sammen på en anden måde, end vi plejer.

Og når kulturjournalistik fungerer, så forklarer den, hvad der sker mellem mennesker – og mellem mennesker og teknologi. Derfor har vi i dag sammenflettet kultur og teknologi i dette tillæg.

Christian Monggaards gennemgang af kunstig intelligens i Hollywoodfilm giver gode eksempler på kulturen som en afspejling af fænomenets udfordringer og muligheder.

Han tager os 90 år tilbage til Falske Maria i Metropolis (1927), og han rekapitulerer historien om HAL 9000 i Rumrejsen år 2001 (1969) og robottens udødelige replik: »Sorry, Dave, I can’t do that.« Den kan man læse, eller man kan kaste sig over Lone Nikolajsens anbefalinger til filmfestivalen CPH:DOX – fra den ene eller anden ende, afhængigt af hvor teknologiforskrækket man er.

Man kan selvfølgelig også vælge at se den britiske tv-serie Black Mirror og blive mindet om teknologiens farer eller lytte til det canadiske rockband Arcade Fire, som på »Reflektor« (2013) synger om at være »alone in the darkness, a darkness of white« og »trapped in a prison, in a prism of light«.

Men kultur kan og bør også forstås i den bredest mulige forstand, og derfor giver det også mening at opsøge 5.U på Skolen i Sydhavnen og spørge: Hvordan oplever I teknologi i jeres hverdag? Det har vi gjort, og 12-årige Marcus Eisenhardt svarer:

»Vi har al mulig teknologi derhjemme – bortset fra virtual reality, som vi har ovre i klubben. Det har jeg sgu ikke råd til. Jeg tror klart, at det bliver en del af skoler og sådan i fremtiden, for eksempel når man skal til køreprøve eller hoppe i faldskærm. Så kan man prøve det med virtual reality først.«

Teknologi og kultur

Ved at vende blikket mod kulturen og kunsten forsøger vi i dette tillæg at forstå de udfordringer og muligheder, der opstår i forbindelse med tidens teknologiske fremskridt. Vi lader den amerikanske romanforfatter Jonathan Safran Foer skrive essay om teknologiens påvirkning af vores liv. Vi spørger den italienske stjerneforsker og Google-rådgiver Luciano Floridi, hvordan vi tøjler algoritmernes stigende magt. Vi genbesøger computerspiluniverset Second Life, konsulterer filmhistoriens blik på kunstig intelligens og anbefaler dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX’s mest teknologibegejstrede og -forskrækkede film. Og vi besøger en 5. klasse på en dansk folkeskole for at høre, hvordan teknologien påvirker børnenes liv. 

Andre artikler i dette tillæg

  • Det handler om at tabe, når bamsehelikopteren kæmper mod babydukken med dinohovedet

    10. marts 2017
    Seks dildoer og en tom servietæske er ingredienser i den antiteknologiske dille Hebocon, der handler om kampe mellem hjemmelavede robotter bygget med forhåndenværende skrammel af folk uden særlig teknologisk kunnen. Egentlig skal man forsøge at vinde, men der er mest prestige i at tabe
  • I maskinernes vold

    10. marts 2017
    I kunsthallen DIAS på Vallensbæk S-togsstation sættes menneske og maskine stævne med nye digitale kunstværker, der undersøger teknologiens centrale plads i vores liv
  • Musikalsk renhedsmaskine skaber en ny slags verden

    10. marts 2017
    Den amerikanske elektroniske duo Visible Cloaks har skabt et smukt fantasibillede af et fiktivt, programmeret Japan i krystalklar opløsning. Dermed bruger de den nutidige teknologiske situation til at videreudvikle gamle musikfilosofier og viser måske vej imod det næste stadie af menneskelig bevidsthed
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu