Leder

Radiohead har tabt tråden i sagen om Lana Del Reys lån fra ’Creep’

Det er en ironisk situation. Thom Yorke og Radiohead kræver nu at blive registreret som medsangskrivere på Lana Del Reys sang ’Get Free’, fordi den har samme akkordopbygning som deres sang ’Creep’, som de selv har kopieret fra Albert Hammond og Mike Hazlewood.

Det er en ironisk situation. Thom Yorke og Radiohead kræver nu at blive registreret som medsangskrivere på Lana Del Reys sang ’Get Free’, fordi den har samme akkordopbygning som deres sang ’Creep’, som de selv har kopieret fra Albert Hammond og Mike Hazlewood.

Miriam Dalsgaard

13. januar 2018

Det er et mærkværdigt skue, der udfolder sig i den musikalske ophavsrets verden i disse dage. Det britiske rockband Radiohead har krævet at blive inkluderet som sangskrivere på den amerikanske popsanger/sangskriver Lana Del Reys sang »Get Free«.

Af den simple grund, at de og deres musikforlag Warner/Chappell mener, at der er klare ligheder mellem Del Reys sang fra 2017 og bandets gennembrudshit »Creep« fra 1992. Oprindelig tweetede Del Rey, at Radiohead & Co. kun ville acceptere 100 procent af sangskriverrettighederne, men det har en repræsentant for Warner/Chappell siden afvist.

Især i USA bliver der gerne og ofte rejst anklager om kopiering. I 1970 vandt The Chiffons deres sagsanlæg mod The Beatles’ George Harrison, der blev dømt for »ubevidst plagiering« af Chiffons’ »He’s So Fine« i hans egen »My Sweet Lord«.

Man kan også straffes for at kopiere »følelse« og »lyd«. Det skete i 2015, da Pharrell Williams og Robin Thicke endte med at skulle betale 7,4 millioner dollar i erstatning og tilføje Marvin Gaye som sangskriver på storhittet »Blurred Lines« – fordi den mindede om Gayes »Got To Give It Up«, og det på trods af, at den ene er i dur og den anden i mol, og akkordopbygningerne er forskellige.

Akkordopbygningerne er til gengæld identiske i »Creep« og i »Get Free«’s vers og bro (men ikke omkvæd). Blot har Del Rey sat sin sang halvanden tone op (fra G-B-C-Cm til Bb-D-Eb-Ebm). Med den stærke præcedens fra blandt andet ovennævnte sager, har Radiohead og Warner/Chappell en stærk sag, hvis den skulle ende i retten.

Radiohead, 1992, ’Creep’:

Lana Del Rey, 2017, ’Get Free’:

Men der er et andet problem. Radiohead kan dårligt hævde kunstnerisk ejerskab over akkordopbygningen i »Creep«. De blev nemlig sagsøgt for kopiering af selvsamme akkordopbygning af sangskriverne Albert Hammond og Mike Hazlewood, der kunne påvise et klokkeklart sammenfald med deres 1972-sang »The Air That I Breathe«.

Radiohead tabte dengang i begyndelsen af 1990’erne sagsanlægget, således at Hammond og Hazlewood i dag er krediteret som medsangskrivere på »Creep« på lige fod med Radiohead. Altså er hele Radioheads sang – både vers og omkvæd – funderet på en akkordopbygning, som de har kopieret. Bevidst eller ubevidst.

Det er en ironisk situation. Radiohead kræver nu at blive registreret som medsangskrivere på en sang, fordi den har kopieret en akkordopbygning, de selv har kopieret.

Albert Hammond og Mike Hazlewood, 1972, ’The Air That I Breathe’:

Det rejser spørgsmål. Kan Radiohead moralsk set hævde at have kreativt ejerskab over noget, de har kopieret? Burde det i virkeligheden kun være Hazlewood og Hammond (der vil nyde godt af det, hvis Radiohead bliver medsangskrivere, for så gør de også), der skulle kræve kompensation fra Del Rey? Og kan man overhovedet kræve ejerskab over fire ret så grundlæggende – omend kreativt organiserede – akkorder?

Radiohead har kontinuerligt kritiseret en neoliberal samfundsorden og højrepopulistisk politik, som de ser som menneskefjendsk, hvis ikke decideret totalitær. Det gjorde de allerede på deres hovedværk OK Computer i 1997, og albummets 20 års-jubilæum blev markeret med store plakater med slogans som »more public fear« og »less contact between rich and poor«.

Kvintetten fra Oxford skabte også stort røre i musikbranchen, da de i 2007 solgte download af deres syvende studiealbum In Rainbows til en pris, som køberen selv fastsatte – herunder også nul kroner.

Nu stiller Radiohead sig så an som konservative vogtere af den immaterielle ejendomsret. Et band, der har bevæget sig gennem musiklivet med moralsk autoritet og visionære løsninger skriver sig dermed ind i en bagstræberisk historik fuld af musikere, der tilsyneladende ikke forstår, at musikere altid vil låne fra hinanden. Det er en del af den kreative proces. Fra folkemusikere, Bach og Beethoven til George Harrison, Lana Del Rey og Radiohead selv.

Det virker mærkværdigt, at et så nytænkende og venstrepolitisk bevidst band skulle søge at profitere på en kultur, de selv er født af.

I 1992 vandt den irske singer-songwriter Gilbert O’Sullivan over den amerikanske rapper Biz Markie, der havde samplet ham. »Thou shalt not steal,« lød det dengang med bibelsk tyngde fra dommeren. Og så blev Biz Markies plader trukket tilbage og brændt. Den store komponist Igor Stravinskij ville have været rygende uenig:

»En god kunstner imiterer ikke, han stjæler,« sagde han.

Det har Radiohead tilsyneladende glemt – forhåbentlig kun for en stund.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Steffen Gliese
David Zennaro og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mikkel Kristensen

ja det er noget forvirrende. Jeg er ikke musiker, så dur og mol kender jeg kun, som udtryk - når jeg læser overstående virker det som om, at hvis det var musikindustrien der havde opfundet en stol, så ville alle der lavede en anden stol kunne sagsøges.

Ralf Christensen

Christian Meyer Nielsen: Der står intet om at de har sat et sagsanlæg i gang i ovenstående leder. For det har de ikke. Til gengæld står der at Radiohead & Co. kun ønsker at blive inkluderet som sangskrivere – altså står der på ingen måde, at de kræver 100% af rettighederne.

Søren Kristensen

Åh, alle disse melodier der ligner hinanden. Tænk hvis fuglene i skoven var i stand til at lægge sag an mod hverandre? Omvendt, måske er det lige hvad de gør, vi ved jo dybest set ikke hvad de synger om, fuglene, ud over at de naturligvis forsvarer deres territorium og forsøger at tiltrække det modsatte køn? Hvorfor ikke nøjes med at konkurrere på udførelsen - ligesom i X-faktor?

Hans Bruun Jensen

Jeg synes, det er overdrevet at påstå, at Radiohead har "tabt tråden" på baggrund af denne historie. Det er jo ikke dem selv, men deres musikforlag, der (selvfølgelig på deres vegne) kræver andele af komponistrettighederne.

Anders Reinholdt

Ingen tvivl om at det er en grådig musikbranche, der ruller sig ud. Men når akkorderne (som ikke er helt mainstream) er identiske og selve melodien er stort set den samme, er det naturligvis på sin plads at sangskriveren krediteres og der betales behørige royalties.