Leder

Vi har brug for en ny version af den frigørelse, der blev misbrugt i 1970’erne

Vi har stadig brug for nye og bedre versioner af de billeder, som pædagogerne Lasse Nielsen og Ernst Johansen skabte i 1970’erne med deres nye og realistiske ungdomsfilm om det ulmende begær, der ikke kun hører voksenverdenen til
TV 2 lancerer nu ungdomsserien ’Thomas14’ om en 14-årig skoleelev, der smugser bøsseporno, forelsker sig i en ældre fyr og kigger sultent på sin vens fugtige overkrop i omklædningsrummet.

TV 2 lancerer nu ungdomsserien ’Thomas14’ om en 14-årig skoleelev, der smugser bøsseporno, forelsker sig i en ældre fyr og kigger sultent på sin vens fugtige overkrop i omklædningsrummet.

tv2 play

10. februar 2018

Der var aldrig sket noget så bevidsthedsudvidende og befriende for dansk ungdomsfilm, som da de to unge pædagoger Ernst Johansen og Lasse Nielsen i slutningen af 1970’erne skabte en række ungdomsfilm om forelskede og begærlige drenge og piger – og drenge og drenge.

I tidens ånd lavede de nye og realistiske portrætter af det ulmende begær, der ikke kun hører voksenverdenen til. Kærligheden blev sat fri, begæret blussede nysgerrigt. Måske ku vi (1976) var fyldt med unge kroppe og dinglende tissemænd i omklædningsrummet.

I publikumssuccesen Du er ikke alene (1978) sludrede ungerne frit og fjollet om sex. I filmens finale ser man de to unge hovedpersoner (Anders Agensø og Peter Bjerg) give sig hen til et flere minutter langt inderligt kys til lyden af Sebastians folkekære titelsang. Det var film med scener, der slappede så meget af i deres billeder af det dengang forbudte, at det føles, som om de ikke anede hvilken tabuovervindelse, de bragte ind i dansk filmhistorie.

Samtidig foregik der andre og dystre overskridelser bag kameraerne. I en klumme i Jyllands-Posten i 2008 beskrev Anders Lund Madsen, der dengang som 13-årig spillede en mindre rolle i Du er ikke alene, arbejdet med de to instruktører som »et homohelvede af sex og løgn og film«. Som 14-årig blev han, skriver han, raget på under trøjen af Lasse Nielsen under en slags hjemmecasting til en kommende film, Nærbilleder af en dreng, og lokket ind i soveværelset for at se eksempler på andre film med nøgne drenge.

Og nu præsenterer Filmmagasinet Ekko i sit kommende nummer en mere omfattende historie om instruktørernes misbrug af deres purunge skuespillere. Under optagelserne af Krigernes børn gik Ernst Johansen i seng med filmens unge piger under foregivelse af at ville caste dem til kommende film.

Søren Hindborg, der spillede med i filmen, erindrer ingen hjælp blandt de voksne på castet:

»Det var svigt hele vejen rundt. Ingen ville røre ved det – hverken producere eller skuespillere,« siger han til Ekko.

Da en 15-årig pige fra castet tog sit eget liv og efterlod sig en dagbog med detaljer om Ernst Johansens overgreb flygtede han ud af landet. Han har siden afsonet flere domme for overgreb og bor nu i Thailand, mens Lasse Nielsen fortsat laver film i dur med 1970’er-filmene – men nu uden filmstøtte eller synderlig anerkendelse.

I Ekko siger Lasse Nielsen om sit forhold til unge skuespillere dengang: »Du må huske på, at det var 70’erne. Alle bollede med alle, og alle røg hash eller cigaretter. Det var en helt anden tid. Man så noget anderledes på det seksuelle. Man tog det ikke så tungt, som man gør i dag, hvor man skruer det op til noget vanvittigt.«

Filmene dengang blev skabt i en tidslomme med en idé om seksualitet, der producerede frigørelse og overgreb på samme tid. I den pervertering gik et vigtigt projekt tabt. En åbning lukkede sig igen.

20 år før Du er ikke alene kunne man i biograferne se Palle Kjærulff-Schmidts Bundfald (1957) om unge trækkerdrenge og fæle homoseksuelle mænd, som de tæskede og rullede. Den film var en nådesløst forfaldsfortælling om en abnormal seksuel frivolitet, der kunne ødelægge nationens unge, sagesløse børn.

Og her 40 år senere er dansk film og tv blot spædt i gang med åben repræsentation af ungdomsseksualiet i alle varianter. For få år siden var den unge Daniel Skjern fra Matador stadig den mest markante homoseksuelle figur på dansk tv, og dansk film har sjældent og ofte stereotypt givet ikkehomoseksuelle krop. Da den norske serie Skam i 2016 gjorde teenageren Isaks forelskelse i den ældre Even til knugende og lystfyldt omdrejningspunkt, føltes det (desværre stadig) progressivt. 

»Du er ikke alene,« hviskede Isak i øvrigt til Even i sæsonens mest intense genforeningsscene.

Den uhørte kæmpesucces, som Skam efterfølgende blev over store dele af kloden, har efter al sandsynlighed været årsag til, at TV 2 nu lancerer ungdomsserien Thomas14 om en 14-årig skoleelev, der smugser bøsseporno, forelsker sig i en ældre fyr og kigger sultent på sin vens fugtige overkrop i omklædningsrummet.

Den slags er lige så befriende og vigtig for vores kultur som den var i 1970’erne. Vi har stadig brug for nye og bedre versioner af de billeder, som pædagogerne Nielsen og Johansen skabte med antipædagogiske motiver dengang. Nu uden den hensynsløse forestilling om alles seksuelle ret til de unge, men med en seksuelt revolutionerende insisteren på unges ret til at se deres egen frihed.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Grethe Preisler
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
Grethe Preisler, David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Og så spørger man sig selv, om der slet ikke er unge lesbiske i medierne?

Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ David Zennaro,
Ja, godt spørgsmål..
Det er meget sjældent, at vi hører om unge lesbiske nogen steder. Og sådan har det egentlig altid været. Det på trods af at vi ved, hvor vigtigt det er for unge med rollemodeller.
Der er nogle lesbiske kvinder i sportens, musikkens og litteraturens verden, men kan faktisk ikke komme i tanker om andre.. Der er fx en del åbne bøsser i Folketinget, men tilsyneladende ingen lesbiske.
Eller hvad..?

Bjørn Pedersen

@David Zennaro
Jeg tror det har at gøre med at lesbiske ikke har været udsat for helt samme grad af stereotyper om adfærd og beklædning som bøsser har. Nogle homoseksuelle mænd er måske af natur lidt campy, men jeg tror - ligesom med heteroseksuelle mænd - at der knytter sig nogle selvopfyldende (kulturelt begrundede?) adfærdsprofetier til homoseksuelle mænd, som der ikke i samme grad er historisk knyttet til lesbiske.

Kan måske skyldes, at unge mænd fra slutningen af det 19. årh. havde størrere historisk mulighed for at tage ud alene til homoseksuelle undergrundsbegivenheder og steder der langsomt opbyggede en særegen kultur, hvorimod den homoseksuelle pige eller unge kvinde i størrere grad var udsat for langt størrere grad af kontrol af hendes bevægelsesfrihed uden for hjemmet.

Eva Schwanenflügel

@ Bjørn Pedersen,
Det er rigtigt nok i historisk forstand. Mænd har jo altid haft meget mere bevægelsesfrihed, og dermed også mere synlighed end kvinder.
Det passer så bare ikke længere, ihvertfald slet ikke i samme grad som førhen. Hvorfor det må undre, at lesbiske stadigvæk er stortset usynlige i medier, politik, film, bøger, debat, etc.
Som jeg var inde på ovenfor, behøver alle unge rollemodeller for at kunne danne deres identitet, og for at få viden om at de er okay som de nu engang er. Men der findes ingen udbredt viden om, hvad det vil sige at være lesbisk - hvorfor mange kvinder først sent erkender deres præference. Personligt kender jeg flere, der har været i længerevarende parforhold med mænd, fordi de troede de var 'forkerte', eller var bange for omgivelsernes reaktion. Det er heller ikke tilfældigt, at mange homoseksuelle af begge køn vælger at flytte fra mindre byer til større, fordi accepten bestemt ikke er lige stor alle steder.
Derfor burde det være mediernes opgave at fokusere på især unge lesbiskes situation.

Bjørn Pedersen

@Eva Schwanenflügel
Vores kultur i dag er jo altid et produkt af fortidens akkumulerede vaner og verdensbilleder.

Men jeg medgiver også at særligt én moderne fremkomst, også kan forklare hvorfor lesbiske unge ikke figurerer så meget i medier i dag: Fordi de figurerer så meget i porno. Altså i form af "lesbiske", der egentlig bare er kvinder der har sex med andre kvinder.... indtil der kommer en mand ind i billedet, eller har sex på en måde foran kameraet der er tiltænkt et mandligt, heteroseksuelt publikum. Et billede på lesbiske der kan skabe en fordom om at lesbiske bare er i en fase, lidt ligesom de anekdoter du selv refererer.

Personligt forestiller jeg mig bare, at der blandt teater, TV og filmfolk eksisterer en fordom om at der ikke er så meget dramatisk "guf" i lesbiske, som der er ved bøsser, pga. en fordom om at mænd har en højere seksualdrift og derfor mere passion, som igen fører til mere drama. For hvis der er noget jeg har fået øjnene op for de seneste år, er det hvertfald at mediefolk generelt er et par generationer bagud resten af de samfunde de er en del af, hvad angår normer og kønsroller.

Eva Schwanenflügel

@ Bjørn Pedersen,
Hæ, ja det kan du have ret i. Pornoficeringen er sgu allestedsnærværende.
Hvad mediefolk angår, har du måske personlige erfaringer med dem?

Bjørn Pedersen

@Eva
Dog ingen personlige erfaringer. Tænkte bare på de groteske historier man har hørt så meget det seneste år. Ikke at ikke sker sexchikane på alm. arbejdspladser, men det er bare som om at medie og filmbranchen har haft lavere standarder.

Eva Schwanenflügel

@ Bjørn,
Hvis du tænker på alle historierne om sexchikane i forbindelse med #MeeToo, så mener jeg bestemt også medie, film og teater-branchen har alvorlige problemer. (Det har mange andre brancher iøvrigt også, vi hører bare ikke så meget om dem..)
Det kan godt tænkes, at pornoficeringen spiller ind her. Foruden at 9/10-dele af chefer og instruktører er mænd.
De lesbiskes 'usynlighed' handler i virkeligheden nok om det.