Leder

Netflix og Spotifys algoritmer skaber flere problemer for kulturen, end de løser

Streamingtjenesternes algoritmer oversætter vores adfærd til digitale formler, som anbefaler, hvad vi bør se, læse eller lytte til. De sikrer en god brugeroplevelse, men fastholder os i vores egne små kulturbobler
16. februar 2018

Ligesom så meget andet er vores kulturforbrug rykket online. På streamingtjenester som Netflix, HBO, Spotify og Tidal bingewatcher og -lytter vi til serier og musik. De 15-29-årige danskere bruger to en halv time dagligt på at streame tv, serier, film, radio og musik, viser tal fra DR Medieforskning.

Mens streamingtjenesterne udgør det moderne kulturlandskab, er det deres algoritmer, som guider os rundt i det. Netflix, Spotify og co. oversætter vores adfærd til digitale formler, som anbefaler, hvad vi bør se, læse eller lytte til. De personaliserede anbefalinger betyder, at tjenesterne ikke bare er platforme for kulturen. De er blevet moderne kulturelle autoriteter.

Algoritmerne fører os effektivt gennem den stadigt voksende jungle af kulturtilbud og frem til en serie eller kunstner, som matcher vores smag. De sikrer en god brugeroplevelse.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Toke Kåre Wagener
  • Eva Schwanenflügel
  • Espen Bøgh
  • Lise Lotte Rahbek
  • Michael Hullevad
Toke Kåre Wagener, Eva Schwanenflügel, Espen Bøgh, Lise Lotte Rahbek og Michael Hullevad anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian Estrup

Et godt argument for at bibeholde en velartikuleret, vidende kritikerstand i de tilbageværende frie medier, kan man sige. I øvrigt findes der nu faktisk eksempler på at algoritmerne ikke bare strømligner, men også kan gøre det modsatte. Selv nød jeg Tom Mccarthys Satin Island, uden nogensinde at have hørt om hans forfatterskab, inden jeg købte bogen efter anbefaling på Amazon. Jo bedre streamingtjenesterne og de øvrige kulturpushere kan kuratere den lange hale, jo bedre forretning har de (også).

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Enig med Christian Estrup, algoritmerne er fine til at vise mig, hvad jeg godt kan lide i forvejen, hvilket sparer mig for meget søgning, når jeg bare vil se et eller andet. Og når jeg ønsker at udvide min kulturelle horisont bruger jeg en halv times tid på at kigge hele kataloget igennem.

Algoritmer mig her og algoritmer mig der, - der er alene tale om kommercialisering af
indtægtsmuligheder via reklamesalg på disse kanaler, og set i det lys, er det kunden(seeren /
seernes antal) der reelt er produktet, ganske som vi allerede i dag oplever det både i DR og
TV2 med de mange reklamer.

Hensigten er ikke at oplyse os, men derimod ligesom husdyr, at sætte os i bås og sørge for står
fastbundet "ved ædetruget".

I går havde Ekstra Bladet en artikel om Facebook, fra en tidligere medarbejder, der beskrev
hvad al den snik snak om algoritmer gik ud på, - "at fastholde brugeren så længe som muligt på
mediet", hverken mere eller mindre, for så kunne der sælges(eksponeres) flere reklamer til
personen, og dermed, sættes flere penge på kontoen til Facebook.

I dag er de amerikanske aktiekurser lig med kommericaliseringens gud uanset produktet.

De nævnte tjenester kan sammenlignes med at have abonnement på en "Burger bar", og efter noget tid har de lært - via deres algoritmer, hvad du godt kan lide, og serverer det for næsen af dig
konstant.

Den enkeltes oplysthed er dermed reduceret til en fastholdelse af den dumhed, så du ikke søger
andre "virkeligheder", og set i det lys bliver Ambrose Bierce ord fra det 19 eller 20 århundrede endnu mere påtrængende og nærværende; "en populær forfatter skriver hvad folk tænker, et geni inviterer dem til at tænke noget andet"!

Disse tjenester er med andre ord kun et spørgsmål om at sælge og fastholde brugeren i dumhedens bås, så der både tjenes penge på abonnementet og på reklamesalget.samtidig til det samme produkt igen og igen, og sige det er det brugeren vil have og det er et frit valg.

Kort sagt sælger man fordummelse og indsnævring indpakket som en gave til brugeren, og får
derme "framed" hvad og hvordan det skal opfattes, - ganske som Uber der ville kalde tacakørsel
noget helt andet end det det reelt var.

Bjarne Bisgaard Jensen, Benjamin Bach og Torben Arendal anbefalede denne kommentar

Nu er det altså sådan, at man Netflix kan man give thumbs up eller thumbs down for indhold man godt kan lide, eller ikke kan lide - også tilpasser Netflix sig dette. Dertil kommer, at man også nogle gange gerne må gå lidt ud af sin egn komfort-zone; f.eks. har jeg set en meget interessant finsk krimiserie på Netflix, ligesom jeg har set en meget interessant russisk krimiserie på Netflix. Så man styrer, i hvert fald på, Netflix, i høj grad selv, hvilke tilbud man får....