Leder

Royalt selvsving på tv

Ikke en blomst blev lagt til Prins Henrik, uden det blev dokumenteret af Danmarks Radio og TV 2. Man fornemmede stærkt DR’s angst for at miste så meget som en eneste seer eller lytter til konkurrenterne. Desværre for os mediebrugere
Medierne har dækket hver en flig af forløbet efter Prins Henriks død. 

Medierne har dækket hver en flig af forløbet efter Prins Henriks død. 

Bax Lindhardt

16. februar 2018

Det ER en stor historie, når statsoverhovedets gemal udånder. Ingen tvivl om det. Medierne har haft flere dage til at forberede sig. Nekrologerne lå klar i weekenden, tv-stationerne havde et par dage til at støvsuge arkiverne og lave planer. Pressemeddelelsen fra Kongehuset om hans bortgang ramte redaktionerne ved fire-tiden onsdag morgen. Da befolkningen fik øjne et par timer senere, indledte ikke mindst de to public service-stationer et sandt tæppebombardement.

I det næste døgn var der stort set ikke en anden nyhed at opdrive på radio eller tv. Man måtte ty til nettet for at blive orienteret om den øvrige verden.

Royale begivenheder – fra fødsel til død – er blevet et af de store konkurrenceparametre på tv. Paradoksalt nok mellem de to eneste nyhedsformidlende tv-stationer, der begge er ejet af os alle sammen.

TV 2 samsendte med sin søsterkanal TV 2 News, men ikke mindst det licensfinansierede DR satte alle sejl til. Hovedkanalen DR1 var hele dagen viet til dødsfaldet og DR2 blev i realiteten nedlagt, fordi de to kanaler samsendte. Kultur- og historiekanalen DRK sendte hele dagen kongeligt stof og dykkede dybt i arkiverne. Kun ungdomskanalen DR3 var fritaget for den royale forpligtelse, så særligt interesserede bl.a. kunne se Danmarks curlingkvinder tabe til Sverige ved vinter-OL i Sydkorea.

På radioen stod der Prins Henrik over det meste af fladen. Det var, som om DR’s ledelse havde besluttet, at public service-forpligtelsen til mangfoldighed i sendefladerne skulle udfoldes inden for de meget snævre rammer af Prinsens død. Man fornemmede stærkt den fortsatte DR-frygt for at miste så meget som en eneste seer eller lytter til konkurrenterne.

Den licensbetalte Radio24syv besluttede tidligt, at Prinsens død ikke skulle behandles som breaking news. Man opdaterede intenst i morgennyhedsfladen og i timenyhederne, men lod i øvrigt den planlagte programplan være i fred. I et par af eftermiddagsprogrammerne var dødsfaldet et emne.

Men breaking news-kulturen har bredt sig ud i alle hjørner af tv. Ret beset var der kun to vigtige, rigtige nyheder i onsdags. Prinsens død og nyheden om, hvordan han efter eget ønske skulle herfra. Resten var stemning. Ikke en blomst blev lagt ved de kongelige slotte Amalienborg, Fredensborg, Gråsten eller Marselisborg, uden at det blev skildret i live-reportagerne med tilhørende borger-interviews.

Enhver villig tidligere kammertjener, fjern eller nær bekendt til Prinsen blev interviewet. Det ville have været både rigtigt, relevant og værdigt, hvis det var foregået på en enkelt kanal. Ålborg-journalisten Jørgen Pyndt formulerede det præcist på Facebook: »Var det ikke meningen, at flere kanaler skulle borge for større mangfoldighed og flere valgmuligheder? Efter et langt liv i medieverdenen troede jeg faktisk, at netop det var én af de grundlæggende ideer med det øgede danske kanaludbud,« skrev han.

Det forekom – undskyld udtrykket – som et elektronisk overkill i en medievirkelighed, hvor oplevelser og følelser spiller hovedrollen. Kulturminister Mette Bock var lige ved at udløse en større shitstorm på Facebook og omegn, da hun i et længere opslag bl.a. skrev, at »mobberne vil i dag svømme over med nekrologer om dette fantastiske menneske, der var spændende, anderledes, sprudlende og helt sig selv. Hykleriet vil ingen ende tage«. Det var lige før, at det lykkedes ministeren at skabe dagens tredje, rigtige nyhed. På Jyllands Postens website var Bock-stormen den næstmest læste.

 

Manden og prinsessen: Der var engang en mand, det hed Henri. Han mødte en prinsesse, der hed Margrethe. De forelskede...

Posted by Mette Bock on Tuesday, February 13, 2018

Onsdagens elektroniske nyhedsopvisning var en bekræftelse på de enorme skift i mediehavet. Dagbladenes rolle som hurtige nyhedsformidlere stod helt i skyggen af tv og radio, deres indhold kunne læses på nettet, hvor man i modsætning til tv også kunne få andre nyheder.

Mens verden ved denne lejlighed indsnævres på tv, er den stadig åben på nettet. Og hvis man efter onsdagens elektroniske tæppebombning ønskede lidt mere perspektiv og en anelse mere dybde om Danmarks fornemste og mest berømte indvandrer, måtte man ty til noget så gammeldags som morgenaviserne. De store dagblade udkom torsdag med læseværdige særsektioner om den mand, som den franske ambassadør præcist betegnede som »den mest danske franskmand og den mest franske dansker«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Per Klüver
  • Eva Schwanenflügel
  • Ivan Mortensen
  • Katrine Damm
  • Henrik Leffers
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Steffen Gliese
  • Tommy Clausen
  • Anker Nielsen
  • jørgen djørup
  • Hans Larsen
  • Erik Nissen
  • Oluf Husted
Per Klüver, Eva Schwanenflügel, Ivan Mortensen, Katrine Damm, Henrik Leffers, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Tommy Clausen, Anker Nielsen, jørgen djørup, Hans Larsen, Erik Nissen og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Det har helt sikkert noget med det kommende medie-forlig at gøre - lige så sikkert som ledelsen slikker DF og Pia Kjærsgård i røven med et royalt "over-kill". Hvor er det forudsigeligt og pinligt.

Hanna Grarversen, David Zennaro, Per Klüver, Nette Skov, Mogens Holme, Palle Yndal-Olsen, Anne Eriksen, lars søgaard-jensen, Eva Schwanenflügel, Søren Bro, Tommy Clausen, Hans Larsen, Karsten Lundsby, Benny Larsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

DR = Den Royale

Anne Ehlers, David Zennaro, Per Klüver, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Tommy Clausen, Else Marie Arevad, Ole Frank, Benny Larsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Mediernes hykleri om Henrik er en sørgelig affære. De har jo altid hadet ham, og nu flommer de over. DR flommefed på flere måder, så hvem kan undres

Hanna Grarversen, David Zennaro, P.G. Olsen, jens peter hansen, Torben K L Jensen, Tommy Clausen og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Der blev da sendt curling og skihop fra OL på DR3 mens der var kongerøgelse på DR1, DR2 og DRK. Jeg fik aldrig tjekket DR Ramasjang og DR Ultra. Men mon ikke? Jeg kan desværre ikke se andre kanaler end lige netop DRs kanaler og en håndfuld svenske. Så TV2 og deres kongeparade af tv-kanaler kan jeg ikke udtale mig.

Men jeg kunne da se, at på pladsen foran Fredensborg havde en af tv-stationerne taget en kæmpestor mobil boomkran til kamera med så der kunne hældes de mest dødflotte og lækre takes i bevægelse i kassen som om det var et internationalt sportarrangement. Det var meget betænksomt af den station. Virkelig. :) Eller...

David Zennaro, Katrine Damm, Anne Eriksen, lars søgaard-jensen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Totalt over gevind, sørgligt!

Hanna Grarversen, Per Klüver, Mogens Holme, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Benny Larsen, Søren Bro, erling jensen, Steffen Gliese og Niels K. Nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg kom da til bunds i mine podcasts!
Og så fik vi en god snak ved aftenbordet, om hvad det vil sige at tilhøre den absolutte overklasse - Der var sgu ikke så meget opmærksomhed om min mors død!

David Zennaro, Mogens Holme, lars søgaard-jensen og erling jensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jo, men det er også en svær balance, når nationen officielt sørger: hvad skal man sende i stedet for dækningen? Sørgemusik!

Peter Tagesen, Mikkel Kristensen, jens peter hansen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Jeg opholdt mig i Cuba da Fidel Castro døde. DR mindede om cubansk TV, specielt DRK men også DR1/DR2. Det ville heller ikke ingen ende tage.
Hvad gør de monstro når den kære Dronning siger farvel?

Slettet Bruger, Mogens Holme, Katrine Damm, Anne Eriksen, lars søgaard-jensen, Eva Schwanenflügel og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det var rent ud sagt kvalmefremkaldende, at 5 TV-kanaler og et utal radiokanaler alle castede stortset det samme igennem to dage.. TV2 og News havde til lejligheden endog indpakket sig i mørkerøde fløjlsgevandter på alle skærme, så man følte sig som hensat til et klunkehjem.
Ikke en eneste lille nyhed var der plads til, udover "Prins Henrik er død".
Hvorfor skulle denne tragiske begivenhed fylde så meget? Public Service forpligtelsen blev fuldstændig underdrejet. Der var intet alternativ til begravelsesstemningen.
Pinligt.

Peter Beck-Lauritzen, Slettet Bruger, Hanna Grarversen, ingemaje lange, Benny Larsen, David Zennaro, Per Klüver, Bjarne Bisgaard Jensen, Kjeld Jensen, Mogens Holme, Katrine Damm, Bjarne Andersen, Erik Nissen, Mikkel Kristensen, Anne Eriksen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Han (Prinsegemal)vil efterlader nøvendigvis noget at snakkke om i mange år. Hans adfærd har at gøre med forskellellen mellem syd Europa (middelhavet)og nord Europa (specieltdanmark), som den jænhed i danmark og hierarkisk samfund i syd Europa. Det har jeg oplevet også, når man begår (kovendig) selv om den person er forælder, og på trods af den retorik om samtykke og samtale foregår den kovendig pludselig. Han, siger vi fader, men finder sig pludselig som nr.: 3 i rækken. Det modsiger sig meget med den retorik om samtale og demokrati. Sådan forstår jeg situationen. Det er forskel mellem to slags samfundet opfattelse.

Mads Kjærgård

Gade vide, hvor forskellen går, hvornår man får bort censureret sine indlæg og ej. Der er da nogle af ovennævnte, der er meget grumme. Så derfra og så til at skrive, at der foregår ting i USA i øjeblikket, som i højere grad fortjener mediernes bevågenhed! (Som jeg gjorde forleden dag) Der er da et stykke vej? Bernie Sanders er for meget for Information, men direkte ned ladende bemærkninger er ikke. Nå nu får jeg slettet min bruger, men skidt. Når man ikke må være uenig er der ikke meget at bruge den til! Tjus!

En gang i halvfemserne kom på en konference i Aalborg den daværende generaldirektør for DR, Christian S. Nissen, med et indlæg med efterfølgende mulighed for spørgsmål fra salen. Her kom så det yderst relevante spørgsmål fra salen, hvorfor TV2 og DR sendte den samme begivenhed samtidig, som f.eks. bryllupper og dåb i kongehuset. Generaldirektøren svarede behændigt om hvor glade folk var for kongehuset, men en spagfærdig kommentar fra spørgeren om, at det ikke var det han spurgte om, blev ignoreret, og man skyndte sig videre til næste spørger. Så spørgsmål om, det virkelig er nødvendigt at sende det samme både på TV2 og DR, og på DR både på 1,2 og K, ville vi nok heller ikke få svar på i dag.

Peter Beck-Lauritzen, jens christian jacobsen, Hanna Grarversen, jørgen djørup, Eva Schwanenflügel, Benny Larsen, David Zennaro, Peter Tagesen, Per Klüver, Bjarne Bisgaard Jensen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Mona Blenstrup

Hvad skal vi dog med 2 store tv kanaler, når de altid dækker det samme? Store begivenheder sport og kongestof dækkes samtidigt at DR1 og TV2 a ingen mulighed for at se noget andet, hvis man skulle få lyst at åbne for husalteret.

Kenneth Jacobsen

Den nu fælles dækning af det royale stof er en af de mere markante følger af den blå station TV2s forringende påvirkning af Danmarks Radio - en del af den ligeledes fordummende jagt efter høje seertal. Overliggeren er sænket. Svært at se nogle vindere i det spil, inkl kongehuset.

Rasmus Knus, Hanna Grarversen, Anders Graae, Hans Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Og nu skal licensen overgå til skat. Ingen muligheder for at undgå betaling til det der engang havde en vigtig public service funktion.

Torben Knudsen

Den pinlige forskel for undermenneskernes læs lederskribenten er at denne død foregår under kulturelle former, (bortset fra de medier, der viser prinsens åbne gylf, medens han ligger i kisten!))medens den død, i alsidighedens navn, der efterlyses er en indisk bus der er styret i en kløft og opefter.
Historiske nyheder som tv stationerne gladelig viser når ikke hitler optager skærmen som nakkeskud , nu i farver, er guf for de undermennesker, der efterlyser de sædvanlige nyheder.