Leder

De store kulturinstitutioner skal ikke være demokratiske – de skal være elitære

Alex Ahrendtsen, kulturordfører for Dansk Folkeparti, har ret, når han siger, at Danmark generelt er blevet centraliseret. København dominerer vores lille land – kulturel, økonomisk og politisk. Men han tager fejl, når han vil løse det problem via Statens Kunstfond
Men de store kulturinstitutioner skal ikke være demokratiske – de skal være aristokratiske og elitære. Statens Kunstfond skal først og fremmest skabe dansk kunst på det højeste tænkelige niveau. Og det indebærer centralisering.

Men de store kulturinstitutioner skal ikke være demokratiske – de skal være aristokratiske og elitære. Statens Kunstfond skal først og fremmest skabe dansk kunst på det højeste tænkelige niveau. Og det indebærer centralisering.

Thomas Lekfeldt

6. februar 2018

Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, foreslog i weekenden at nedlægge Statens Kunstfond og erstatte det med seks regionale kunstfonde. Der skal laves lokale folkeafstemninger om kunsten i det offentlige rum, og de nye fonde skal ikke længere uddele legater til enkeltpersoner.

Med forslaget ville DF gøre dansk kunst »mindre indspist« og mere geografisk balanceret.

Reelt er den geografiske balance i kunstfonden ikke så skæv, som Alex Ahrendtsen antyder: Fonden modtager hver år 12.500 ansøgninger og uddeler godt en halv milliard kroner i støtte. I 2016 kom 63 pct. af ansøgningerne fra hovedstaden, men kun 30 pct. af pengene gik til projekter i hovedstaden. Til sammenligning kom kun 14 pct. af ansøgningerne fra Region Midtjylland, men 17 pct. af pengene blev uddelt her. Statistisk set er det altså sværere for københavnere at få støtte.

Ahrendtsen har ret, når han siger, at Danmark generelt er blevet centraliseret. København dominerer vores lille land – kulturel, økonomisk og politisk. Men han tager fejl, når han vil løse det problem via Statens Kunstfond.

Kulturpolitik skal ikke være en social udligningsordning, og kunststøtte skal ikke uddeles efter samme kriterier som sociale ydelser.

Det lyder flot, når DF påberåber sig demokratiets idealer om folkeafstemninger og geografisk balance, men flertalsstyre er ikke det eneste princip i vores samfund. Mange af de ting, vi holder mest af, er udemokratiske: Naturen, seksuallivet, forskningen – og kunsten.

Moralsk er intet menneske bedre end et andet, men sådan er det ikke med æstetik. Her er noget faktisk bedre end noget andet.

»Vi ikke bange for at sige, at vi ikke er relativister,« sagde De Konservatives politisk ordfører, Mette Abildgaard, da hun afviste DF’s forslag.

»Der er altså noget, der har en højere kvalitet end andet, og det er kunstfonden med til at blåstemple.«

Kulturministeren har også afvist forslaget.

Lige siden den første danske kulturminister, socialdemokraten Julius Bomholt, oprettede Statens Kunstfond i 1964 (han ville ikke overlade kunsten til markedskræfterne), har fonden været en politisk kampplads. I 1960’erne klagede rindalisterne over, at københavnske smagsdommere brugte samfundets penge på uforståelig klatkunst. Det er den tradition, Alex Ahrendtsen fortsætter.

Men de store kulturinstitutioner skal ikke være demokratiske – de skal være aristokratiske og elitære. Statens Kunstfond skal først og fremmest skabe dansk kunst på det højeste tænkelige niveau. Og det indebærer centralisering.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Brøndum
Henrik Brøndum anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

Lederen har ret i, at de store kulturinstitutioner, set ud fra lovgivningen, ikke skal være demokratiske, men aristokratiske (hvilket jeg her forstår som kulturaristokratiske) og elitære (som når man taler om at støtte eliten inden for idræt og sport).

Samtidig gøres der fra Slots- og kulturstyrelsen en ihærdig indsats for at presse kunstens og kulturens institutioner til at nå så bredt ud til befolkningen som muligt, vurderet i forhold til f.eks. køn, alder, uddannelse, geografi m.m.. Det skal vel ses i sammenhæng med, at det nok, politisk set, ikke er holdbart i længden, at institutionerne primært benyttes af et kunst- og kulturaristokrati.

Når der i Kunstfondloven tales om tilskud, garantier o.lign., fremhæves det, at det skal ske på baggrund af kvalitet og talent. Det skal ses i sammenhæng med, at det der støttes, i høj grad har karakter af projekter, hvor kunstnere har centrale opgaver som producenter. og hvor det så skal resultere i produkter i form af kunstværker, f.eks. placeret i offentlige rum eller på udstillinger.

Men det er ikke rigtigt, at kunstnerisk kvalitet og talent er de eneste vurderingskriterier for tildeling af støtte, for de er suppleret med yderligere kriterier: Alsidighed i forhold til genrer, udtryksformer og samarbejde mellem kunstområder, fremme af spredning af kunst i hele landet og at lægge vægt på produktion og formidling af kunst over for børn og unge.

Når DF specielt fokuserer på Statens Kunstfond tyder det på symbolpolitik, idet de vender det blinde øje til den tildeling af økonomi til kunsten og dens institutioner, der gives direkte til institutionerne over Finansloven, f.eks. musikhuse, orkestre, teatre og store museer for samtidskunst. Statens Kunstfond er jo, økonomisk set, kun en mindre del af støtten til kunst.

Herdis Weins, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Steffen Gliese, Karsten Lundsby og Michael Hullevad anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

I realiteten er det jo et forsøg på igen at rette op på miseren med strukturreformen - her fratagelsen af kulturområdet fra de gamle amter!
Så i stedet for uddelegering af Kunstfonden skal man blot igen tilføre regionerne kulturelle midler. Regionerne må, som amterne, blive et skatteudskrivende forvaltnings niveau.

Morten Balling

Fra Den Danske Ordbog

Kultur: levevis og forestillingsverden der kendetegner en bestemt befolkningsgruppe i en bestemt periode, dvs. alle de materielle og ikkematerielle resultater af menneskelig aktivitet der føres videre fra generation til generation

Kunst: udtryk for eller bevidst brug af menneskelig skaberevne og fantasi til frembringelse af værker som kan påvirke eller udfordre modtageren æstetisk, følelsesmæssigt eller intellektuelt ofte om maler- og billedhuggerkunst

Æstetik: læren om den kvalitet i kunsten og naturen som behager, tilfredsstiller eller på anden måde opløfter sanserne eller sindet; læren om det skønne, især i kunsten

Og så til lederen:

"Moralsk er intet menneske bedre end et andet, men sådan er det ikke med æstetik. Her er noget faktisk bedre end noget andet."

Hvilke kriterier vurderes æstetik ud fra? Jeg har studeret emnet ret intensivt, og der er ikke nogen af de store kulturinstitutioner, som kan komme med et reelt svar. Filosofien siger også pas til spørgsmålet. Torben Sangild mener ikke kun at æstetik er læren om det skønne, men også om det grimme.

Faktum er at vurdering af æstetik er subjektiv, geografisk bestemt og tidsafhængig. Ligesom buksemode. I hvert fald hvis man studerer hvad de store kulturinstitutioner har at sige. Derfor er æstetik normalt et spørgsmål om smag, og smag er endnu sværere at definere end æstetik.

Bla. neuroforskeren Vilayanur S. Ramachandran har prøvet at kigge på æstetikken med mere videnskabelige briller, og det har ført til en ny ung gren af videnskaben, som kaldes neuroæstetik. Den prøver at finde en sammenhæng mellem æstetikken, hjernen og evolutionen. I kunstverdenen og i kulturlivet overhøres den fuldstændigt, måske fordi den konfronterer den klassiske filosofiske æstetik med at den er varm luft på pose, tilsat store egoer som råber om kap. Eller som sociologen Bourdieu sagde, kan man også se smag og æstetik som et redskab til at bibeholde klassedelingen i samfundet. De rige påstår de har god smag og at proletariatet har dårlig smag.

(Jeg kan godt lide kunst og stemmer ikke på DF)

Flemming Berger, Janne Hejgaard og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Morten BallingM - 16:48
Evnen til at fornemme og føle er ganske rigtigt forskelligt kultiveret folk imellem ;-)

Steffen Gliese

Søren Gjørup har formodentlig den bedste definition: kunst er, hvad kulturinstitutioner anerkender som kunst ved at indlemme og udstille.

Morten Balling

Da en ukendt Damien Hirst i sin tid blev udråbt til at være den nye store kunstner af reklamemanden og kunstsamleren Saatchi stod anmelderne på nakken af hinanden for at fortælle hvor fantastisk Hirst var, og prisen på Hirst værker (som Saatchi tilfældigvis ejede en del af) røg voldsomt i vejret. Hirst var bla. ham med hajen i akvariet, som blev købt af en børsmand, der ikke havde lyst til at have den stående derhjemme, men i stedet placerede den på et lager.

Så gik hajen i opløsning, og det startede en debat om, hvorvidt kunstværket stadig var det originale, hvis man udskiftede hajen med en, som var mere frisk. Da Hirst afbrød samarbejdet med Saatchi, stod anmelderne i kø for at håne ham, og sagde at de altid havde vidst at han bare var opreklameret.

Helt sikkert. Lad os bevare det elitære element i kunsten :)

Steffen Gliese

Morten Balling, det er jo ikke elitært, det er jo kun uanstændig dyrt. Selve den primitive udsigelseskraft er jo nærmest et sted mellem fidus- og salonkunst.

Henrik Brøndum

Dette handler vel også hvordan man ser på konkurrence. Danmark kan kun konkurrere med stormagterne som en del af EU, til gengæld kan København sagtens hævde sig iblandt de øvrige europæiske storbyer. Regeringens og Dansk Folkeparti's leflen for vælgerne på dette område, vil virke ligesom at presse på enden af en kogt spaghetti.

Mogens Nielsen

Haha det er dog det dummeste jeg har hørt i mit liv. At en DF'er på en eller anden måde kender til kultur. Partiet er baseret på kulturfjendtlighed og ensporing af befolkning og tankegang. Spar jer DF. Hele verden ved hvor kulturforladte en flok betonfascister I er!

Steffen Gliese

Selvfølgelig skal de store kulturinstitutioner være demokratiske: de skal sikre, at alle har adgang - derfor skal billetpriser altid holdes nede i de kunstskabende institutioner og ikke være der i de kunst- og kulturfremvisende.

Mogens Nielsen -
Jeg er ikke nogen stor fan af Alex Ahrendtsen og jeg vil hellere spises levende af myrer end nogensinde stemme på DF, men når det gælder kulturordførere, er han faktisk en af dem, der ved, hvad han snakker om.
Han er cand. mag. i dansk, religion og oldgræsk.
På et valgmøde om kulturpolitik her i Odense i forbindelse med kommunalvalget 2009, havde partierne sendt deres kulturpolitikere. En af de lokale kulturaktører afkrævede hver eneste af dem svar på, hvilken kulturbegivenhed, de havde været til de seneste 14 dage. Udover den konservative, der var nybagt far og tilstod at al hans fritid gik op i bleskift og aflast af en træt kone - og der lyd et kollektivt billigende suk fra kvinderne :-) - var svaret generelt: fodbold.
Udover den radikale politiker var det kun AA, der kunne svare koncert, udstilling - og biblioteksbesøg.

Steffen Gliese

Herdis Weins, hvis man undrer sig over, at han med den faglige ballast kan høre til i det parti, er svaret dog desværre det nedslående: han er ikke klassisk filolog, men har snuset til oldgræsk som dét oldtidssprog, han skulle vælge på sit religionsstudium.

Steeffen Glise -
Jeg undrer mig generelt over, at nogen kan høre til i det parti, uanset deres faglige ballast !
Men det ændrer ikke noget ved, at han i den sammenhæng, var de andre kulturordførere langt overlegen med hensyn til indsigt i kulturområdet og tror jeg også en reel interesse.
I øvrigt "beskytter" faglig ballast jo ikke folk mod at være politiske kynikere.
Blandt nazisternes topfolk var der mange højtuddannede, også fra humaniora.
Det er en af humanioras store fejltagelser at tro, kendskab til og et stort forbrug af litteratur, teater, film, musik etc. betyder, at man automatisk udvikler empati og indsigt i at mennesker og livet er uendeligt mangfoldigt. Det kræver nemlig , at man ikke bare konsumerer det, men sæter sig ind i det.
Personligt glemmer jeg aldrig, hvordan Brian Mikkelsen i sin tid som kulturminister i en udsendelse om ham nævnte Bruce Springsteens "Born in the USA" som en af hans yndlingssange. Han var tilsyneladende aldrig nået længere end titlen og rytmen.
Måske gik der et lille lys op for ham, da Bruce S, fraveg sin ellers absolutte modstand at lade sig bruge politisk og anbefalede Obama.

Morten Balling, Steffen Gliese, Poul Genefke-Thye, Per Torbensen, Niels Duus Nielsen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Mogens Nielsen

Herdis ja her mener jeg jo så at han mister al merit når han er medlem af et åbenlyst kulturfjendsk parti. Kultur er meget mere end Morten Korch, danske landsbykirker og tvungen svinekød i børnehavemaver.

Nu mener jeg heller ikke de andre partier har meget kultur på partiprogrammet men DF'erne er trods alt de eneste der har modstand mod udenlandsk kultur på programmet og faktisk ikke andet på programmet. De har så meget modstand mod fremmed kultur at der skal skat på engelske ord i reklamer. Light sodavand og halloween skal bare af skærmen nu!

Mogens Nielsen -
jeg kan faktisk godt sympatisere lidt med modstanden mod engelske ord,
Det er grotesk, at lærerseminarer og sygeplejeskoler er blevet til intetsigende "university college" - især fordi de ikke har noget at gøre med universiteter.
Og fanden tage indføreselen af "valentines day" og "Halloween" , der ikke er andet end endnu et forsøg på at genere et falsk behov for forbrug.
Jeg kan virkelig misunde Island, der har en sprogpolitik der går ud på, at et hvert nyt begreb skal have et islandsk ord. Det er sgu at tage sit sprog og sin kultur alvorlig.
Og personlig får jeg direkte kvalme, når danske erhversfolk ansat i danske virksomheder i Danmark
i den offentlige debat præsenterer sig som CEO's.
Så får jeg virkelig lyst til at råbe et højt "what the fuck" og tænker JFC !

Steffen Gliese, Kjeld Jensen, Flemming Berger, Karsten Lundsby og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Mogens Nielsen

Ja det er da lidt mærkeligt at det hele skal have engelske navne men noget tilsvarende er sket før. Det betyder ikke at dansk forsvinder. For 150 år siden var handelssproget i danske handelsstader tysk. Før det talte adelen fransk når den skulle holde hof og være fin med de fine. Engelsk er et germansk sprog ligesom vores eget. I disse år er engelsk tilfældigvis meget udbredt af årsager der går tilbage til den Anden Verdenskrig. Det ændrer sig helt sikkert igen. Så bliver mandarin eller harissa populært et årti eller fem og dansk består såmænd nok stadig.

I øvrigt kan nævnes at den store sprogeksportør USA i disse dage selv kæmper med en spansk invasion som mange er imod. Spansk har sneget sig ind i populær musik, offentlig skiltning osv.

Og her er en lille sjov artikel fra the guardian

https://www.google.dk/amp/s/amp.theguardian.com/world/2018/jan/26/dutch-...

Morten Balling

En af de ting jeg bilder mig selv ind at have forstået omkring kultur, er at forskellige kulturer har svært ved at enes, indtil de lærer hinanden at kende. F.eks. er der den urgamle "konflikt" mellem Københavnersnuderne og Bonderøvene. Når jeg som Københavner bevæger mig udenfor byen bliver det åbenlyst at folk derude egentlig minder ret meget om mig selv. To af mine nærmeste venner er to muslimske kvinder, og selvom vi ser meget forskelligt på nogle emner, er det også gået op for os at vi alligevel som mennesker har meget til fælles.

Derfor er jeg heller ikke så bange for udvaskningen af det danske sprog. Jo mere vi lærer at tale et fælles sprog, jo nemmere bliver det at kommunikere, og kommunikation er nødvendig, hvis vi skal lære at forstå hinandens forskelligheder. Om det fælles sprog skal være engelsk, spansk, dansk eller esperanto, betyder dybest set mindre i den sammenhæng.

Enig i at kunstfonden ikke skal styres af "folket" og at kunst skal være elitær og avantgardistisk. Hvordan ville den ellers være levende og fornyende?
Men det betyder jo ikke at kunsten skal være forbeholdt en lille, pengestærk elite. Hvis man vil gøre kunsten mere demokratisk kunne man jo gøre den mere tilgængelig for det brede publikum. Fx. er det kongelige teater og operaen med til at udelukke en stor del af befolkningen med de priser de tager ved boksen. Også museerne koster igen penge, hvor det ville være en smal sag at gøre dem gratis fx. på udvalgte dage, som det har været under andre regeringer.

Steffen Gliese, Flemming Berger og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

KKultur og KKunst er elitenetværkets udgave af beskæftigelsesprojekter og overførselsindkomster.

Bæredygtig kultur uden objektorienteret statsfinansiering er primær menneskelig interaktion og udfoldelse. Bæredygtig kunst er ekstraordinært godt håndværk - håndværk, som i maler eller tastaturartist eller musiker. Vi skaber ikke værdifuld kunstnerisk udødelighed med statslige subsidier til vennerne af logen.

Ingen, som ikke har hørt min musiksamling, skal prioritere en del af mine begrænsede midler til fremme af musik. Jeg ved bedst, hvad har værdi. Jeg har enestående kompetence inden for mit valg af begrebet kvalitet på området.

Hvis dansk kultur og kunst var afhængig af skatteyder finansierede midler, måtte vi håbe på at styre uden om fremtidige pekuniære udfordringer. Sådan er det heldigvis ikke.

Drop kunstfonden og før midlerne tilbage i lokalområderne, så kan de støtte, hvad er værdifuldt og bevaringsværdigt direkte og i virkeligheden. Kunst og kultur hører ikke hjemme i statslig socialpolitik. Det er en hån.

Morten Balling

@Jens

Du må indrømme at

"Hos Immanuel Kant kommer æstetik til at betyde noget i retning af sanselære eller læren om de sanselige betingelser, som derfor er knyttet til overvejelser over mulighedsbetingelserne for erkendelse."

er en lettere uskarp forklaring på, hvorfor de fleste af os synes blomster, solnedgange eller sommerfugle er smukke.

Morten Balling

@Jens

Hvis du er interesseret i æstetik, og det tyder det jo på, så se videoen med Ramachandran her. Ikke alene er han en blændende genial videnskabsmand. Han er også sjov som en stand-up komiker af de bedre:

https://youtu.be/X0TKYxAYGGA?t=21m48s

Kvaliteten af videoen er ringe. Beklager, jeg kan ikke finde den i bedre kvalitet.

Steffen Gliese

Kunst og kultur er en forpligtelse, der kommer før pligten til at sikre folk materielt, for samfundet.
Kunst er forståelse gennem gengivelse - det er at møde sig selv i det andet, som når vi igennem hulemalerierne fra menneskehedens allertidligste tid kan genkende det blik på verden, som vi selv kan finde i andre tiders kunst.
I samspil med vores evne til at tale og udtrykke komplicerede tanker er kunsten det medium, hvorigennem vi kan tale om verden som et samlet hele.

Jens Thaarup Nyberg

Morten Balling; 08. februar, 2018 - 00:39
"@Jens
Du må indrømme at
"Hos Immanuel Kant kommer æstetik til at betyde noget i retning af sanselære eller læren om de sanselige betingelser, som derfor er knyttet til overvejelser over mulighedsbetingelserne for erkendelse."
er en lettere uskarp forklaring på, hvorfor de fleste af os synes blomster, solnedgange eller sommerfugle er smukke."

Nej, det er det ikke - æstetik er end ikke et forsøg på at forklare ´smukhed´, hvis ellers Kant refereres sanddrut.

Morten Balling

@Jens

Den har jeg hørt før:

https://kunsten.nu/journal/svar-paa-spoergsmaalet-hvad-er-aestetik/

Siden er jeg kun blevet endnu mere overbevist om at jeg havde ret. Der var dengang ingen mennesker som kunne forklare mig, hvad æstetik var, og de største fejl jeg begik, var at prøve at tale i et enkelt sprog, fordi jeg syntes emnet var vigtigt for lægmand, samt at jeg ind imellem rodede rundt i smag og æstetik.

Det her, er tydeligvis noget, som ved du tydeligvis mere om end jeg gør, så måske kan jeg endelig få et klart svar. Helst uden ord som "mulighedsbetingelserne", men hvis du har brug for at sovse den varme luft lidt ind, tager jeg gerne det med :)

-Hvad mente Kant?
-Hvad er æstetik?
-Hvis æstetik relaterer til det skønne, hvad er det så, som gør noget "skønt" eller "smukt"?

Jens Thaarup Nyberg

Morten Balling; 08. februar, 2018 - 00:44
Well, jeg er ikke så avanceret at jeg anlægger estetiske bedømmelser, men nyder og undres når der dukker noget smukt op.

Morten Balling

@Jens

Jeg går ikke ud fra at du har læst mit link, men du bruger ordet "smuk" som om det giver mening, uden at skrive "noget som JEG synes er smukt".

Jeg havde studeret æstetik langt dybere end jeg i sin tid gav udtryk for, og Kant ledte efter en afgrænsning af æstetikken, primært i et forsøg på at finde kernen i det skønne. Det lykkedes ham aldrig, og han endte med at konkludere at selvom han ikke kunne forklare essensen i det skønne, måtte det findes, fordi vi jo alle reagerede på at se noget smukt.

Der snød han sig selv, mener jeg. Nogen gange kan man blive så fokuseret, at man ikke kan se skoven for træer. Kant var så forhippet på at finde det skønne, at han overså muligheden for at det skønne måske ikke eksisterede som det han gerne ville have det til at være.

Niels Duus Nielsen

Der er mange opfattelser af, hvad æstetik går ud på. Selv er jeg ret glad for Kierkegaards distinktion mellem det æstetiske, det etiske og det religiøse (metafysiske). Alle tre niveauer er uundværlige, hvis man vil leve et fuldt liv, men mange når aldrig frem til det etiske niveau, og endnu færre når til metafysikken.

Hvis man vil vide mere, kan jeg anbefale at man læser "Enten-Eller", som går i kødet på den æstetiske og den etiske grundindstilling. Men i korte træk handler det om, at det er meget sjovere at være æstetiker end at være etiker, og at det først er som metafysiker, at man er i stand til både at have det sjovt og samtidig opføre sig ordentligt.

Ideen om at æstetik handler om "de skønne kunster" stammer fra Winckelmann, som var en vigtig forløber for Kant, som så udvider "det Skønne" til at omfatte alt, hvad der kan sanses, til forskel fra, hvad man kan tænke sig til med hjernen (den teoretiske fornuft) og hjertet (den praktiske fornuft) alene, og det sanselig betjener sig her af dømmekraften, hvis domme på mange måder minder om den praktiske fornufts vurderinger, blot med den forskel, at dømmekraftens afgørelser ikke er bindende for alle på samme måde som den teoretiske og den praktiske fornufts konklusioner.

Karl-Heinz Bohrer gik så i dybden med det uskønnes æstetik i "Die Ästhetik des Schreckens", så vi i dag kan tale om "Støjens Æstetik" uden at modsige os selv..

Morten Balling

@Niels

Jeg har læst Enten-Eller. Det var der jeg indså at Kierkegaard ikke var så tør som jeg troede. Specielt var jeg vild med historien om det brændende teater, og Kierkegaards konklusion med, at når Verden en dag gik under ville det ske under almen applaus :)

Jeg kender også godt Winckelmann, men ideen om det skønne går længere tilbage end ham. Torben Sangild beskyldte mig i sin tid for at være polemisk. Måske var jeg det, men jeg havde rendt rundt i en verden af kreative mennesker med "god smag", som alle talte om æstetik med en skræmmende selvfølgelighed. Verden som i kunst, reklame, arkitektur, teater, musik mm. Jeg er ved at være halvgammel, og jeg har "været ting og set steder".

Ingen af alle de mennesker kunne svare på, hvad der fik noget til at "se fedt ud", som nogen af dem kaldte det. Alligevel brystede vi os af god smag, og var ikke sene til at håne den dårlige smag. Min baggrund var ret autodidakt, men selvom jeg er vokset op i Urbanplanen, vil jeg stædigt påstå, at jeg ikke er helt så dum som nogen prøvede at sige/skrive.

Min egen konklusion var at vi alle rendte rundt og stak hinanden blår i øjnene, for ikke at afsløre at vi, hver især, ikke anede hvad de andre bablede om. Derudover mener jeg stadig at Bourdieu har ret. Smag er en god måde at sætte folk på plads. Specielt hvis man bruger et ord som æstetik, som ingen helt forstår, fordi det dybest set ikke giver ret meget mening. I hvert fald ikke i den klassiske betydning.

Morten Balling

Åh ja. Glemte: Der skønne og det grimme er bare to forskellige steder på skalaen. Og skalaen er 100% subjektiv, bortset fra at den er kulturelt forankret.

Jens Thaarup Nyberg

Morten Balling; - 10:27
Æstetik er læren om sansning, direkte oversat. Dvs den færste del af den psyklogiske proces, der fortsætter med, at intellektet griber sansningerne, bearbejder dem og overlader resultatet til ego´et, til bedømmelse; handlingerne mellem intellekt og ego kan gå i´sløjfe´.

Morten Balling

@Jens

Enig! Det er en ret god reduktionistisk forklaring på, hvad det er der sker, som du har gang i der. Sådan har æstetikken ikke altid været defineret, og de langt fleste (inkl. skriftlærde) mener stadig at æstetikken er læren om det skønne.

Jens Thaarup Nyberg

Morten Balling; - 10:27

"-Hvad mente Kant?
-Hvad er æstetik?
-Hvis æstetik relaterer til det skønne, hvad er det så, som gør noget "skønt" eller "smukt"?"

Til det sidste:
Selvfølgelig relaterer æstetik til det skønne, men ikke kun til det skønne, jvf min redegørelse ovenfor.
Det skønne giver sig til kende ved opfattelse af harmonien i det sansede, det uskønne ved opfattelsen af det uordnede i det sansede.

Morten Balling

@Jens

Min metode i at forstå noget er mere reduktionistisk end din. Jeg siger ikke at din metode er forkert, men lad mig prøve at forklare:

Oprindelig startede jeg med at arbejde i videnskaben. En dag så jeg en Disney film og indså at mit kald i livet, ikke var at arbejde med kraftværker, men at skabe billeder på film. Jeg havde programmeret mit eget 3D grafik program, og det var mit adgangskort til filmverdenen. Der blev jeg i 25 år. og jeg elskede i store træk hvert et sekund, og satte pris på næsten alle de mennesker jeg mødte.

Livets skole er noget andet end at gå på Universitetet, som jeg gør nu, men dét man oplever gennem ens liv, gør det lidt nemmere at adskille skidt og kanel. Fornuft ligger ikke så langt fra logik, som vi bilder os ind. Jeg læste mig også efterhånden frem til at forstå, hvorfor videnskaben alment blev betragtet som troværdig, og hvorfor horoskoper lod til at være en skør fantasi.

Som freelancer havde jeg meget fritid, og begyndte at studere, mere eller mindre overfladisk, videnskaberne på tværs, vha. internettet, drevet 100% af nysgerrighed og lyst. Det havde jeg gjort i over 10 år nu, over 40 timer om ugen. Selv mit naive ønske om at forstå alting overfladisk, har jeg droppet, men nogle mønstre begynder der alligevel at danne sig. Det klogeste jeg nogensinde har læst var Nobelpristageren i fysik, Richard Feynman, som sagde: "Jeg er klog nok til at vide at jeg er dum".

En dag slog det mig at jeg egentlig, efter alle årene, ikke kunne forklare med ord, hvad det var jeg gjorde, når jeg lavede noget mine kunder syntes var pænt, smukt, lækkert, delikat, skræmmende eller grimt. Da jeg sad med en kunde, som lige havde brugt ordet æstetisk fem gange i én sætning, spurgte jeg, uden at nå at tænke, om han egentlig kunne forklare, hvad han mente med "æstetisk". Han gloede først måbende, så tog han sig sammen og sagde: "Jeg kan måske ikke forklare det med ord, men jeg ved det godt, når jeg ser det".

Det gjorde mig nysgerrig. Jeg havde studeret så meget lingvistik at jeg kender betydningen af ikke at have ord. Måske var æstetik noget andet. Måske var den hypotese vi havde om det skønne, bare en dårlig hypotese, vi aldrig var kommet i nærheden af at kunne bevise, og dermed en hypotese vi i videnskaben ville forkaste, eller lægge til side.

Jeg begyndte at studere filosofien dybere for at forstå fundamentet for dens argumenter for æstetik, men det meste virkede, som om man stadig ledte efter de beviser, man ikke kunne finde for hypotesen.

Jeg fandt derpå hele to videnskabsmænd, som havde arbejdet med æstetik. Den ene var Ramachandran og den anden var Stephen Palmer fra Berkely. Dem mailede jeg så lidt med :) Videnskabsfolk er generelt ret glade for at svare på spørgsmål, der relatarer til de nørdede emner de forsker i. Jeg var også stødt på primalforskeren Sapolsky, og specielt ham fik mig til at tænke over, om evolutionen kunne spille en rolle i vores "bevidste sansning".

Ramachandran mener f.eks. at vores præference for symmetri skyldes at det vi oftest møder i naturen som er symmetrisk, er ansigter. Fjende, rovdyr, bytte eller frem for alt parringsfælle. Han har også nogle andre eksempler på karaktertræk ved ting vi generelt finder smukke, som han forklarer med evolution og hans baggrund som neuroforsker.

Hvis vi går et spadestik dybere i filosofien, finder vi også argumenter for at man ikke kan sætte alting på formler, og jeg vil sågar selv gå så langt at påstå, at vi ikke har formler for alt. Det ændrer bare ikke på at grunden til, at naturvidenskaben har været langt den bedste videnskab, når det kommer til at skabe udvikling, og komme med forudsigelser og løsninger. Jeg afviser slet ikke humanioras evne til at se sammenhænge og forstå, en forståelse jeg synes vi alle bør sætte endnu større pris på.

Jeg er heller ikke nået dertil, hvor jeg ikke stadig elsker kunst, og har stor fornøjelse af at skelne mellem det jeg subjektivt synes er god og dårlig kunst. Det interessante ved vurdering af kunst er bla. at man kan sammenligne sine egne bedømmelser med andres. Det gør dybest set ikke nogens bedømmelse bedre end andres, men der vil som regel være en strømning i tiden som ofte har en selvforstærkende effekt, indtil vi er ved at brække os. Midt i alt det crap vi i øjeblikket bilder os ind er æstetisk, skal jeg ikke afvise at der er et eller andet mere. Så mit spørgsmål til alle er stadigvæk:

Hvad der det? :)