Leder

’I Am Queen Mary’ skal minde os om vores kolonihistorie

’I Am Queen Mary’ bliver det første danske mindesmærke over Danmarks kolonihistorie og vil stå som en vigtig påmindelse om, hvordan Danmark koloniserede dele af verden og igennem flere århundreder tjente formuer på slavebundne menneskers arbejde
I Am Queen Mary bliver det første danske mindesmærke over Danmarks kolonihistorie og det vil stå som en vigtig påmindelse om, hvordan Danmark koloniserede dele af verden og igennem flere århundreder tjente formuer på slavebundne menneskers arbejde.

I Am Queen Mary bliver det første danske mindesmærke over Danmarks kolonihistorie og det vil stå som en vigtig påmindelse om, hvordan Danmark koloniserede dele af verden og igennem flere århundreder tjente formuer på slavebundne menneskers arbejde.

Nils Meilvang

3. april 2018

Lørdag opføres et kæmpestort monument over Danmarks kolonihistorie foran Vestindisk Pakhus i Toldbodgade i København under titlen I Am Queen Mary – A Hybrid of Bodies, Narratives and Nations. Det er kunstnerne Jeannette Ehlers fra Danmark og La Vaughn Belle fra Jomfruøerne, der står bag den syv meter høj afbildning af Mary Leticia Thomas, også kaldet Queen Mary. 

Queen Mary var med til at lede opgøret med de danske plantageejere under eksempelvis arbejderopstanden Fireburn i 1878 på St. Croix – altså en af de øer, der indtil 1917 udgjorde kolonien Dansk Vestindien og siden da har heddet De Amerikanske Jomfruøer.

Hun spillede en vigtig rolle i de slavegjortes kamp mod den danske undertrykkende kolonimagt, og det er på sin plads, at netop Queen Mary nu skal stå i skulpturel form side om side med den irgrønne afstøbning af Michelangelos David, der i forvejen, som del af Den Kongelige Afstøbningssamling, holder til foran Vestindisk Pakhus.

Hvor David repræsenterer den europæiske kulturhistorie, så minder Queen Mary os om modstanden imod den – og dermed den del af historien, der i stor stil er underrepræsenteret i både historiebøgerne og bybilledet.

I Am Queen Mary bliver det første danske mindesmærke over Danmarks kolonihistorie og det vil stå som en vigtig påmindelse om, hvordan Danmark koloniserede dele af verden og igennem flere århundreder tjente formuer på slavebundne menneskers arbejde. Formuer, der blandt andet har finansieret mange af de palæer, der stadig troner rundtomkring i Bredgade, Toldbodsgade og andre kroge af København.

Markeringen af 100-året for salget af Dansk Vestindien til USA har i løbet af det sidste års tid igangsat en perlerække af vigtige samtaler om Danmarks og Jomfruøernes fælles historie. Med I Am Queen Mary får Jeannette Ehlers og La Vaughn Belle de samtaler til at fortsætte. De peger fremad ved netop at se tilbage med et nyt og anderledes oprørsk blik

Mindesmærket er i første omgang lavet af overfladebehandlet flamingo, men ambitionen er, at der skal rejses penge til en bronzestøbning af værket, så det kan blive stående på pladsen foran Vestindisk Pakhus. Det ville være en pokkers vigtig tilføjelse til både pladsens og vores historie.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • johnny lang
  • Troels Ken Pedersen
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Arne Albatros Olsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Britta Hansen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Bjørn Pedersen
  • Katrine Damm
  • Ejvind Larsen
  • Kristen Carsten Munk
  • Dorte Sørensen
johnny lang, Troels Ken Pedersen, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Arne Albatros Olsen, Niels Duus Nielsen, Britta Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Bjørn Pedersen, Katrine Damm, Ejvind Larsen, Kristen Carsten Munk og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bettina Jensen

Mon der i fremtiden vil blive rejst monumenter over vores samtid, som blotlægger hvordan vi med aggressiv handelspolitik, udfoldet via stærke unioner, kombineret med en aktivistisk udenrigspolitiks militære disciplinering/knægtelse af politiske modstandere, fortsatte en uetisk dominans over andre folkeslag og samfund, mens vore medier (fuldstændigt som i hin kolonitid) malede formålstjenlige fjendebilleder?

Anders Graae, Karen Grue, Eva Schwanenflügel, Erik Jensen, Flemming Berger, Vibeke Hansen, Søren Ferling, Karsten Aaen, Claus Høeg, Bjarne Bisgaard Jensen, Ejvind Larsen, Hans Larsen, Palle Yndal-Olsen, Morten Voss, Thomas Petersen og Anker Nielsen anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Det kunne være spændende at se, om danskernes historieopfattelse rækker så langt, at crowdfunding kunne være en mulighed

Karen Grue, Eva Schwanenflügel, Magnus Schyberg, Arne Albatros Olsen og Sofie Jørgensen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Det som Mary holder i hænderne, skal angiveligt forestille en særlig kniv til skæring af sukkerrør i hendes højre hånd, og en fakkel i hendes venstre. Jeg er på en måde glad for at den ikke er støbt i bronze endnu, for de kunne godt gøre lidt mere ud af den der fakkel. Enten støbe nogle livagtigte flammer for enden, eller endnu bedre, lave en faktisk fakkel ud af - hvis det kunne lade sig gøre?

Selve ansigtet, det stoisk overlegne ansigt på trods af de ydmyge klæder, tronen og måden hun sidder på, er dog rimelig... badass. :-) At der så er tale om oprørere mod staten fra et område, der ikke længere er dansk, er måske lidt synd. Vi aalborgensere kan tage et smut forbi Skipper Clement statuen, der er ligeledes badass, men der er jo ikke så mange dansk-vestindiske efterkommere i København, der kan kigge på hinanden og sige: "Jep, det kan godt være vi tabte af helvede til, men vi kæmpede da". Man håber de har ligeså gode statuer i det der nu er de amerikansk-vestindiske øer.

Per Klüver, Eva Schwanenflügel, Søren Ferling, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Ville det ikke være mere passende at få betalt de formuer tilbage, som slaveriet har indtjent...

Søren Ferling

"Det ville være en pokkers vigtig tilføjelse til både pladsens og vores historie."

Det indser jeg ikke. Monumenter plejer at stå i de lande, hvor de vigtige begivenheder skete.

Skulle europæere så også 'forære' tyrkerne og araberne statuer, der hylder at de holdt op med at tage os som slaver i millionvis, som de så kunne opstille i deres lande, for at minde dem om deres onde gerninger ?

Og hvad med de vestindiske beboeres egen baggrund - deres forfædre var ivrigt beskæftigede med slavehugst og -handel og har med betydelig sandsynlighed solgt beboernes forfædre som slaver til arabere eller tyrkere, der så har solgt dem videre til europæere ?

Projektet er udtryk for en racistisk udskillelses- og isoleringstankegang, hvor man zoomer ind, så man kun har hvide menneskers negative adfærd i focus og udelukker alle andres fra billedet.

Søren Fosberg, Jørn Andersen, Erik Jakobsen, Anders Reinholdt, Allan Bartroff, Peter Hansen, Morten Lange, Christian De Thurah og Lars Steffensen anbefalede denne kommentar

Rædselsfuld trend, at (for)dømme fortiden ud fra nutidens moral og normer. Håbløs tankegang, at du og jeg skulle bære skylden for de fejl vore forfædre måtte have begået. Perspektivløst, at fastholde folk i disse gamle roller. Vi skylder naturligvis ikke nogen undskyldninger, for ugerninger begået langt før vor tid.

Det er i nutiden vi kan handle og tage ansvar for vores gøren og laden, og der er bestemt nok at tage fat på, hvis kloden og den beboere alle skal behandles anstændigt. Brug kræfter og energi på at gøre produktion og handel bæredygtig i alle henseender, og lad os så afskaffe arvesynden én gang for alle.

Søren Fosberg, Mikael Johansen og Søren Ferling anbefalede denne kommentar

Udmærket ide - og ja, den skal elvfølgelig netop ved Vestindisk pakhus, hvor værdierne fra slavehandlen og slavernes arbejde blev landet, så mange af rigets velhavene mænd kunne bygge de smukke palæer og huse, det er en fryd at se på, når man går rundt i Frederiksstaden.
Og jo - det er vigtigt at få det aspekt med i vores historie, hvor mange voksne danskere stadigt tror, at vi var den første nation i verden, der afskaffede slaveriet, samtidigt med at de springer over det faktum, at vi holdt slaver og handlede med dem. Det synes nærmest kun at eksistere rent en passant.
Hvorfor kan vi ikke snart erkende, at vi ikke var hverken værre eller bedre end andre nationer.
Dronningen har engang i et interview sagt, at danskerne har en udpræget tendens til som nation at udnævne sig som verdensmestre i alt godt - også beskedenhed. Og så var det, hun grinede.
Når det drejer sig om mennesker, kan vi som regel ikke fordrage oppustede egoer. Hvorfor fanden synes vi så, det er i orden på nationalt plan ?

Marie Jensen, Per Klüver, Eva Schwanenflügel og jens peter hansen anbefalede denne kommentar
Torben - Nielsen

I denne aktuelle debat, der er, om de danske kolonier og slavehold, er der tit blevet brugt udtrykket: at vi var den syvende største slavehandlernation i den transatlantiske slavehandel.

Det er sikkert rigtigt, at vi var den syvende største slavehandlernation.

Men hvis vi lige remser de lande op, som deltog i i den transatlantiske slavehandel, så får vi:
Spanien, Portugal, England, Frankrig, Holland, USA, og Danmark.

Og det betyder, at der var syv lande som deltog i den transatlantiske slavehandel.

Og når man er syvende størst, ud af syv mulige, ja, så er man faktisk mindst!!

At beskrive noget som syvende størst, selv om det er mindst, er i min optik omvendt argumentation. Altså noget sludder.

Carsten Hansen

Erik Jensen.

Ganske enig i at arvesynden burde afskaffes.
Det er håbløst at læse al det selvpineri folk påtager sig for gerninger begået da klør konge var knægt.

Men fint at vi mindes om at det der skete dengang var forkert og ligeledes fint hvis regeringer og folk i almindelighed tager afstand fra datidens handlinger.

Men den idelige fastholdelse af at hvide vestlige mennesker er/var racister én mas, mens alle andre er/var engle, er trættende i længden.

Henrik Plaschke

I betragtning af det efterhånden ganske blakkede omdømme Danmark – desværre overvejende velfortjent - har formået at opbygge i de internationale medier, er det opmuntrende at se, at et initiativ som dette også omtales udenfor landets grænser:

http://www.lemonde.fr/europe/video/2018/04/03/la-premiere-statue-d-une-f...

Kunstnerne Jeannette Ehlers fra Danmark og La Vaughn Belle fra Jomfruøerne giver hermed deres lille bidrag til, at Danmark ikke melder sig helt ud af civilisationen.

Erik Jakobsen

Torben - Nielsen og andre der måtte være interesserede, norske handels- og købmænd deltog også med livets lyst i trekantshandelen. Heroppe forsøger man bare, at holde sig under radaren om dette emne. Normalt gør norske historikere alt for at fremhæve den norske indsats fra perioden under unionen med/under Danmark, men ikke lige i denne forbindelse