Leder

Når museumsfolk tager på vej over Rane Willerslevs kedsomhedsknap, afslører de deres egen frygt for at være kedelige

Men helt ærligt. Det er bare en knap – en knap, der gør ideen om det kedelige til noget sjovt. Hvis Rane Willerslev ville være sikker på, at ingen kedede sig, kunne han fylde de gamle museumsrum med rutsjebaner, iPads og vingummibamser
Rane Willerslev er ph.d., bjørnejæger, bestsellerforfatter, klummeskribent, medlem af Eventyrernes Klub og alt andet end kedelig.

Rane Willerslev er ph.d., bjørnejæger, bestsellerforfatter, klummeskribent, medlem af Eventyrernes Klub og alt andet end kedelig.

Kim Haugaard

14. marts 2018

Hvis man har set så meget som fem minutter af Ranes museumDR2’s reportageserie om Nationalmuseets direktør, Rane Willerslev, ved man, at der er én ting, han ikke er: kedelig. I udsendelserne ser man ham fjolle rundt på de fine museumsgange, mens der i baggrunden kører cirkusagtig musik.

Han hilser på alle på sin vej, plaprer løs om sin rottefrygt til alle, der vil høre på ham, og kommer til at røre ved genstande, man ikke må røre ved. Han griner hele tiden, kommer for sent til møder og drikker sig fuld til julefrokosten. Han storkeder sig demonstrativt over udstillinger, hvor man skal have overtrækssko på, og han bliver begejstret som et lille barn, når han endelig falder over en interaktiv udstilling.

Ud over museumsdirektør er Rane Willerslev ph.d., bjørnejæger, bestsellerforfatter, klummeskribent, medlem af Eventyrernes Klub, og ligesom hans c.v. er programmet om ham alt andet end kedeligt.

Nu har han så besluttet, at børn ikke længere må kede sig på Nationalmuseet. Om et par uger indfører museet en ’kedsomhedsknap’, man kan trykke på, hvis man får nok af potteskår og gammelt messing. Trykker man, bliver »stuer levende, mumier rører på sig, og hemmelige kister åbner sig«.

Knappen er ifølge Willerslev en reaktion på en brugerundersøgelse, der viser, at mange mennesker aldrig kommer på museet, fordi de forbinder det med noget kedeligt.

Det vil han sætte en stopper for. 

I Berlingske kritiserer flere museumsfolk nu initiativet. Enigmas museumsdirektør, Jane Sandberg, får den tanke, at »man er lidt til fals for de hurtige virkemidler«, mens David Holt Olsen fra Danmarks Industrimuseum mener, at »man kommer til at holde sin egen institution ud i strakt arm, når man siger, det er kedeligt at gå på museum«, og at museet »vrænger lidt af sit kernepublikum«.

Men helt ærligt. Det er bare en knap – en knap, der gør ideen om det kedelige til noget sjovt. Hvis Rane Willerslev ville være sikker på, at ingen kedede sig, kunne han fylde de gamle museumsrum med rutsjebaner, iPads og vingummibamser. Det gør han ikke. Han prikker til ideen om det kedelige. Keder du dig? Tag en tudekiks. Tryk på en knap.

Til gengæld er det sigende, at museumsfolk tager sådan på vej over knappen. Mon ikke de er bange for enten at kede folk eller selv at blive afsløret i at være kedelige.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Torben K L Jensen
  • Marianne Borgvardt
  • Christian Estrup
  • Jørn Andersen
  • Eva Schwanenflügel
Niels Duus Nielsen, Torben K L Jensen, Marianne Borgvardt, Christian Estrup, Jørn Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen Wind-Willassen

Jo kedelig er faktisk hvad Rane Willerslev til tider er.
Manden er jo ansat som leder af et museum.
Bliver træt af den narcissistiske adfærd, se mig - hør mig.
Er jeg ikke genial med alle mine skøre tanker?
Fordybelse kommer altså ikke ved at trykke på en kedsomhedsknap.
Men det giver omtale at indføre en sådan.
Suk.
Det begynder at ligne en Facebook efterligning med andre knapper.
Som akademisk uddannet ved Willerslev udmærket godt, at viden ikke kan gives intravenøst, men kræver at der ydes en indsats.
Det kan man håbe på at han tør fastholde overfor museumsgæsterne.
Men det er svært at se lige nu.

Rikke Nielsen, Jørgen Larsen, Mogens Holme, Jesper Eskelund, Anne Schøtt, Hans Larsen, morten rosendahl larsen, Hanne Ribens, Bjarne Bisgaard Jensen, Bjørn Pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Intet er mere spændende for børn end at se de mange genstande fra fortiden og selv finde på historierne om, hvordan de har været brugt. Fantasien er det, der giver oplevelser, ikke andres aktivering af frygt for, at man skulle komme til at kede sig. Men kun børn, der ikke selv kan finde fantasien, keder sig.

Mogens Holme, Anne Schøtt, lars søgaard-jensen, Christian De Thurah og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Flere gange i udsendelserne hører man den nye direktør sige, at det, den tidligere ledelse lavede, var “ren brandslukning”. Men samtidig synes den nye direktørs vigtigste mål at være at hive flere betalende kunder ind i butikken, så museet/museerne kan overleve. Er det ikke også “ren brandslukning”? Kunne man ikke forvente nogle betragtninger om, hvad der er målet med museets aktiviteter (udstillinger, forskning osv.), og hvilke kvalitetskriterier man vil arbejde efter?

Bjarne Bisgaard Jensen, Mogens Holme, lars søgaard-jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Henrik Møller

Noget af det vildeste er da at kunne stå derinde og falde i staver over at kigge på oldtiden i total stilhed. Opdage at man har brugt ti minutter på at bestirre et kar fra bronzealderen og mistede tidsfornemmelsen. Det er forhåbentligt ikke det, der er blevet lavet om?

Jens Thaarup Nyberg, Flemming Berger, Hanne Ribens, lars søgaard-jensen, Bjørn Pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Væn tilbage til gratis adgang, så holder besøgstallet op med at betyde noget, og man kan koncentrere sig om kerneopgaverne, der er forskning og formidling.

Benny Larsen, Hanne Ribens, Vibeke Hansen, Mogens Holme, Flemming Berger, Else Marie Arevad, Niels Duus Nielsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Jeg synes det både er et ret kunstigt modsætningsforhold Rasmus Elmelund her stiller op, og hvad er formålet med den der konklusion om kedsomhed. "Enten er i kedelige, ellers er i "bange" for at være kedelige"? Nej, på museerne er man ikke "bange" for at være kedelige. Man er trist over at den historie man formidler ikke når ud til flere fordi man selv ser en værdi i det man laver, og har brugt timer, dage, uger eller enddog år, på at afdække. Er man som journalist på Information "bange" for at ens artikler ikke bliver læst, at de ikke bliver taget alvorligt, at de ikke bliver formidlet? Jeg håber ikke at motivationen for at formidle viden, ideer, social kritik eller undersøgende journalistisk på min yndlingsavis er præget af en frygt for at virke... "kedelig". For journalisen og historikeren er på mange måder i samme branche - eneste forskel er tidshorisonten.

God historieformidling handler om at gøre historien levende for gæsten, seeren, læseren eller lytterens hoved. Det kan såmend godt gøres med en tryk på en knap, men det afhænger jo af hvad der sker når man trykker på knappen. En god guide eller en god skoletjeneste på et museum, der både er en god fortæller, men som også kan besvare spørgsmål i f.eks. børns øjenhøjde og som har et flair for at kommunikere viden i en kontekst de kan forstå: Direkte, face to face og i øjenhøjde... i det hele taget ideen om at man både skal inspireres af historieformidleren, føle sig inddraget og en del af den historiske narrativ hun/han fortæller om, men også af at man går derfra med en følelse af sig selv som et historisk væsen - at historie ikke bare er "de andre", "de vigtige".

Hvis man ikke lærer, men kun oplever, er der intet der formidles, man er blot en mur som museet kaster en bold op ad. Det betyder ikke, at der er store problemer mht. historisk formidling, men der er altså mange museer, der tænker nyt - og med få midler - hvad bedre formidling angår.

Eksempel på god formidling, der både giver en oplevelse OG formidler historisk viden:

http://www.inside.aau.dk/nyheder/aaudk/vis/ny-app-vaekker-aggersborg-til...

Steffen Gliese

Alle de spændende ting, man hører om i historie i skolen, kan man gå ned og bese og fortabe sig i, som Henrik Møller beskriver det.
Og man skal jo ikke tage glæden fra forældre, der gerne vil berette for deres børn om det, der er udstillet, og som de selv har lært i deres egen skoletid.

Frede Jørgensen

Rane Willerslev er et ærligt, udadvendt, fantastisk menneske.

Mette Petersen, Lars Jørgen Hansen, Vibeke Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Bo Söderberg

Man kan diskutere om lederen om Ranes knap er vellykket med dens mærkelige uargumenterede form. Men det forbløffer mig at Information på lederplads giver sig af med motivfortolkning vedrørende to af Ranes kolleger. Det havde jeg ikke ventet.

Josephine Kaldan

Rane Willweslev er en selvglad mand, der elsker at lege disruptiv fornyer. Det er kedeligt og småpinligt at iagttage.

Jens Thaarup Nyberg

"Trykker man, bliver »stuer levende, mumier rører på sig, og hemmelige kister åbner sig«."
Jo, der lidt Tivoli over det.

Mette Petersen

Rane udstiller den korrekthedskultur og mangel på kreativitet som gennemsyrer mange offentlige institutioner i dag, kraftigt hjulpet på vej af New Public Management. Der er ikke plads til fejltagelser, og til at lære af disse. Derfor er der ikke rigtigt nogen der tør kaste sig ud i noget kreativt og nytænkende arbejde, for hvad hvis det nu går galt? Det bliver et tilbageskuende samfund som bliver resultatet. Det gavner ikke nogen i sidste ende.