Leder

Dette er tiden, hvor alle lærer mere om at sige fra

Dette er tiden, hvor kvinder får at vide af hinanden, at de kan sige fra – uanset hvordan de gør det, og hvad de kalder det, mens de gør det
Fortolkninger af hvad #MeToo skulle bruges til, og hvordan, stødte sammen, viljer og strategier underminerede hinanden, og langtfra alle blev komfortable ved at udtrykke sig under samme fane og i samme offentlighed. Nogle ville kalde det året, hvor kvinder fik at vide, at de skulle melde sig ind i et klagekor af selvudnævnte ofre frem for blot at lære at slå fra sig. Andre ville sige, at styrken af vidnesbyrdene også er en knytnæve.

Fortolkninger af hvad #MeToo skulle bruges til, og hvordan, stødte sammen, viljer og strategier underminerede hinanden, og langtfra alle blev komfortable ved at udtrykke sig under samme fane og i samme offentlighed. Nogle ville kalde det året, hvor kvinder fik at vide, at de skulle melde sig ind i et klagekor af selvudnævnte ofre frem for blot at lære at slå fra sig. Andre ville sige, at styrken af vidnesbyrdene også er en knytnæve.

Mark Ralston

8. marts 2018

Hver dag siden oktober måned sidste år har været en international kampdag for kvinder på en mere synlig og udadvendt måde end tidligere.

Nogle ville kalde det tiden, hvor voldtægter uheldigt blev sidestillet med dårlig flirt, hvor alle mænd blev gjort til potentielle skurke og urimeligt sårbare for løse anklager. Andre ville kalde det tiden, hvor vi omsider ændrede vores blik på rollemodeller, på frigørelsesånden fra tidligere generationer, på magtrelationer på arbejdspladsen og på dårlige oplevelser, som man ikke ville ønske for andre.

Fortolkninger af hvad #MeToo skulle bruges til, og hvordan, stødte sammen, viljer og strategier underminerede hinanden, og langtfra alle blev komfortable ved at udtrykke sig under samme fane og i samme offentlighed. Nogle ville kalde det året, hvor kvinder fik at vide, at de skulle melde sig ind i et klagekor af selvudnævnte ofre frem for blot at lære at slå fra sig.

Andre ville sige, at styrken af vidnesbyrdene også er en knytnæve. Nogen ville kalde det året, hvor der blev snakket meget, men ikke taget politisk initiativ, at det var tiden, hvor eliten fejrede deres egen kønskampgejst i Hollywood, men først gjorde det, da medvinden nåede orkanstyrke. Imens stormede det løs i Europa-Parlamentet, i FN, i forretningslivet, i restaurationsbranchen, i den svenske medieverden.

Det blev ikke en tid, der samlede eliten og folket under samme fane og skabte synlig fælles organisering. Hollywood endte med at tale rengøringsdamens, håndværkerens og servitricens sag, men det er ikke deres historier, vi hører – heller ikke i Danmark, hvor der kun er taget (små) initiativer i de kreative brancher. »Stedet, hvor #MeToo tog hen for at dø,« som avisen Klassekampen kaldte os.

Men i hvert fald er det tiden, hvor kvinder – og mænd – af alle fra The New Yorker og Oprah over private facebookkonti til Twerk Queen på Instagram – blev dybt og grundigt forvisset om at tro på egne grænser. Tag bare de unge kvinder fra HF Efterslægten i dagens avis, der ikke føler sig synderligt forbundet til eller identificeret i konkrete aktivistiske tiltag:

»Jeg ved ikke, om #MeToo har betydet så meget. Men måske kan en pige, der ikke før turde fortælle om noget, hun har oplevet, bliver mere comfortable med at sige fra,« siger Louise Rasmussen på 19 år. »Jeg er blevet mere bevidst om, at det er okay at sige fra og markere sin grænse,« siger Emilia Scharling på 21«.

Dette er tiden, hvor kvinder får at vide af hinanden, at de kan sige fra – uanset hvordan de gør det, og hvad de kalder det, mens de gør det.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Steffen Gliese
  • Ejvind Larsen
Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg må sige, at de reaktioner, der har været på #metoo, har vist, at det står værre til, end jeg nogensinde havde forestillet mig, og at det er hårdt tiltrængt at vi får diskuteret spillereglerne for, hvordan man kan tillade sig at opføre sig overfor andre mennesker i dette samfund. Der er nogle ting, som jeg troede var helt selvfølgelige, der har vist sig slet ikke at være det. Allerede dér har #metoo sin berettigelse.

Katrine Damm, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Troels Ken Pedersen, Henriette Bøhne, Lise Lotte Rahbek, Anne Schøtt og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Problemet er mænd. For mænd misforstår en udstrakt hånd og invitation til diskussion som et angreb og et krav om straf. Og om kønskamp, hvor det reelt er en fælles oprydningsdag i kollektivet.
Kvinder fortæller om dårlige oplevelser og undertrykkelse og om - nå ja, ikke at blive taget alvorligt som voksne, ligestillede med ønsker og begær som mænd, der presses ind i et spil med nogle nogle normer, der ikke burde være gældende i et ligestillet samfund.

Katrine Damm, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel og Troels Ken Pedersen anbefalede denne kommentar

Det er utrolig godt at mænd med magts misbrug kommer frem og forhåbentlig om ikke stoppes så i al fald bliver meget vanskeligere. Når et nej får konsekvenser for kvindens karriere eller livssituation er det et alvorligt overgreb.
I den modsatte ende har vi de bonerte yngre kvinder med eller på vej til gode uddannelser, der himler ved mødet med mere klassisk arbejdspladsjargon - altså mændenes. Og kvinder af typen, som ikke kan klare mænds almindelige tilnærmelser - som nu en gang er måden mange mænd forsøger at vejre interesse eller forføre på. Ja, nogle har tidligere oplevelser eller anlæg, der gør, at de over- /mistolker selv en venlig hånd på skulderen.
Og så er der de afsporede, der med afsæt i MeToo fik en opera til at ændre slutningen i en klassisk opera. Husker ikke hvilken eller hvor, men vistnok i England.
MeToo er vigtig til at beskytte kvinder mod seksuel udnyttelse/misbrug og anden grænseoverskridelse. Og glem så alt det øvrige amerikanske pjank - eventuelt til senere brug.