Leder

Aalbæk vil åbenbart ikke acceptere, at verden har forandret sig med #MeToo, og at han også må forandre sig

Mens filmfestivalen i Cannes tager #MeToo og kønsulighed alvorligt, nægter den danske filmproducent Peter Aalbæk Jensen stadig at forandre sig
»Jeg stopper med at klaske røve,« sagde Peter Aalbæk for et par dage siden til branchebladet The Hollywood Reporter. I de danske medier fremstår han dog stadig lige kæk.

»Jeg stopper med at klaske røve,« sagde Peter Aalbæk for et par dage siden til branchebladet The Hollywood Reporter. I de danske medier fremstår han dog stadig lige kæk.

Kasper Palsnov

14. maj 2018

Lørdag aften gik 82 kvinder, anført af jurypræsident Cate Blanchett, sammen op ad den røde løber på filmfestivalen i Cannes.

Det var for at markere, at der i festivalens 71 år lange historie blot har været 82 film instrueret af kvinder i det officielle program, mens der har været vist 1.645 film instrueret af mænd. Det er en slående forskel, og manifestationen glædede de kvindelige filmskabere og kritikere, som gang på gang har påtalt kønsskævheden i Cannes.

Årets filmfestival er den første efter Harvey Weinstein og #MeToo, og selv om der fra festivalens side givet kunne gøres mere for at forholde sig til både ligestilling og seksuelle overgreb i filmbranchen, er det dog et vigtigt skridt på vejen at erkende, at der er et problem.

Man kunne have ønsket sig, at den danske filmproducent Peter Aalbæk Jensen havde været tilstede i Cannes i lørdags.

Aalbæk, der selv har indrømmet grænseoverskridende adfærd over for sit filmselskab, Zentropas, elever, de såkaldte småtter, fortryder nemlig intet. Tværtimod er han stolt af hvert eneste klask i røven, han har givet gennem årene.

»Jeg har altid været en munter fyr, og jeg har klasket drenge og piger i røven i selskabet gennem 20 år, men jeg har aldrig forsøgt at knalde med nogen. Men disse dage bliver den slags opfattet anderledes, end det blev for fem, ti, femten år siden ... så jeg stopper med at klaske røve,« sagde Aalbæk for et par dage siden til branchebladet The Hollywood Reporter.

Den kække tone til trods var det dog tydeligere tale, end da han nogle dage forinden over for Politiken benægtede at kende til Zentropas nye etiske retningslinjer og i øvrigt syntes, at den slags ikke var den rigtige retning for selskabet at udvikle sig i.

Det er lidt af et paradoks, at Aalbæk insisterer på at være fræk og rebelsk, når han taler med danske medier, mens han over for de udenlandske erklærer, at han alligevel vil opføre sig ordentligt.

Det minder om drengerøven, der til vennerne i skolegården siger, at han ikke vil rette ind, men bagefter lover bod og bedring på rektors kontor.

Aalbæk vil åbenbart ikke acceptere, at verden har forandret sig med #MeToo, og at han også må forandre sig.

Hans opførsel virker dog hverken rebelsk eller fræk, blot trist og reaktionær, ikke mindst set i lyset af kvinderne på den røde løber i Cannes. 

Det lader til, at direktøren enten ikke har forstået Arbejdstilsynets rapport eller egentlig ikke synes, det er så slemt endda. Og at han ikke har forstået, at det ikke kun var pressen, men Aalbæk selv, som stolt kaldte sig og stadig kalder sig for et svin
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Aalbæk Jensen punkterer alle de spørgsmål han får og hans svar er dermed ikke-eksisterende.
Man må derfor fortælle ham hvad man synes om hans holdninger.
Og så kan han så stille spørgsmål.
Mærkeligt?
Sådan må det være over for en punktérmand.

Søren Nørgaard

Prospektivt vil #MeToo - bevægelsen givetvis forandre en del. Kulturforandring kaldes det, når sociale samspilsregler ændres. Når kulturforandring fremkommer som resultat af en kulturkamp, som den, der er påbegyndt med #MeToo, da forandres historieskrivningen af kulturkampens vindere på samme måde som sejrherren skriver historien, når en krig bliver vundet. Vinderen skriver og omskriver historien og anklager og forfølger enhver, der ikke underordner sig sejrherrens kulturhistorie - så ja-sigerne og medløberne flokkes om at være med i mobningen af enhver, der hævder retten til at skrive sin historie i egen præmis.
Peter Aalbæk Jensen har levet et liv. Han er glad for at have levet netop det liv. Han har - føler jeg mig sikker på - villet, hvad han har gjort, og han har givetvis både følt og oplevet at kunne stå inde for hans bidrag i samspillet med de mennesker, han har mødt undervejs. Han har udfordret, flirtet, buldret og klappet røv - fordi det var hans kultur og hans virkemidler i samspillet med mennesker, sammen med hvem han ville skabe noget.
Vil man andre mennesker noget - og det vil man, om man vil skabe noget sammen med dem - så er eller var udfordring, flirt, buldren og røvklapperi måske ganske fortrinlige elementer. Hvem kan dømme om det?

Jørn Andersen, Hans Larsen, Hans Aagaard og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Klavs Hansen

Sgu da for galt at ham Aalbæk ikke gör som vi synes. Hvad bilder han sig ind?
Og hvorfor bliver Christian Monggaard ikke klippet? Hvad er det for noget? Tror han virkelig han kan göre hvad der passer ham?

Henrik Brøndum, Jørn Andersen, Hans Larsen, Hans Aagaard, Jonathan Larsen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Hvornår var det nu at "verden", NB hr. journalist & co., aldrig hele verden eller alt i verden, ikke har forandret sig? Hvornår var det nu at menneskelige grundvilkår forandredes? Hvornår blev ensretning total? Hvornår stopper sporten at hænge nogen der er anderledes, ud? Hvornår stopper journalister med at prøve at skabe historier i stedet for at bruge energien på historier der får lov til at gå under radaren?

Jan Skovgaard Jensen

Som så meget andet amerikansk skal #MeToo sættes ind i den rette ramme inden begrebet bare kan anvendes her i Danmark. Og måske er det derfor Aalbæk tager ligt let på det.

USA er åbenbart så reaktionært at seksuelle overgreb ikke opfanges af det politiske niveau, men må varetages af en #-twitter-bevægelse. Ligesom i øvrigt at skoleskyderier må tages op af børn og unge, da det politiske niveau heller ikke på skoleskyderiområdet kan komme med løsninger.

Kontekst matter..

Men en vigtig debat, though..

Søren Nørgaard

@Maria Jensen & Karen Grue
Alderschauvinisme er om noget en sviner. En afmontering af retten til eksistens. Og så oven i købet i en debat som denne. Skam jer!

Henrik Brøndum, Hans Aagaard, René Arestrup, Kjeld Jensen, Jørn Andersen, David Johansson og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Maria Jensen

Hvor ser du alderschauvinisme, Søren Nørgaard? Man kan være et svin overfor andre i enhver alder, men heldigvis ser den specielle form for modbydelig opførsel, som Peter Aalbæk repræsenterer, ud til at være ved at gå af mode. Det er ikke længere flot at opføre sig som en femårig hele livet. Derfor er han fortid. Ikke på grund af hans alder.

Henrik Brøndum, Mette Poulsen, Katrine Damm, Karen Grue, Anders Sørensen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

@Klavs Hansen, hvor ser du ligheden mellem at være langhåret og at behandle ansatte (ikke mindst unge piger) som (sex)objekter for egen tilfredsstillelses skyld?

Søren Nørgaard

@ Maria Jensen
Jeg kan så forstå, at Peter er fortid, fordi han hævder sin ret til at forstå sig selv som et værdifuldt og sikkert bidragende menneske. Og dette i en samtid, hvor kønsdebatten tilsyneladende udvikler en form for McCartianisme (McCarthyism is the practice of making accusations of subversion or treason without proper regard for evidence). I øvrigt er din reference til femårige eksplicit alderschauvinisme......
#MeToo bevægelsen har i mine øjne meget godt i sig, men udvikler den sig til en form for afvisning af social mangfoldighed til fordel for kønsløs politisk korrekthed vil den ikke kun miste sin berettigelse, den vil blive proponent for en ny form for moralsk logik ala den, der er kendt fra tidligere tiders missionske miljøer.

Anders Sørensen

@Søren Nørgaard: "Vil man andre mennesker noget - og det vil man, om man vil skabe noget sammen med dem - så er eller var udfordring, flirt, buldren og røvklapperi måske ganske fortrinlige elementer. Hvem kan dømme om det?"

Udfordring er fint. Hvis man udfordres fint. Det er ikke fint eksempelvis at udfordre til nævekamp i nattelivet, bare fordi man er fuld og har lyst til at slås.

Flirt er fint, hvis der flirtes fint. Især mellem ligeværdige. Røvklapperi er fint, hvis røven, man klapper, sidder under ryggen på nogen, hvis røv det i forvejen er aftalt, eventuelt via foregående fin flirt, at man må klappe. Dette sker dog sjældent i relationen mellem chef og ansat. Som det ikke sker i relationen mellem voksen og barn.

Alt dette vil Peter Aalbæk naturligvis skide et stykke. Han klapper røve som led i magtudøvelse. Og man må spørge sig selv, om de udfordringer, han nobelt bringer medarbejderne, ikke også primært er et led til selvtilfredsstillelse snarere end et fromt ønske om deres fremtidige succes i livet.

Mette Poulsen, Maria Jensen, Lillian Larsen, Hanne Ribens og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Om den gamle ål forandrer sig er knap så vigtigt som at de unge og nye filmfolk (og folk i almindelighed) agerer anderledes og bedre. Men selvfølgelig er det pisseirriterende, at selveste mogulen ikke vil høre efter og tage ved lære. Der er kun ét at gøre og det er at ignorere ham, idet opmærksomheden omkring hans stædighed kun stimulerer til yderligere provokationer. Sådan er hans natur og det kan der kun meget svært og sandsynligvis ikke laves om på. Så mit råd til de mest irriterede er: brug sommerferien til noget andet.

Søren Nørgaard

@ Anders Sørensen
Sammenstillingen handler åbenlyst om normer og dermed om, at regler skal styre livets udfoldelse. Samfundets regler må nødvendigvis referere til objektive kriterier - tyveri, mord, vold, underslæb osv. og kan ikke, som du gør, frit udvikle og basere sig på fordømmelse af indfoltolket hensigt. Og det er her, det kører af sporet og bliver til heksejagt (McCartianisme). Lederen er proponent herfor og skulle ikke være skrevet.

Anders Sørensen

@Søren Nørgaard, du synes, at Aalbæk er udsat for heksejagt? Du synes, at Aalbæk er et offer? Det er ganske komisk.

Jeg synes, at han er udsat for en retfærdig fordømmelse af en ledelsesstil eller simpelthen en måde at agere på som menneske, der bør høre fortiden til. Jeg synes, han er et dumt svin. Og måske, who knows, bliver det efterhånden til et "objektivt kriterie", at man ikke kan klappe folk i røven. Objektive kriterier har det med at blive bestemt af subjekter og konsensus.

Maria Jensen, Herdis Weins og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar
Søren Nørgaard

@ Anders Sørensen
Du og jeg er helt grundlæggende uenige. Jeg har ingen fordring om fromme ønsker hos nogen. Jeg tror slet ikke på fromme ønsker. At bidrage handler om at bevæge, flytte, forandre og om jeg som menneske vil opleve mig som værdi for andre må jeg bidrage i og til deres liv. Det er ikke selvisk - det er eksistentielt. Uden at opleve mig som af værdi for andre har jeg ingen social berettigelse og uden at bevæge, flytte eller forandre grænserne for det mulige kan jeg ikke være af værdi. At bekræfte normerne (compliance) viser vejen til underkastelse - ikke udvidelse.
Normativ adfærd sanktioneres med udtryk som "fint" og "godt" og "rigtigt" som jo netop er udtryk, der viser tilbage til vedtagelser (normer) og med udtrykkene udtrykkes følgelig social kontrol. Sådan tales til børn for at lære dem de sociale regler og derfor må og skal børn gøre oprør for at finde deres egen værdi.
Peter Aalbæk Jensen er af en generation, hvor oprøret mod normativ compliance blev en måde at leve på - en måde, hvorved mennesket til stadighed blev til som et bidragende individ. Jeg er af samme generation og værdsætter oprøret som et værn mod undertrykkelse og et imperativ for personlig frigørelse fra normativt tyranni.
Det er så utroligt let at identificere handlinger, der bryder med normen, for selvisk magtudøvelse - og det kræver mod at gå mod strømmen. Hatten af for Peter Aalbæk, der ikke lader sig kue.

Hans Aagaard, René Arestrup og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
David Johansson

Lad dog manden have hans mening. I har også ret til at have jeres.

Bare fordi han er en offenlig person betyder det ikke at han skal være hverken politisk korrekt eller præcist sådan som I vil have at han skal være.

Bare nyd at der stadig findes folk der ikke er konforme.

I øvrigt er han ikke dømt for noget. Ring til ordensmagten hvis I har mistanke om at han har begået noget kriminelt. Ellers lad være med at dømme ham.

Anders Sørensen

@Søren Nørgaard, held og lykke med din eksistentielle, uselviske færd og et fortsat blindt forsvar for dem, der (naturligvis helt uden øje for egen vinding eller behov) gør verden til et bedre sted for kommende generationer ved at krænke og ydmyge.

De ydmygede og slagne må jo forstå, at det normative altid må udfordres, således at kommende generationer kan lære af deres fald og bifalde, at de faldt, så andre kunne stige.

Også undskyld til Ålen herfra. Jeg forstår først nu, at han tilfredsstillede sig selv for samfundets skyld. Han er en ægte hædersmand!

Maria Jensen, Hanne Ribens og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Søren Nørgaard

@ Karen Grue. Egen alder er vel ingen undskyldning for alderschauvinisme - men jeg lader den slippe igennem.
At skifte plade, fordi vinden blæser i ny retning, tænker jeg ikke som en god idé. Det handler om meningsfuldheden med eget liv. Som jeg genkender ham i mig, så har han levet som en rebel hele sit liv - og forstår sig selv derigennem. Der er ikke mange rebeller i dag - og vi trænger til dem.

Herdis Weins

Søren Nørgaard -
der er absolut intet i at have været en gammel gris og en nedladende leder i årtier.
Tværtimod - sådan har magtfulde mænd opført sig i 1000 år +, hvilket mænd, der var blandt de nederste i hiearkiet og kvinder i alle sociale lag har mærket.
Peter Aalbæk som rebel - intet kunne være mere forkert.

Søren Nørgaard

@Anders Sørensen. En sidste replik.
Vil du udleve en form for hysteri, kan jeg ikke hindre dig deri. Jeg forsøger at føre en samtale og indlæser heri en forudsætning om gensidig respekt. Det finder jeg ikke, du udviser.
Hvorved du læser, at jeg er ude i et blindt forsvar, er mig en gåde. Jeg tror, du forveksler os. Jeg danner modsætning mellem det eksistentielle og det uselviske (fromme) - og bliver herefter skudt i skoene, at jeg forener begreberne i et forsvar for noget, jeg slet ikke har berørt. Jeg kan slet ikke forestille mig, at PAJ i hans interaktion med ansatte i Zentropa agerer med tanke på kommende generationer. Om han påstod noget sådant ville jeg afvise det som mangel på selvindsigt. Jeg er sikker på at menneskelige handlinger er sociale/relationelle og situationære.
Jeg kan videre ikke forestille mig, at han har haft nogen hensigt om at krænke og ydmyge - jeg skriver jo netop bevæge, flytte, forandre.
Når jeg taler om at bidrage som noget eksistentielt taler jeg om mennesket iboende behov for at opleve sig af værdi. At bidrage i betydningen bevæge, flytte, forandre er risikabelt netop fordi aktiviteter, der søger at bidrage nødvendigvis må ligge udenfor det normative (vedtagne). At skabe (bidrage) er herved forskelligt fra at eksekvere (reproducere).
Et samfund er mere end noget andet grundlagt i og kendetegnes ved dets regler. Et dynamisk samfund er ikke forskelligt herfra men er kendetegnet ved en iboende respekt for oprør mod regeltyranni og vide rammer for normers fortolkning.
Og slut herfra

Herdis Weins

Hov - der slukke selvfølgeligt stå .
"der er absolut intet NYT OG REBELSK i at have været en gammel gris og en nedladende leder i årtier.W

Søren Nørgaard

@Herdis Weins. Helt slut var det så ikke. Du havde i mellemtiden tilføjet din kommentar.
Problemstillingen med samtaler har reference til grundperspektiv - dvs. enten
et eksistens-perspektiv (verden er ....., fordi) eller
et jeg-perspektiv (jeg oplever/iagttager/korrelerer........følgelig slutter jeg)
En meningsfuld udveksling må tage afsæt i jeg-perspektivet. Hvad vi hver især med reference hver vores oplevelser, iagttagelser osv. finder meningsfuldt.
I min oplevelse giver det faktisk mening at omtale PAJ som rebel og som en person der har udfordret sine medarbejdere ud fra en devise om enten at bryde igennem (skabe sig selv) eller finde noget andet at lave. Jeg har selv som leder kæmpet med medarbejdere, der angiveligt ville skabe, men som - når det kom til stykket - ikke magtede at fremføre en selvstændig tanke. I en kreativ industri, som jeg ikke kender indefra, forestiller jeg mig, at selvstændig tænkning udgør selve forudsætningen for produktivitet og videre forestiller jeg mig, at jeg selv - i PAJ's sko - med mange wannabees ville finde det rimeligt at udfordre med skrappe midler. Dem der både vil og kan bliver sikkert hængende og dem med svage koder falder fra. Det finder jeg meningsfuldt.
Jeg aner ikke, hvordan jeg skal gøre "gammel gris" meningsfuldt anderledes end som skældsord for nogen man har bestemt sig til ikke at kunne li'.

Herdis Weins

Søren Nørgaard -
jeg har i årtier arbejdet i kreative miljøer og med "skabende" mennesker - forfattere, malere, billedhuggere, grafikere, fotografer, teaterfolk etc. Og det er sørme lykkedes dem at skabe uden at være udsat for typer som ålen. Jeg kan også forsikre dig for, at wannabees hurtigt er blevet sorteret fra - at lave kunst, udstillinger og andre kreative værker er benhårdt arbejde, oftest med en deadline og i perioder 24/7. Wannabees - de forsvinder hurtigt, lige som de hurtigt spottes.
Og jo - når man stikker en mikrofon op under kjolen på en kvinde og siger "hør, fissen snakker" - så er man en gammel gris og i min optik også et dumt svin, selv om det egentlig er en fornærmelse mod de 4benede.

Anders Sørensen

@Søren Nørgaard: "Jeg forsøger at føre en samtale og indlæser heri en forudsætning om gensidig respekt. Det finder jeg ikke, du udviser."

Havde jeg nu været en småtter og du Peter Aalbæk, ville jeg være blevet gramset lidt på røven og smidt ud akkompagneret af denne svada af selvretfærdig gnækkende harme.

René Arestrup

Ok, PÅJ har, ved lejligheder, givetvis opført sig grænseoverskridende, i betydningen manglende respekt for andre menneskers værdighed og integritet. Men der er nu noget forstemmende ved Monggaards konforme og opportunistiske efterrationaliseringer. Jeg gætter på, at Monggaard aldrig er blevet klappet i røven af PÅJ, endsige har en særlig indsigt i hvordan, hvornår og under hvilke omstændigheder Ålen har forbrudt sig mod tidens stadig strammere sociale kodeks. Ålen er blevet frit bytte for alskens dæmoniserende og spekulative anklager. Det er en veritabel gabestok. Og det er ærlig talt en anelse ulækkert at være vidne til.

Maria Jensen

Peter Aalbæk havde intet imod offentlighedens søgelys dengang opmærksomheden var ukritisk og leflende. Han iværksatte allehånde mediestunts og badede sig i den gratis PR. Det er lidt svært at tage alvorligt , at han nu skulle være udsat for en heksejagt, bare fordi nogle nu tillader sig at forholde sig mere kritisk til de eskapader, han selv har været så offentlig omkring.