Leder

Regeringens medieforhandlinger ligner et selvmål

Medieforhandlingerne begynder at ligne et tag-selv-bord for Dansk Folkeparti og et stort tilbageskridt for en liberal regering
»De medieforhandlinger, der efter planen skulle være i fuld gang, er knapt begyndt. Man mødes, men forhandler ikke. Man udveksler informationer, som det hedder. I sidste uge stillede oppositionen ministeren stolen for døren. Der skulle flere penge på bordet, ellers udvandrede de. Det tvang kulturminister Mette Bock (LA) til en "tænkepause"« skriver Lasse Jensen. 

»De medieforhandlinger, der efter planen skulle være i fuld gang, er knapt begyndt. Man mødes, men forhandler ikke. Man udveksler informationer, som det hedder. I sidste uge stillede oppositionen ministeren stolen for døren. Der skulle flere penge på bordet, ellers udvandrede de. Det tvang kulturminister Mette Bock (LA) til en "tænkepause"« skriver Lasse Jensen. 

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

24. maj 2018

Oppositionen og Dansk Folkepartis forslag om at lovgive uden om regeringen for at indføre afgifter på udenlandske streamingtjenester som Netflix og HBO Nordic har gjort livet endnu sværere for regeringens mediepolitik.

De medieforhandlinger, der efter planen skulle være i fuld gang, er knapt begyndt. Man mødes, men forhandler ikke. Man udveksler informationer, som det hedder. I sidste uge stillede oppositionen ministeren stolen for døren. Der skulle flere penge på bordet, ellers udvandrede de. Det tvang kulturminister Mette Bock (LA) til en »tænkepause«, der nu har varet en uge og forlænges fra dag til dag.

Det handler om penge. Regeringens rammeaftale med Dansk Folkeparti fjerner 1,17 milliarder kroner fra DR over de næste fem år. Godt halvdelen kanaliseres tilbage til dansk public service, men der skal flyttes endnu flere penge, mener oppositionen. Det er det, ministerens tænkepause skal bruges til. Men det er svært, statskassen vil efter licensomlægningen til skat have et momshul på flere hundrede millioner. Det giver ikke humør eller muligheder til store, nye mediebevillinger.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Dorte Sørensen
  • Steffen Gliese
  • Espen Bøgh
  • Torben K L Jensen
Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Dorte Sørensen, Steffen Gliese, Espen Bøgh og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Modellen med at lade udenlandske interessenter betale for at få lov til at virke i vores land er jo i bund og grund god - den bør udstrækkes til områder, hvor den i højere grad kan batte noget i statskassen.
Her er det ligesom kun småpenge, der er tale om, desværre - og det giver ikke rigtigt mening med en ændring, før vi for alvor har lagt det danske skattesystem om.

Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Steffen Gliese

Nej - jeg er dødtræt af, at alting belægges med punktafgifter i dette land.

Hvis Netflix & HBO Nordic giver omkostninger til staten ved deres streamingtjenester, så skal de selvfølgelig betale for det; men ellers ikke.

Eva Schwanenflügel

@ Torben Lindegaard

Jamen, det giver da mening at de globale spillere på streamingområdet deler med de lande de investerer/eksisterer i?
Det er problematisk, at de store firmaer undgår skat og afgifter, blot fordi de er en del af internettet.

Jørn Andersen, Bjarne Andersen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Eva Schwanenflügel

Det er i høj problematisk - som du skriver - at multinationale virksomheder snor sig uden om de enkelte landes selskabsskat - uden at jeg dog tør udtale mig om specifikt HBO Nordic eller Netflix's skattebetalinger.

Men det løses ikke ved en punktafgift, der blot bliver overvæltet på servicebrugeren.

Det er utåleligt, at Folketingspolitikerne tror, at de kan tillade sig at være en slags smagsdommere, der kan punktbeskatte forbrugsvarer efter egen smag.

De eneste punktafgifter, der bør kunne tillades er adfærdsregulerende afgifter à la punktafgiften på cigaretter & spiritus.

Punktafgifter, der alene har en fiskal begrundelse, som f.ex afgift på is, nødder, lakridsvarer, elektricitet bør ophæves; men det sker selvfølgelig ikke, selvom enhver kan se, at disse afgifter i den grad vender den tunge ende nedad.

Men vi indbyggere i landet skal da aldrig opfordre til nye punktskatter.