Leder

Anthony Bourdain kunne overskride angsten og fordommene og indtage hele verden uden turistens evige distance

Anthony Bourdain døde i sidste uge 61 år gammel. Hans attitude tilhørte ikke kolonialisten, den kultureksotiserende amerikaner eller blot den rejsende, der spejler sig i forskelligheden og vender selvberiget hjem. Han var gastrohelten, der kunne ophæve alle afstande
Anthony Bourdain døde i sidste uge 61 år gammel. Hans attitude tilhørte ikke kolonialisten, den kultureksotiserende amerikaner eller blot den rejsende, der spejler sig i forskelligheden og vender selvberiget hjem. Han var gastrohelten, der kunne ophæve alle afstande

Drew Angerer

11. juni 2018

At Anthony Bourdain i sidste uge, 61 år gammel, blev fundet død, var et chok for alle, der har brug for den drøm, han solgte os.

Kokken og forfatteren Bourdain blev som 44-årig verdenskendt for at spise mad fremfor at lave den selv.

I dokumentarserier som No Reservations og CNN’s Parts Unknown rejste han hele verden rundt med fuld drøn på musikken og scooteren, på drukturene og festen og ikke mindst på maden, der skulle være den vildeste, mest aparte og lokale på kortet – den, som fremmedangste aldrig ville spise. 

Hans tv-programmer vækkede et eksotiserende rejsebegær i den, der så med, men hans tilgang til lande, egne og mennesker og retter handlede faktisk om at møde verden fra et andet udgangspunkt end det eksotiserende; at kunne falde i ét med sine omgivelser.

Mens verdens Michelin-kokke i gastroblade og hyperæstetiserede Netflix-serier hyldes som stjerner på linje med Beethoven, hyldede Bourdain hele verdens gadekøkkener, hjemmekøkkener, det arbejdende folks frokostrestauranter, det folkelige fællesskab.

Bourdain var globaliseringens frieste rock’n’roller, der indtog verden gennem munden og hyperprofessionelt tilrettelagt serverede den for os som en dionysisk fest. 

Hans attitude tilhørte ikke kolonialisten, den kultureksotiserende amerikaner eller blot den rejsende, der spejler sig i forskelligheden og vender selvberiget hjem. Han var gastrohelten, der kunne ophæve alle afstande.

Det blik på verden, han repræsenterede, er det blik på verden, som også Barack Obama gerne ville repræsentere.

I The New Yorkers store portræt af Bourdain fra februar sidste år reflekterede han over, hvorfor netop verdens mest magtfulde person afsatte tid under et besøg i Vietnam til at spise billig suppe sammen med ham foran kameraet:

»Jeg tror, at det vigtige for ham er tanken om, at andethed ikke er slemt, at amerikanere burde bestræbe sig på at gå i andres sko.«

I den forstand inkarnerede Anthony Bourdain vores håbløse fantasi om den frygtløse globale borger, der kan betræde verden uden at smadre den, som kan transcendere klasse- og kulturskel.

Han spillede rollen som og kaldte sig det heldigste menneske i verden – han, der kunne overskride angsten og fordommene og indtage hele verden uden turistens evige distance. 

At dette er en utopisk tilstand for alle andre end Anthony Bourdain, når han er på tv, gør den ikke mindre vigtig at stræbe efter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Espen Bøgh
  • Anders Sørensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Carsten Munk
  • Ejvind Larsen
Espen Bøgh, Anders Sørensen, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Han var fantastisk. Netop hans vinkel paa at rejse ud var enestaaende og i fuldstaendig kontrast til den bevidstloese og masseturisme vi ser i dag, hvor man ukritisk putter hvad som helt i munden, og aeder raat hvad man nu er blevet paaduttet fra internettetes universielle rejsebureau. Han hadede tastings menues, Michelin restauranter paa naer et par faa, men elskede huller i vaeggen, street food og en go saftig burger og jagten paa de bedste nudler. Han var sanselig og lazer sharp med hvad han gad. Maa han inspirere!

Mette Poulsen

Hvis man ikke har læst Kitchen Confidential, så bør man unde sig selv det.