Leder

Mottoet for #MeToo må være, at magt korrumperer

Det er ikke paradoksalt, at en magtfuld filmkvinde eller en magtfuld kvindelig intellektuel lader sig korrumpere. Og at de beskyttes af penge og netværk. Det er et bevis på, at magt korrumperer
Asia Argento var en af de første til at anklage Harvey Weinstein for voldtægt og gav filmverdenens elite i Cannes en grundig opsang på årets filmfestival. I denne uge blev hun så beskyldt for selv at have krænket en 20 år yngre dreng.

Asia Argento var en af de første til at anklage Harvey Weinstein for voldtægt og gav filmverdenens elite i Cannes en grundig opsang på årets filmfestival. I denne uge blev hun så beskyldt for selv at have krænket en 20 år yngre dreng.

Alberto Pizzoli

25. august 2018

#MeToo-bevægelsen er en superkompleks og broget folkebevægelse, der fortolkes og defineres på et utal af måder. Og de seneste ugers to sager har tvunget visse fortolkere af bevægelsen til at revurdere deres synspunker.

Dels har der været sagen om den italienske skuespiller og instruktør Asia Argento. Hun var en af de første til at anklage Harvey Weinstein for voldtægt og gav filmverdenens elite i Cannes en grundig opsang på årets filmfestival. I denne uge blev hun så beskyldt for – kort før Weinstein-skandalen brød løs – at have betalt en mandlig skuespiller, hvad der svarer til omtrent 2,5 millioner danske kroner for ikke at offentliggøre en anklage om seksuelt overgreb, da han var 17 og hun 37 år.

Hun har hårdnakket nægtet sig skyldig, men lækkede SMS-korrespondancer og fotos tyder på, at hun faktisk har haft sex med en mindreårig og betalt ham for at holde kæft.

I samme periode er det kommet frem, at den tjekkisk-amerikanske stjernefilosof og professor Avital Ronell er blevet suspenderet i et år fra New York University for at chikanere en mandlig studerende seksuelt – blandt andet med kryptiske og overstrømmende kærlighedsudvekslinger på mail.

Sagen blev offentligt kendt, da en hjemmeside lækkede et brev, hvor en hær af akademiske superstjerner, blandt andre Judith Butler og Slavoj Zizek, afkrævede universitetet retfærdig behandling af deres prominente kollega. Ikke fordi de kendte til sagen, skrev de – selv om nogle af dem opfattede den studerende som utroværdig – men på grund af den anklagedes vigtighed for den akademiske verden.

Både mænd og kvinder

Nogle har ment, at mænds stemmer og erfaringer eller opbakning ikke er relevante i #MeToo-bevægelsen, fordi problemet udelukkende drejer sig om mænds magt over og overgreb på kvinder. For dem bør sagerne om Ronell og Argento være en fin anledning til at få nuanceret den idé – med opbakning fra alle de mange historier og undersøgelser, der allerede er lavet og rigt offentligt beskrevet.

Det er nemlig ikke en nyhed i #MeToo-æraen, at mænd også bliver udsat for overgreb.

En af det seneste års helt store Hollywood-skandaler opstod, da skuespilleren Anthony Rapp berettede om at blive forsøgt voldtaget af filmstjernen Kevin Spacey, da Rapp var 14 og Spacey 26 år. Siden er andre mænd stået frem med. Og ifølge seneste amerikanske undersøgelse af seksuelle overgreb fra National Sexual Violence Resource Center er 91 procent af alle ofre piger og kvinder, men ni procent er altså drenge og mænd.

Der er også nogle, der mener, at det er hyklerisk overhovedet at tale om kønsforskel i #MeToo. Men her kan statistikkerne atter lede os tilbage på sporet: Det er trods alt i ekstremt overvejende grad mænd, der forgriber sig på kvinder.

Ingen paradokser

Det kræver ikke en biologisk forklaring, men en meget simpel magtanalyse: Overgreb handler om magt, og den sidder mænd i overvejende grad stadig på. #MeToo-bevægelsen handler om alle niveauer af magt – i det politiske system, i den akademiske verden osv. Og alle steder, hvor der er magt, er der mulighed for at misbruge den.

Det er det, folk i bevægelsen prøver at belyse og omstyrte ved omsider at blive lyttet til.

Og præcis det skal og må være MeToo-bevægelsens allervigtigste opgave: Ikke blot at flå patriarkatet ned, men at smadre alle de elfenbenstårne, økonomiske, sociale og kulturelle eliter, som er blinde af egen magt. Den klammeste konsekvens ved magt er troen på, at man kan slippe afsted med hvad som helst, og har ret til det.

Når Asia Argento betaler et offer for seksuelle overgreb for at holde sin kæft, stiller hun sig op i en endeløs kø af magtmennesker, der har kunnet betale sig fra problemerne – fra Michael Jackson over Trump til Weinstein. Og når en række akademiske verdensstjerner – kvinder som mænd, feminister og ikkefeminister – underskriver et brev, der plæderer for særbehandling på basis af deres kollegas store vigtighed for den akademiske verden, så er og bliver det magtfuldkomment.

Så nej. Det er ikke paradoksalt, at en magtfuld filmkvinde eller en magtfuld kvindelig intellektuel lader sig korrumpere. Og at de beskyttes af penge og netværk. Det er et bevis på, at magt korrumperer.

Forestil dig i stedet, at de helt magtesløse, dem uden stemme eller penge eller netværk, slap afsted med at begå overgreb på de magtfulde. Se, dét ville være et faktisk paradoks – og den eneste situation, som er og bør være umulig at forestille sig i #MeToo-bevægelsen.

Ifølge The New York Times har Asia Argento indgået en aftale om at betale 380.000 dollar til skuespilleren Jimmy Bennett, som har anklaget hende for at have begået et seksuelt overgreb mod sig i 2013, da han var 17, og hun var 37.
Læs også
En ung mand har anklaget sin verdenskendte kvindelige professor for seksuelle krænkelser. Siden har en lang række intellektuelle og feminister skrevet et forsvarsskrift for hende. For nogle er sagen derfor blevet symbolet på alt, hvad der er galt med #MeToo og feminismen. For andre er det historien om syge magthierarkier på et af verdens fineste universiteter
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
  • David Zennaro
  • Poul Erik Riis
  • Alvin Jensen
  • Katrine Damm
  • ingemaje lange
  • Eva Schwanenflügel
  • Jørn Andersen
  • Torben Lindegaard
Steffen Gliese, David Zennaro, Poul Erik Riis, Alvin Jensen, Katrine Damm, ingemaje lange, Eva Schwanenflügel, Jørn Andersen og Torben Lindegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Sören Tolsgaard

Bassim Walid -

"Noget siger mig at der kommer flere frem af busken når de lige har fået talt det igennem med deres kone/partner." [28. august, 2018 - 17:52]

"Noget siger mig at bajerne lige skal ned først inden tastaturet bliver trampet til ukendelighed men jeg kan kun gisne." [29. august, 2018 - 05:56]

Og hvad er det så for "noget", som siger dig detteoghint? En pålidelig kilde på højt placeret stred? Det var da godt, at du i anden omgang fik med, at du "kan kun gisne".

Du påtaler, at jeg spekulerer. Det gør vi forhåbentlig alle, ikke mindst du selv. Og når jeg underbygger mine spekulationer med et link, så gider du ikke læse det.

Noget siger mig, at du har mere end nok i dine egne gisninger.

Aah der skal vi vidst have præciseret lidt Tolsgaard. Du "underbygger" med link til et interview hvor der så er én anden person der deler din holdning. Og sådan er det jo med holdninger. Vi har alle ret til vores egen uanset om andre ikke kan lide den.

I det mindste siger jeg at jeg gætter eller gisner. Du fremsætter frit den ene antagelse efter den anden om muslimer som fakta på trumpsk manér.

Men jo jeg gætter på at der er flere derude der kommer frem af busken og anklager Argento. Det skete med Weinstein men lidt efter lidt. Der kan være mange overvejelser der skal med i forhold til medieomtale for de kendte når de skal frem med triste nyheder. Det står dig frit for at gisne modsat. Tiden vil jo alligevel afsløre hvor vidt hendes krænkende adfærd er gået.

Sider