»Den, der ler sidst, makker ...« sagde en af de kvinder, der har anklaget Bill Cosby for seksuelle overgreb, da den 81-årige og engang så feterede komiker og foregangsmand i en retssal i Pennsylvania tirsdag modtog en dom på tre til ti års fængsel for i 2004 at have bedøvet og seksuelt forgrebet sig på en kvinde.
Mere end 60 kvinder er trådt frem med anklager mod Cosby for overgreb, og nogle af dem var til stede under domsafsigelsen og udtrykte stor lettelse over dommen.
Sagen har været undervejs i nogen tid – den begyndte med en retssag i 2017 og en uenig jury og en ny retssag med domsfældelse i april i år – og Cosby kan nu se frem til at tilbringe minimum tre år og måske resten af sit liv i fængsel.
Hans advokater plæderede for, at han skulle forblive på fri fod mod kaution, mens han appellerede dommen, men dommeren mente, at Cosby stadig var til fare for sine omgivelser, og efter domsafsigelsen blev han øjeblikkeligt taget i forvaring og ført i håndjern fra retssalen direkte ind i en celle.
Statsanklager Kevin Steele udtalte efter retsmødet, at »i årtier har den anklagede været i stand til ved hjælp af sin berømmelse og rigdom at skjule sit sande jeg og sine forbrydelser. Men nu er Bill Cosby endelig blevet afsløret, og vi ser det rigtige menneske, der er på vej i fængsel«.
Sagen mod Cosby begyndte, før filmproducenten Harvey Weinsteins fald og de mange #MeToo-afsløringer, og mon ikke den har været med til at bane vejen for opgøret med seksuelle overgreb i underholdningsindustrien?
Man kan også godt forestille sig, at opmærksomheden omkring #MeToo har medvirket til, at Cosby ikke længere har kunnet købe sig til tavshed hos sine ofre eller har nydt branchens beskyttelse.
Det er #MeToo-æraens første dom, og der er ingen tvivl om, at den kommer til at give genlyd. Den er et stærkt signal til de øvrige anklagede og deres ofre og samtidig en understregning af, at det er retssystemet og ikke folkedomstolen, der i sidste ende skal afgøre den slags sager.
@Christian Monggaard
Det kan godt diskuteres, om Bill Cosby sagen er en del af Mee-Too komplekset.
Det er vist et definitionsspørgsmål.
Der er jo ikke tale om, at han har været et dumt svin og misbrugt sin position i branchen, sin rigdom & berømmelse til at kræve sex som modydelse.
Han har helt målrettet opdyrket venskaber med unge kvinder -
for så at bedøve disse kvinder og misbruge dem.
Bestemt. Men han har brugt sin magt, penge og berømmelse på at blive venner med/attraktiv for de unge kvinder og bagefter på at købe deres tavshed eller true dem til at tie stille.
Ingen tvivl om at manden har opført sig svinsk og kriminelt, men hvilket civiliseret samfund smider en 81-årig person i fængsel? Straffen må vel kunne udmåles på anden vis.
@Torben Lindegaard: Hvordan har han ikke været et dumt svin!?
Kriminelle skal have deres fortjente straf.
Cosby er en sådan en.
Mere kompliceret bliver det når vi er ude i gråzonen.
Et klask på numsen for 15 år siden.
Krænkende, måske.
En lidt dum handling, måske.
En misforstået kærlighedserklæring, måske.
Vi skal huske at skille tingene ad.
Cosby var kriminel.
De lidt kiksede forsøg på at opnå kvindeligt selskab er noget helt andet.
Her kammer Metoo bevægelsen over og bliver til råben.
@Anders Lund
Selvfølgelig er Bill Cosby et dumt svin - og han er mere end det.
Det er svært at sammenligne grovheden i forbrydelser; men Bill Cosby er værre end et dumt svin, der har misbrugt sin position i branchen, sin rigdom & berømmelse til at kræve sex som modydelse.
Bill Cosby har helt målrettet udvalgt sine kommende ofre og opnået deres fortrolighed, som han derefter har misbrugt ved at bedøve sine ofre - det er et par numre værre.
b
Steen Sohn - hvorfor skal høj alder være en hindring for at komme i fængsel?
@Mette Poulsen. Du kender sikkert godt svaret på dit spørgsmål.
Steen Sohn - nej, jeg er ikke inde i dit hoved, så derfor spørger jeg dig.
Jeg er enig med Mette. Man kan tage hensyn til alvorlig sygdom. Men da ikke til alder.
Jeg er også forarget over at fx Johan Schluter slap for fængsel bare fordi han er 74.
Mette og Jesper, så er vi bare ikke enige. Man kunne jo sætte gamlingen i husarrest.