Leder

Antikapitalistisk kunst sælger – det er ikke en nyhed, men det er stadig nyttigt

Kunstneren Banksys gimmick med at sælge et værk, der dernæst er selvdestruerende, er antikapitalistisk – men sælger. Det paradoks taler ind i en vigtig diskussion om, hvordan kapitalen virker, og hvordan kunst bliver vareliggjort og værdisat. Om den vil det eller ej
A Balloon Girl udstillet i St Petersborgs Manege Central Exhibition Hall i efteråret 2013. For nylig blev værket solgt på auktion i London, hvorefter det makulerede sig selv.

A Balloon Girl udstillet i St Petersborgs Manege Central Exhibition Hall i efteråret 2013. For nylig blev værket solgt på auktion i London, hvorefter det makulerede sig selv.

Anton Vaganov

9. oktober 2018

En lille pige, der rækker ud efter en hjerteformet rød ballon, blev fredag aften endnu mere berømt, end hun var i forvejen.

Få sekunder efter, at værket Girl With Balloon af den verdensberømte streetartkunstner Banksy fik hammerslag på cirka 0tte millioner kroner på auktionshuset Sotheby’s, begyndte værket at makulere sig selv, så det til sidst hang i strimler halvvejs ud af rammen.

Selvom Banksys identitet er ukendt, har han/hun selvfølgelig en Instagram-konto, hvor stuntet kort efter blev lagt op med ordene:

»Going, going, gone«.

At ødelægge et ekstremt værdifuldt værk for øjnene af ivrige rige købere er tydeligvis at give en finger til kunstmarkedet – også selvom det straks fik alle – inklusive køberen – til at spekulere i, om værket ikke blot var blevet endnu mere værd efter destruktionen.

Samtidig kan det også ligne en udspekuleret gimmick, der får salgspriserne på Banksys såkaldte antikapitalistiske værker til at stige endnu mere. Bemærk for eksempel, at værket ikke er »gone« – væk – som Banksy skriver. Det har bare ændret karakter. Før var det et masseproduceret berømt værk skabt med skabelon, nu er det et originalt unikaværk.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

A post shared by Banksy (@banksy) on

Selvom værket forstærker Banksys i forvejen ekstremt populære brand, så er det også med til – endnu en gang – at holde en vigtig samtale om kunstens evige paradoks i forhold til det marked, den lever af, levende.

I 1917 slæbte Marcel Duchamp et pissoir ind på et galleri og signerede det i et forsøg på at undergrave markedet for unikke kunstværker.

I 1958 inviterede Yves Klein til storslået åbning på en hel tom udstilling. Andy Warhol undsagde al autentisk kunstnerisk skabelse med sin fabrik, hvor assistenter masseproducerede silketryk af Campbells konserves eller pengesedler. Værsgo: verdensberømmelse.

Banksys stunt indskriver sig i kunsthistoriens lange liste af kunst, der giver en finger til kapitalen – og sikrer sig berømmelse.

Det paradoksale ved, at et antikapitalistisk stunt øger værkets værdi, er altså ikke ny viden. Alligevel er det grundlaget for en vigtig diskussion, der handler om, hvordan kapitalen virker, og hvordan kunst bliver vareliggjort og værdisat. Om den vil det eller ej.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • ingemaje lange
Thomas Tanghus og ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
”Alligevel er det grundlaget for en vigtig diskussion, der handler om, hvordan kapitalen virker, og hvordan kunst bliver vareliggjort og værdisat. Om den vil det eller ej”.

Det, at værket ødelægger sig selv, er udtryk for en aktualisering af det virtuelle, en ontologisk prioritering af værkets idé, fra objekt til proces, fra kunstværk som objekt til projekt, hvor tilblivelse som proces bliver det centrale.

Uanset værkets aktuelle materielle karakter (set som et før og et efter), er det konceptet, der tæller og giver det værdi. Værkets materiale efter aktualiseringen får karakter af værdifuldt relikvie, en blivende fortælling om det, der har fundet sted, og som koncept udtrykkes det uendeliges prioritet over det endelige.

Fremgangsmåden er den samme, når store anerkendte institutioner inden for kunstens verden, f.eks. Documenta, bilder folk ind, at de gennem et såkaldt anti – kapitalistisk koncept om et ”tilbage til det autentiske” faktisk også giver folk noget autentisk. I stedet bekræfter de det kapitalistiske system. Man kunne måske i dette tilfælde ligefrem tale om det fuldendte bedrageri.

Herbert Marcuse talte om repressiv tolerance, der er en form for politisk undertrykkelse, hvor magthaverne tillader eller ligefrem opmuntrer til kritik af samfundssystemet, men reelt kun så længe kritikken ikke rammer systemets grundvold. Her må forestillingen om kunstens autonomi siges at stå i vejen for, at kunsten overhovedet kan fungere politisk, som kunst, men måske kan den bidrage til erkendelse, der kan få politisk karakter.

Det omtalte værk kan ses som den evige fortælling om den repressive tolerance på kapitalismens betingelser.

Kapitalisterne og kunstnerne har ihvertfald det til fælles at de lever på ryggen af den jævne mand, bor i huset han har bygget, drikker vinen han har brygget, spiser brødet han har bagt, går på broen han har lagt.

Torben Skov, Carl Chr Søndergård og Michael Waterstradt anbefalede denne kommentar

Kunst er en avanceret form for lotto, hvor loddet, ud over mulige gevinster, kan fremvises og give ejeren nogle kulturelle plusser. På den måde kan selv den værste slyngel købe sig til et smukt minde.

Banksy værk viser at kritik af kapitalismen fra venstre ikke længere dutter. Kapitalismen gør den bare ti len velmenende kommentar. Kommer kritikken fra højre, i form af noget med racer og lignende så er fanden løs i Laksegade....

Eva Schwanenflügel

"Samtidig kan det også ligne en udspekuleret gimmick, der får salgspriserne på Banksys såkaldte antikapitalistiske værker til at stige endnu mere. Bemærk for eksempel, at værket ikke er »gone« – væk – som Banksy skriver. Det har bare ændret karakter. Før var det et masseproduceret berømt værk skabt med skabelon, nu er det et originalt unikaværk."

Der er bare lige det aberdabei, at Banksy ikke tjener en rød reje på de kunstværker der bortskæres eller forflyttes fra det offentlige rum og sælges på auktioner til svimlende priser. Det gør derimod de der stjæler værkerne.
Så har lidt svært ved at se, hvordan Banksy skulle profitere på at makulere sit billede..

Thomas Tanghus, Torben Skov og Jan Jensen anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

@Eva Schwanenflügel:
"Så har lidt svært ved at se, hvordan Banksy skulle profitere på at makulere sit billede".

Kunstnergruppen Superflex fik for nogle år tilbage arrangeret en udstilling i en anerkendt international kunsthal. Lokalet var tomt, bortset fra at en række skuespillere var instrueret i et holde et lille foredrag for de besøgende om, hvorledes de var med til at styrke Superflex "brand" ved at deltage i denne udstilling.

Inden for kunst er der også institutioner, der ligesom inden for f.eks. tennis, laver ranglister over værdien af kunstnere og kunstnergruppers brand ud fra, hvad de foretager sig. Ganske rigtigt steg Superflex brand en del ved den udstilling, der handlede om, hvorledes kunstnere styrker deres brand.

Et styrket brand giver ikke fortjeneste i sig selv, men styrker ens muligheder for at deltage i store udstillinger, og det styrker potentielt værdien af ens værker, og de værker man producerer fremover. Et styrket brand giver derfor udsigt til øgede muligheder for fortjeneste på de værker, som kunstneren fremover producerer og får solgt.

Eva Schwanenflügel

@ Bjarne Toft Sørensen

Siden ingen ved hvem Banksy er, og Banksy ej heller udstiller eller tjener penge på sine værker, profiterer Banksy ikke økonomisk, uanset brand som Banksy heller aldrig har gået efter at maksimere.

Niels Duus Nielsen

Duchamp har ikke levet forgæves.

Det er altid underholdende når nogen giver selvfede kunsthistorikere og etablerede kunstinvestorer med for mange penge fuckfingeren. Og da det skete på en kunstauktion, er det hele jo pr. definition kunst.

Makulatet må være en formue værd. Jeg har svært ved at se, hvordan der er tale om antikapitalistisk kunst, Banksys stunt har jo lige mangedoblet værkets værdi, så som en investering betragtet er værket indbegrebet af den markedsfikserede kapitalismes modus operandi , og ødelæggelsen af værket kan ses som en kunstnerisk kommentar til den måde, hvorpå kapitalen skaber værdi; ikke ved at udbytte producenten, men ved hjælp af destruktion af alt sandt, skønt og godt. At Banksy selv er antikapitalistisk indstillet betyder jo ikke, at hans værker ophører med at blive solgt som varer på kunstmarkedet.

Det fremgår ikke af lederen, hvorledes papirstrimlerne fremover vil blive præsenteret - i en bunke på gulvet under den hjemmelavede makulator? Eller skal værket blevet så værdifuldt, at det skal tilbringe resten af sin eksistens i en bankbox? Er der nogen, der ved det?

PS til Eva Schwanenflügel, det afgørende er ikke, om Banksy profiterer økonomisk, det er han efter alt at dømme bedøvende ligeglad med. Men han profiterer i høj grad kunstnerisk, bare se hvordan både lederskribenter og kommentatorer nu debatterer værket over hele verden.

Og til Bjarne Toft Sørensen, de øgede muligheder for fortjeneste kommer jo aldrig Banksy til gode, for hvis han pludselig giver sig til kende og begynder at tjene kassen på sin kunst, vil han jo modsige sit mangeårige kunstneriske budskab, og dermed ødelægge brandet "Banksy". Kunsthistorikerne vil selvfølgelig bare skelne mellem den tidlige og den sene Banksy og fortsætte med at hylde ham, men Banksy selv vil blive betragtet som en sellout og tabe enhver respekt blandt sine kolleger, kunstnerne, og mon ikke han heller vil respekteres af sine fagfæller end af en flok højpandede kunsthistorikere?

Makuleringen af værket er jo ligeså meget en fuckfinger til kunsthistorikerne som til resten af de parasitter i kunstverdenen, som snylter på de udøvende kunstnere.

Thomas Tanghus, Arne Albatros Olsen, Bjarne Toft Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Svend Erik Sokkelund

Den historiske & autentiske video, med dens overmåde ringe kvalitet, burde derimod være et værk i sig selv og en formue værd. Især hvis den er eneste dokumentation af processen.

Den er i hvert fald morsom. Og vil fremover være en væsentlig dokumentation af fænomenet 'Banksy' og kunstens økonomi.

Niels Duus Nielsen, Thomas Tanghus og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

Ved sine meget anti - kapitalistiske aktiviteter og sin helt specielle anti - tilgang til styrkelsen af sit brand, styrker han det blot endnu mere, og det er klart, at det er andre end ham selv, der i meget høj grad profiterer af hans arbejde.

Til gengæld har han bragt sig i en position, hvor han skal lave forholdsvis lidt, både af kunst og bøger om sin kunst, for gennem sine agenter at kunne tjene en hel del på det.

https://www.artspace.com/magazine/art_101/close_look/how-does-banksy-mak...

Der er i kunstverdenen i dag tendenser til en ny - romantisk længsel efter en anti - kapitalistisk tilstand, med idealer i retning af autenticitet i form af oprindelighed, uskyld, ægthed og åbenhed, ofte med masochistiske undertoner (vi er alle ofre - men nogle er mere ofre end andre).

Efter på kapitalistisk vis at have betalt for en renselse i kunstens "syrebad" (f.eks. ved deltagelse i Documenta 14), kan kunst - junkien så tage hjem og fortsætte sine meget kapital - affirmative dagligdags aktiviteter.

Det er som en tilbagevenden til hippie - bevægelsens og det tidlige ungdomsoprørs ganske vist meget længselsfuldt skønne, men også meget naive aktiviteter, set i et kapitalisme - kritisk perspektiv.

Eva Schwanenflügel

@ Niels Duus Nielsen
09. oktober, 2018 - 11:46

PS right back atcha' ; der er ingen der ved hvem Banksy er, ej heller om Banksy er en mand eller kvinde ;-)

Det kan anbefales at læse Sissel Jo Gazans street-art roman "Blækhat", der også har en gådefuld kunstner som inspirationskilde for hovedpersonen.