Leder

Filmfestivalen MIX spænder ben for sin egen agenda med boykot af film, hvor ciskønnede spiller transkønnede

Det er klogere at vurdere filmenes skildring af transkønnet liv enkeltvis end at gøre kravet om transkønnede skuespillere til et uomgængeligt krav
Når en tv-serie som Jill Soloways Transparent (2014-17), der skildrer en transkvinde spillet af en cismand, får stor succes, tager det ikke noget fra andre eller kommende tv-serier og film, skriver Lone Nikolajsen.

Når en tv-serie som Jill Soloways Transparent (2014-17), der skildrer en transkvinde spillet af en cismand, får stor succes, tager det ikke noget fra andre eller kommende tv-serier og film, skriver Lone Nikolajsen.

Amazon Studios

22. oktober 2018

Den københavnske LGBTQ-filmfestival MIX, der begynder på fredag, har i år valgt at boykotte film, hvor transkønnede karakterer spilles af ciskønnede (dvs. ikketranskønnede) skuespillere.

Konsekvensen er, at der slet ikke bliver vist nogen spillefilm om transkønnede på festivalen.

Det er åbenlyst ærgerligt, når filmfestivalens erklærede mål er at vise en varieret palet af film, der »bøjer køn, bryder seksuelle barrierer, påvirker kønsdebatten og afspejler en mangfoldig verden«.

Boykottens formål er, ifølge festivalens udmelding på Facebook, at medvirke til at presse filmindustrien til at give plads til transkønnede skuespillere.

 

**MIX BOYCOTTS FILMS THAT CAST CISGENDER ACTORS IN TRANSGENDER ROLES** After much deliberation, we have decided to...

Posted by MIX Copenhagen LGBTQ Film Festival on Tuesday, October 16, 2018

Det er en udvikling, filmfestivalen betragter som nødvendig og på høje tid. Dels fordi førstehåndserfaringer kan gøre skildringen af transkønnede mere autentisk, dels fordi adgangen til filmroller er ulige for transkønnede, der ikke får tilbudt ciskønnede roller og kun sjældent transkønnede, mens ciskønnede skuespillere spiller hele spektret af kønsidentiteter.

MIX anerkender, at man kan mene, at en ciskønnet skuespiller godt kan skildre transkønnede på respektfuld vis, men vælger altså at fravælge de film i solidaritet med en ekskluderet minoritet og frygt for misrepræsentation. 

Sidste år viste MIX bl.a. den brasilianske A Fantastic Woman og den costaricanske Hold Me Like Before, hvori transkvinder spiller transkvinder. A Fantastic Woman fik også almindelig biografdistribution i Danmark og var nomineret til en Oscar for årets udenlandske film.

I år har udvalget af film med transkønnede skuespillere vist sig at være decideret magert, så det er kun blevet til tre kortfilm i programmet.

Det er et rimeligt ønske om forandring, der ligger bag MIX’s beslutning. Verden ville være bedre, hvis der i filmbranchen og andre steder blev fortalt flere forskellige historier om en større mangfoldighed af menneskeliv. At kunne spejle sig selv, sine bekymringer og håb i filmkarakterer, kan være afgørende for ens evne til at finde sig til rette i sin livssituation.

Derudover er det sjovere og mere interessant at få virkeligheden skildret i al sin kompleksitet og nuancerigdom end at blive bekræftet i forsimplede opfattelser af, hvad verden har at byde på. Det er også ønskværdigt, at mangfoldigheden ikke bare findes i filmmanuskripterne, men også på filmholdene. Det vil klæde filmkunsten med en større variation af menneskeskikkelser på lærredet, og forhåbentlig bliver udviklingen ved med at gå den vej.

Men ønsket om at få flere transkønnede skuespillere på lærredet bør ikke forhindre MIX i også at vise film, hvori ciskønnede spiller transkønnede. På den måde spænder festivalen ben for sin egen agenda og målsætning om at fejre og øge diversiteten på film.

Man kan sige, at der for hver ciskønnet skuespiller i en transkønnet rolle er en transkønnet skuespiller, der bliver holdt uden for det eneste arbejde, der reelt er tilgængeligt for vedkommende. Men den indvending er baseret på forestillingen om filmproduktion som et nulsumsspil, hvor den ene udelukker den anden. Man burde snarere tænke over, hvordan den ene produktion kan bane vej for den anden.

Når f.eks. en tv-serie som Jill Soloways Transparent (2014-17), der skildrer en transkvinde spillet af en cismand, får stor succes, tager det ikke noget fra andre eller kommende tv-serier og film.

Det viser derimod, at der er hidtil uudnyttet plads i mainstreamkulturen, og at historier om transkønnede sagtens kan appellere bredt, også uden at eksotisere fænomenet. I år kom så tv-serien Pose, der på fornem vis skildrer et miljø af drag queens og transkønnede, som i mange tilfælde netop spilles af transkønnede.

Det er klogere at vurdere filmenes skildring af transkønnet liv enkeltvis end at gøre kravet om transkønnede skuespillere til et uomgængeligt krav. Det vil på både kort og langt sigt være den bedste strategi for en lille, men vigtig filmfestival, hvis eksistensberettigelse er at udvide opfattelsen af, hvordan kærlighed og køn kan se ud.

Scarlett Johansson har mødt kritik, efter hun blev castet til en rolle som transkønnet gangster. Først afviste hun kritikken, men skrev selv senere i en erklæring: »Vores kulturelle forståelse for transpersoner bliver ved at udvikle sig, og jeg har lært meget fra miljøet siden min første udtalelse – som jeg nu har indset, var ufølsom.«
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Bisgaard Jensen

Den trøstesløse gentagelse af misforståelsen om, at man kun kan få noget ved at tage det fra andre, i stedet for at forstå værdien i at få noget ved at dele det med andre

Herdis Weins, Henrik L Nielsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Liselotte Fisker

Hvis en skuespiller ikke kan spille noget, han ikke er, hvem skal så spille Norman Bates i en evt. genindspilning af Psycho. Og hvor kan man finde en, der kan spille Hannibal Lechter?

Kjeld Jensen, Herdis Weins og Henrik L Nielsen anbefalede denne kommentar

Mit eget yndlingseksempel: Fra nu af kan Medea kun spilles af en kvinde, der har dræbt sine børn, og Ødipus kun af en mand, der har dræbt sin far og giftet sig med sin mor.

Idiotien skriger til himlen.

Herdis Weins, Henrik L Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Nike Forsander Lorentsen

Det er trist udvikling af LGBTQ som ynder at være mångfaldig. Nu er det boycot og censur som gælder. Siden TQ blev tilføjet til bogstavsforeningen har den været gal, bataljen kan følges bl.a. på Twitter.