Leder

Ny filmaftale opfordrer til at tænke kommercielt

På mange måder ser den nye, femårige filmaftale tilforladelig ud. Men det øgede fokus på billetsalg, der er skrevet ind i aftalen, kan være skadeligt for dansk film
På mange måder ser den nye, femårige filmaftale tilforladelig ud. Men det øgede fokus på billetsalg, der er skrevet ind i aftalen, kan være skadeligt for dansk film

Rune Johansen / Ritzau Scanpix

3. november 2018

Det Danske Filminstitut, Cinemateket og Den Danske Filmskole bliver liggende, hvor de er.

Det er en af de konklusioner, man kan drage af den nye, femårige filmaftale, som alle Folketingets partier offentliggjorde torsdag aften.

Det er en aftale, der i det store og hele ligner det forslag til en aftale, som regeringen fremlagde for nogle uger siden. Det er dermed også en aftale, som er uden de store forandringer af det bestående – og heller ingen banebrydende visioner.

Filmstøtten fastholdes på nuværende niveau, fleksibiliteten i selve støttesystemet øges, der øremærkes stadig penge til børn og unge og til spil- og talentudvikling, og der er fokus på at få biograffilm, der ikke klarer sig så godt i biografen, hurtigere ud via andre platforme, f.eks. streaming.

Landets to regionale filmfonde, Filmfyn og Den Vestdanske Filmpulje, får tilført ekstra midler, og det betyder en vitaminindsprøjtning til både dansk film som en helhed og de lokale filmmiljøer – og måske det samtidig øger bredden af de historier, der fortælles i dansk film. Det er svært at være utilfreds med.

Bekymrende er dog aftalens fokus på billetsalg. Godt nok fattes riget penge, men når man ligefrem skriver ind i en filmaftale, at danske films gennemsnitlige, årlige billetandel minimum skal være på 29 procent, så beder man om problemer.

Andelen var i gennemsnit på 24 procent fra 2015-17. I aftalen betinges det også, at hvert år »skal mindst ti danske film være set af et samlet publikum på over 1.000.000 på tværs af relevante platforme, eksempelvis biograf, video on demand og tv« eller »mindst 250.000 solgte billetter i gennemsnit for de ti bedst sælgende film«.

Det er høje krav, som kan resultere i større usikkerhed i en allerede presset branche og tvinge producenterne til at tænke mere kommercielt og konservativt end kreativt og kunstnerisk.

Selvfølgelig må man gerne henvende sig til et bredt publikum, men dansk films opblomstring fra midten af 1990’erne og 10-15 år frem var ikke hovedsageligt et resultat af kommerciel tankegang, men skyldtes kunstneriske temperamenter, der fik lov til at arbejde og udvikle sig i fred med statens penge i ryggen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Jane Jensen
Niels Duus Nielsen og Jane Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Duus Nielsen

Okay, danske film skal ses af et bestemt antal mennesker, for ellers... - ellers hvad? Får producenterne skældud, hvis deres film går dårligt? Eller buksevand?

Hvilke sanktionsmuligheder har staten, og er de rimelige? Svar udbedes, Christian Monggaard!