Leder

Film skal ses i biografen

Film skal ses i biografen, sagde tv-vært Ole Michelsen i mange år som afslutning på sit filmprogram på DR, Bogart. Sådan er det ikke længere. I dag ses film på computere, telefoner og tablets. Men streamingtjenesten Netflix, der om nogen er i krig med biograferne, lader nu flere af sine største film få biografpremiere. Hvorfor? Prestige, priser og talentpleje
Kultur
10. december 2018

Et mesterværk, der bør ses i biografen, skrev Ralf Christensen i torsdags i sin anmeldelse af den mexicanske filminstruktør Alfonso Cuaróns nye film, Roma. Det skyldes både den ekspressive lydside, de smukke sort-hvide billeder og den indfølte historie om et af den slags mennesker, der sjældent får lov til at være hovedperson i en film, nemlig en tjenestepige i 1970’ernes Mexico City. Og det har man så haft mulighed for i en uge i alt, når den Netflix-producerede film på fredag har premiere på streamingtjenesten.

Man kan undre sig over, at Netflix ikke lader filmen få et længere liv i alverdens biografsale. Men i virkeligheden er det lidt af et mirakel, at den overhovedet kan ses på andre måder end online. 

Da Roma i efteråret blev vist på filmfestivaler rundt om i verden – Venedig, Toronto, CPH PIX – var det med beskeden om, at det var eneste mulighed for at se filmen i en biograf. Netflix er ikke overraskende mest fokuseret på at levere unikt indhold til sine mere end hundrede millioner abonnenter.

Biografen har stadig stor betydning

Men streamingtjenesten, der bruger milliarder af dollars på film og serier hvert år, er samtidig nødt til at gøre de store talenter, den kurtiserer – Alfonso Cuarón, Coen-brødrene, Susanne Bier, Martin Scorsese – glade. Og de fleste filmskabere vil jo helst vise deres film i biografen. En biografpremiere betyder også, at filmene i USA kan blive nomineret til en Oscar, og en oscarstatuette til en Netflix-film vil om noget være med til at fjerne skellet mellem streamingtjenesterne og de ’gammeldags’ filmproducenter.

Biografen har med andre ord stadig en betydning, som Netflix ikke kan ignorere – selv om streamingtjenesten prøver.

Netflix er en stor, hurtigløbende og usædvanligt uforudsigelig magtfaktor, der gennem de seneste fire-fem år har forandret vores måde at konsummere film og serier på, ikke mindst på bekostning af biografer og traditionelle tv-kanaler. Den udvikling stopper ikke foreløbig, men indtil videre kan man som filmelsker glæde sig over, at man endnu har muligheden for at se vigtige filmkunstneres værker, som de er tænkt: På stort lærred med flot billede og fyldig lyd. 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Maj-Britt Kent Hansen

Hastværk er lastværk, men mest af alt irriterende. Efter onsdag i kommende uge vises den ikke i biografen - og der er kun en enkelt daglig forestilling i Grand i København.

Ellers eller i det mindste tidligere var problemet, at film skulle gå op til et halvt år i biografen, før man kunne købe dem på dvd.

Christian Monggaard - kommer Roma i salg på dvd?

Ole Kresten Finnemann Juhl

I fjernsynets barndom blev kun gamle film vist i TV for at skåne biograferne for "urimelig" konkurrence.

Nu om dage er der ofte ret nye film i TV, og det kostede ikke biograferne livet, ser det ud til.

Mon ikke biograferne også denne gang klarer konkurrencen, denne gang ikke fra TV men fra Netflix med mange flere?

Maj-Britt Kent Hansen

Folk går ikke meget i biografen. Salene er ofte gabende tomme - forestilling efter forestilling. Jeg tror desværre, at Netflix vil komme til at bestemme mere og mere. For ikke at sige alt.

Ole Kresten Finnemann Juhl

Joh, men hvorfor står salene der så stadig og tilbyder levende billeder på stort lærred?

Maj-Britt Kent Hansen

Salene er jo blevet til i en anden tid.

Ole Kresten Finnemann Juhl

Såfremt biografdrift er kommercielt urentabel, vil den naturligvis ophøre.

I enkelte tilfælde overgår driften til frivillig arbejdskraft og evt. kommunalt tilskud som det ses ganske få steder her i provinsen.

Langt hovedparten af landets ca. 165 biografer klarer sig fortsat på markedsvilkår, så de har stadig en langt højere dækningsgrad i landet end fx teatre. Hvis publikum i stigende grad fravælger det store lærred, så bliver det måske fremover en nere eksklusiv oplevelse at gå i biffen og det indretter publikum, markedet og kapitalen sig efter.

Film er er uden tvivl komme for at blive som massemedie og flere og flere af os vil nok fortsat konsumere mere og mere på vore fladskærme, der kontinuerligt har vokseværk på væggen.

Niels Duus Nielsen

At gå i biografen er en luksus, som mange fattigfolk har fravalgt, fordi det er for dyrt. Det er ikke noget nyt, sådan har det været i mange år. Så det er vel egentlig okay, at vi nu kan se filmene på Netflix.

Æstetikerne, der lever og ånder for kunsten, kan prioritere og tage sig råd til at gå i biografen.

Skulle biografbranchen gå hen og uddø i konkurrencen med Netflix, kunne vi jo sætte dem på finansloven. Det vil blive en af de billigere poster, for hvad koster det at drive en biograf? Huslejen, en operatør, en kontrollør og lidt royalty til filmskaberen og hans (m/k) producent. Peanuts, med andre ord.