Leder

Arbejdet med en kulturændring på Forfatterskolen er ikke slut

Den rapport fra Forfatterskolens whistleblowerordning, der netop er færdiggjort, skal ikke fungere som en tidskapsel med beretninger om dengang, autoriteter ikke behøvede at styre sig. Den skal fungere som et redskab for forbedring af skolens arbejdsmiljø. At det sker, er bestyrelsens ansvar
18. januar 2019

Man kan håbe, at der nu, hvor Forfatterskolens whistleblowerordning om grænseoverskridende adfærd er overstået, bliver sat punktum for en bestemt del af skolens historie. Den tid, hvor grænseoverskridende adfærd blev tolereret, fordi det blev opfattet som et aspekt af kunstnerisk frisind, må hellere end gerne være slut.

Det er en stor gevinst for dansk kulturliv at have en selvstyrende, SU-berettiget, offentligt finansieret uddannelse i at skrive skønlitteratur og en tilsvarende stor skam, hvis studiemiljøet på den uddannelse ikke er trygt nok.

Helt trygt bliver det næppe nogensinde at få sine egne tekster læst, diskuteret og kritiseret i et kollegialt plenum med faglige autoriteter for bordenden. Sådan må det være; ingen forfatterskoleelever skal skånes for kritik af deres tekster.

Men derfor skal de grundlæggende adfærdsnormer stadig være på plads. Folk skal ikke føle sig seksuelt chikaneret, og såvel branderter som aggressioner skal holdes under kontrol inden for skolens rammer. Sådan har det, som det fremgår af de sidste par måneders mediedækning, desværre ikke altid været.   

Derfor var det et godt tiltag, da Forfatterskolens bestyrelse som reaktion på et brev fra 55 danske forfattere, som udtrykte bekymring for kulturen på skolen, igangsatte den nu afsluttede whistleblowerordning. 

Fra slutningen af oktober til midt i december har et advokatselskab modtaget 43 indberetninger om personer med tilknytning til Forfatterskolen, der angiveligt har udvist upassende, uacceptabel eller decideret krænkende adfærd. Disse indberetninger har advokatselskabet nu sammenfattet i en rapport, som Forfatterskolens bestyrelse og Kulturministeriet har modtaget.

Af Forfatterskolens pressemeddelelse fremgår det, at størstedelen af indberetningerne handler om mere end én persons adfærd og mere end én hændelse, og at hændelserne har fundet sted i hele Forfatterskolens levetid fra 1989 til 2018. 

Men det at whistleblowerordningen forhåbentlig sætter punktum for grænseoverskridende kultur, er ikke det samme som at arbejdet for den ønskede kulturændring er slut. Rapporten skal ikke opfattes som en tidskapsel med beretninger om dengang, autoriteter ikke behøvede at styre sig. Den skal fungere som et redskab for en fortsat forbedring af skolens arbejdsmiljø.

Da whistleblowerordningen blev lanceret, skrev Forfatterskolens bestyrelse på skolens hjemmeside, at indberetningerne skulle sikre, at bestyrelsen »opnår klarhed omkring hvilke faktiske omstændigheder, der skal lægges til grund for en eventuel uvildig undersøgelse af Forfatterskolens forhold.«

Der var altså på det tidspunkt tale om, at indsamlingen af beretninger kunne være det første skridt af flere. Forfatterskolen søgte midler hos Kulturministeriet til at gennemføre den mere omfattende uvildige undersøgelse, men fik afslag. 

Forkert at lukke Forfatterskolen

Planen om en uvildig undersøgelse er nu helt droppet. Ifølge bestyrelsesformand Bodil Marie Stavning Thomsen skyldes det, at indberetningerne ikke vidner om »flere og voldsommere hændelser, end vi i forvejen havde en fornemmelse af, at der lå.«

Det kan umiddelbart undre og ærgre, især hvis den bagvedliggende årsag er, at der ikke er råd. Det ville givetvis være en god investering i en værdifuld institution, men dermed ikke sagt, at indsamlingen af beretninger har været forgæves.

Whistleblowerordningen løser ikke i sig selv de problemer, der måtte være, men den giver et billede af problemets omfang og på den måde også det bedst mulige udgangspunkt for at løse det.  

Hvilke beslutninger, whistleblowerrapporten vil føre til, ved man endnu ikke. Udover indberetningerne indeholder den nogle anbefalinger, bl.a. om at splitte ledelsen op i en kunstnerisk og en administrativ funktion.

Bestyrelsen har derudover et ønske om at blive informeret og inddraget i et større omfang, end det er sket indtil nu. Det ønske er forståeligt: Det er bestyrelsens opgave at sikre, at Forfatterskolens ledelse sikrer eleverne mod uacceptable grænseoverskridelser fra de autoriteter, der skal undervise dem og hjælpe dem på vej i deres forfatterkarrierer.    

Når den problematiske kultur på Forfatterskolen først bliver diskuteret offentligt nu, er en del af forklaringen formentlig en bekymring for, hvilke konsekvenser det kunne få for skolen at lufte det beskidte vasketøj. Det er ikke en selvfølge, at Forfatterskolen bliver ved med at findes i sin nuværende selvstændige og selvstyrende form.

Så sent som i 2017 var der tale om at sammenlægge alle Kulturministeriets kunstneriske uddannelser. Men det ville være den helt forkerte løsning på problemet, hvis kulturministeren valgte at lukke skolen i dens nuværende form. Den skal ikke straffes for langt om længe at forsøge at gøre op med en problematisk kultur. 

Bodil Marie Stavning Thomsen, formand for Forfatterskolens bestyrelse, har kaldt resultatet af en undersøgelse bestående af 43 anonyme indberetninger om chikane og krænkelser på Forfatterskolen for »bestyrtende«. Alligevel afviser hun, at der er behov for en grundigere undersøgelse?
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Toft Sørensen
  • Ejvind Larsen
Bjarne Toft Sørensen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

Når der i pressemeddelelsen fra Forfatterskolens bestyrelse tales om ”en kultur på Forfatterskolen, der historisk har set gennem fingre med grænseoverskridende adfærd”, er der sprogligt set tale om noget vrøvl. ”Personer” kan se gennem fingre med noget, det kan ”kulturer” ikke. Der er tale om ledere, der ikke har levet op til deres ansvar.

Hvem har ledelsesansvar på forfatterskolen? Det har bestyrelsen, der har det overordnede ansvar for den pædagogiske og administrative ledelse og drift på skolen, og det er bestyrelsen, der ansætter og afskediger rektor. Det er så rektor, der har ansvaret for den daglige ledelse i overensstemmelse med institutionens vedtægter og bestyrelsens instruktioner.

Der er altså historisk set tale om en række af bestyrelser og rektorer, der ikke har levet op til deres ansvar som ledere, og der tegner sig et generelt billede af personer med ledelsesansvar, der har ”ladet stå til”, som man siger, og som har manglet de nødvendige kompetencer i forhold til at kunne leve op til ansvaret.

Som det fremgår af en artikel i Politiken, har der været tale om bestyrelser, der har holdt for få møder til at kunne leve op til deres bestyrelsesansvar, og om bestyrelsesformænd, der ikke har haft et nødvendigt og forholdsvis tæt samarbejde med rektor.

Ved afgørelser om væsentlige og kontroversielle spørgsmål på skolen har såvel rektor som bestyrelsen et ansvar for, at parterne kan stå inde for trufne beslutninger, og det vil i det mindste i praksis sige, at rektor gennem konsultation med bestyrelsesformanden sikrer sig bestyrelsens opbakning. At sådanne konsultationer finder sted, er såvel rektors som bestyrelsesformandens ansvar.

https://politiken.dk/kultur/art6910471/Eksperter-retter-kritik-mod-Forfa...

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
"Så sent som i 2017 var der tale om at sammenlægge alle Kulturministeriets kunstneriske uddannelser. Men det ville være den helt forkerte løsning på problemet, hvis kulturministeren valgte at lukke skolen i dens nuværende form".

Der er mange fordomme omkring den udvikling, der er sat i gang vedrørende ændringer i de kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet, og det skyldes i høj grad manglende viden på området og en manglende evne til at se udviklingen i et overordnet perspektiv.

Det skal bl.a. ses på baggrund af Bologna - processen og de efterfølgende krav om akkreditering af uddannelser.

I bl.a. de skandinaviske lande har centrale aktører på fremsynet vis søgt at undgå en akademisering af de videregående kunstneriske uddannelser på universitære betingelser, og i den sammenhæng spiller begrebet om Kunstnerisk Udviklingsvirksomhed (KUV) en central rolle, som et alternativ til videnskabelig forskning på kunstens område.

Hvis Forfatterskolen skal overleve i en årrække fremover, bliver den selvfølgelig nødt til at tilpasse sig udviklingen i samfundet, ligesom de øvrige kunstneriske uddannelser.

https://ufm.dk/uddannelse/internationalisering/internationalt-samarbejde...
https://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-folkehoejskole...