Leder

Belgiens Congomuseum husker os på, at fortiden må ikke blive en determinerende arvesynd

Enhver nation et historisk ’vi’, som holder den sammen, og hvis man identificerer sig med det ’vi’, må man også anerkende, at ’vi’ har gjort grusomme ting. I belgiernes tilfælde har ’vi’ været en brutal, racistisk kolonimagt. Men det nationale ’vi’ er kun forestillet, nutidens belgiere har nemlig ikke dræbt congolesere i jagten på gummi
Et af Europas mest racistiske museer er genåbnet efter fem års ombygning. Her er museet og en statue af en afrikansk musiker fotograferet udefra i 2014.

Et af Europas mest racistiske museer er genåbnet efter fem års ombygning. Her er museet og en statue af en afrikansk musiker fotograferet udefra i 2014.

Francois Lenoir

7. januar 2019

Efter fem års ombygning er det store centralafrikanske museum i Belgien, som kritikere i årevis har kaldt Europas mest racistiske museum, endelig genåbnet. Og alt er ændret.

Belgiens kolonihistorie er ualmindelig blodig: I starten af 1900-tallet indførte Kong Leopold II et regime af systematisk tvangsarbejde i Congo, hvor hans lejesoldater lænkede lokale kvinder som gidsler i deres hytter og tvang mændene til at vandre dybt ind i den tætte regnskov og indsamle spande med gummi, som kunne sælges i Europa. På under tre årtier mistede flere millioner livet.

Men så sent som for ti år siden fik museumsgæsterne intet at vide om det – der stod ikke et ord om tvang og død. Til gengæld var der masser af Leopold-buster og en gylden statue, der stolt proklamerede, at »Belgien bringer civilisationen til Congo«. Det er nu lavet om.

Der er kommet en hel afdeling om kolonitiden, komplet med lænker og torturredskaber, og over hele udstillingen er der videoer, hvor nulevende sorte belgiere fortæller om Congo. De sorte har fået en stemme.

Men heldigvis har kuratorerne ikke gemt al fortidens racisme væk – de har sat den i en ny kontekst. Den gyldne statue, der hylder de civiliserede belgieres ankomst, er der stadig, men nu flankeres den af et stykke moderne congolesisk kunst og en forklarende tekst.

Det er en svær balance at fortælle et lands brogede historie. På den enes side har enhver nation et historisk ’vi’, som holder den sammen – ’vi kæmpede mod tyskerne’, ’vi vandt EM i fodbold’ – og hvis man identificerer sig med det ’vi’, må man også anerkende, at ’vi’ har gjort grusomme ting. I belgiernes tilfælde har ’vi’ været en brutal, racistisk kolonimagt.

På den anden side er det nationale ’vi’ kun forestillet.

Nutidens belgiere har ikke dræbt congolesere i jagten på gummi – de har tværtimod baseret deres samfund på principper om demokrati og ligeværd, der skal sikre, at den slags aldrig sker igen. Fortiden må ikke blive en determinerende arvesynd.

Begge perspektiver skal være til stede på et godt nationalmuseum. For som der står ved indgangen til det genåbnede Congomuseum: »Tout passe, sauf le passé

Alt forsvinder, på nær fortiden.

I årtier er Det Kongelige Museum for Centralafrika i Belgien blevet kritiseret for at være racistisk og for at glorificere kolonitiden, men nu har ledelsen lyttet til kritikken og museet er genåbnet efter store ændringer.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Espen Bøgh
  • Jes Kiil
  • Viggo Okholm
  • Olaf Tehrani
  • Samuel Grønlund
  • David Zennaro
Espen Bøgh, Jes Kiil, Viggo Okholm, Olaf Tehrani, Samuel Grønlund og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Christian Bennike

Jeg har brugt 1 dag på det gamle Congo Museum, som i den grad trængte til at blive renoveret - ud over alle de manglende emner. Det ser ud som om Museet kunne være et nyt besøg værd.

jan henrik wegener

Godt skrevet.
I øvrigt har jeg set at i første del af koloniperioden var Congo mere Leopolds personlige koloni end Belgiens. Og at mange af de udenlandske kolonister, militærfolk m.v. var danskere og nordmænd.

Dette har ikke undgået vores opmærksomhed. På det gamle museum fik man endda den opfattelse, som øvrigt mange fortsat har, at kolonimagterne "bragte lys" til en "formørket region". Men på det "nye" museum oplyser man også, hvorfor man anså det som nødvendigt at hugge hænderne af så mange. I øvrigt var Belgiens Congo-koloni kongens personlige ejendom.

Mange andre nationer burde gøre op med fortiden, og burde oplyse om, hvor formuerne kommer fra. Mange danske nuværende formuer blev skabt ved 3-partshandel (slavehandel), og andre blev skabt ved at udnytte slaverne til sukkerproduktion.

Carsten Wienholtz, Torben Lindegaard og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Det er vigtigt at forså vores egen lange historie med slaver, herrefolket og kapitalisme, hvordan vores historiske økonomiske overtag og misbrug af politisk og økonomisk magtelite med international lovgivning, fortsat holder de fattige i fattigdom.

I 1700 tallet var storkøbmændenes tid i Danmark, de var hovedrige, havde store ejendomme i København og godser på landet.
Disse mænd grundlagde deres formue på slaveri opium smugling og hvidvaskning af penge.

De danske storkøbmænd organiserede eksporten og salget af slaver til sukkerplantagerne på de Dansk Vestindiske Øer, de satte også opiumssmuglingen fra Bengalen til Kina i system, og de sørgede for hvidvaskningen af penge for blandt andet franske forretningsfolk, der ville undgå fransk beskatning, meget lig samarbejdet mellem Folketinget, EU og Goldman Sachs i vore dage.

"Skattely brugt i DONG salget til Goldman Sachs, er den virkelighed vi i Danmark må leve med, sådan fungere det internationale marked."
Bjarne Corydon
“Hvis handlen ikke gennemføres, vil EU give Danmark bøder, for uretmæssig forhaling af handelen"
Bjarne Corydon

I knap 250 år var De Vestindiske Øer en del af Danmark.
I tusindvis af slaver blev arbejdet ihjel i sukkerproduktionen.

Slaveejer mentalitet voldsparathed Danmark anno 2018 er intakt.
Orkanerne bliver kraftigere hvert år, det sikre regeringen, der er ‘stort’ flertal for klimakatastrofe skabende forbrugsdrevet økonomisk vækst til danskerne.

Efter 251 år under Dannebrog blev Sankt Thomas, Sankt Croix og Sankt Jan solgt til USA for 25.000.000 $ bygninger og alle indbyggerne solgt med.

I dag 100 år senere, skal det lokale parlement på Sankt Thomas, Sankt Croix og Sankt Jan stadigvæk spørge kongressen i USA om lov, i en række af beslutninger, men ingen af lokalbefolkningen på øerne, har stemmeret i USA.

Sankt Thomas (engelsk Saint Thomas) var den første af Danmarks tre ø-kolonier i det tidligere Dansk Vestindien (fra 1672).

De to øvrige øer var Sankt Croix og Sankt Jan (Saint John). I dag er øen en del af det amerikanske territorium US Virgin Islands.

I 1666 blev Dannebrog hejst på Skt. Thomas.

Efterkommer af danske slaver lever stadigvæk under vores danske slave lænker, hvert år bliver orkanerne kraftigere og eksistensgrundlaget mindre.

Poul Erik Riis

Det er selvfølgelig sandt, at ”nutidens belgiere ikke har dræbt congolesere i jagten på gummi”, men modstillingen ”de har tværtimod baseret deres samfund på principper om demokrati og ligeværd” er underlig.

Datidens belgiere baserede vel også deres samfund på gode kristne, nationalliberale principper, der bare ikke gjaldt under jagten på gummiprofit i Congo. Så spørgsmålet er ikke, om vi i dag baserer vores samfund på gode principper, men om vi opfører os ordentligt ude i Verden.

Bruger vi for eksempel vores egne gode principper på hjemmefronten som legitimation for, at vi kan føre langtrukne krige i de lande, der ikke lever op til den slags principper? Eller behandle arbejdskraften i de lande dårligt? Eller klemme enorme renter ud af dem, fordi de skylder os penge? Eller være ligeglade med de katastrofer, klimaforandringerne skaber i Bangladesh?

Det påfaldende er netop modsætningen mellem det høje civilisationsniveau, belgierne havde, og deres uciviliserede opførsel i Congo. At det pågældende museum erkender den modsætning er selvfølgelig prisværdigt.

Har museet også fået med, at belgierne gav congoleserne masser af uddannelse i kristendom, men var meget tilbageholdende med at give dem uddannelse, der kunne ligestille dem med det europæiske herrefolk?

Bjarne Bisgaard Jensen, Caroline Lillelund og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

@ Poul Erik Riis,

Du berører nogle interessante emner omkring Congo-museet. Men jeg tror faktisk, de har fået det meste, - grænsende til det hele, med. Og jeg tror i øvrigt ikke, det ligefrem var kristendommen, der huggede hænderne af så mange mennesker i den belgiske konges Congo. For man skal jo være klar over, at det var kongens private ejendom og ikke en koloni af Royaume de Belgique.

Jeg har ikke set det efter ombygningen. Men jeg tror, man kan have godt af at se, hvordan det foregik, når begivenhederne foregik langt fra hjemlandet, og blev vurderet med helt "andre briller".

Musée royal de l'Afrique centrale or MRAC
Leuvensesteenweg 13
3080 Tervuren

"I belgiernes tilfælde har ’vi’ været en brutal, racistisk kolonimagt."

Ja, og det gælder også i Danmarks tilfælde, hvilket blot antydes i den foregående sætning.

Jeg undrer mig over, hvorfor skribenten begrænser sig til bare at antyde danskernes koloniforbrydelser, nu når han har chancen?