Der har været ballade på Den Danske Filmskole før, men aldrig så voldsom, som den vi beskriver i dagens Information.
Filmskolens rektor, Vinca Wiedemann, anklages for magtfuldkommenhed og uvillighed til at lytte i en omlægning af skolen: Færre instruktørelever, sammenlægning af linjerne, indførelse af en bachelor-master-model.
Hun forsvarer sig med, at hun ruster skolen til en fremtid med hastig udvikling, ikke mindst i filmbranchen, og at nogle af forandringerne er dikteret af Kulturministeriet.
Noget er tydeligvis gået galt undervejs i processen. Det gør indtryk, når Thomas Krag, tidligere leder af klipperuddannelsen på Filmskolen, fortæller, at han forlod sin stilling, fordi han var fundamentalt uenig i alt, hvad rektoren foretog sig i forhold til skolen. Han siger direkte:
»Jeg har været med til at udvikle Filmskolen. Jeg ville ikke være med til at afvikle den.«
Vinca Wiedemanns karriere viser ellers en kunstnerisk åben og progressiv skikkelse. Hun er uddannet filmklipper fra Filmskolen, hvor hun også har undervist.
Hun har skrevet manuskripter og var i en årrække rost filmkonsulent på Det Danske Filminstitut. Endelig stod hun bag talentudviklingspuljen New Danish Screen, der har støttet utallige banebrydende film af unge, fremadstormende talenter, deriblandt Michael Noer og Tobias Lindholms R, Fenar Ahmads Ækte vare, Christian Tafdrups En frygtelig kvinde og Gustav Möllers Den skyldige.
Hvordan det har ført til, at Vinca Wiedemann nu forsvarer så upopulære forandringer på Filmskolen, er vanskeligt at gennemskue, ikke mindst for branchen. Om nogen burde hun være interesseret i at bevare skolen – der altid har været noget særligt i både ind- og udland – som et kreativt, vildtvoksende sted, hvor talenter af alle størrelser og former trives og udfordres.
Spørgsmålet er, om det overhovedet er muligt, hvis uddannelsen bliver akademiseret og standardiseret – som hun og Kulturministeriet gerne vil have det.
Vinca Wiedemann og Filmskolen har et alvorligt problem, når hun kritiseres fra så mange sider og åbenbart ikke formår at overbevise om de langsigtede mål med forandringerne.
Parterne er nødt til at etablere en reel dialog. Det giver i hvert fald ikke mening, at ét menneske skal tage beslutninger, der påvirker så mange andre, især ikke når de mange er uenige i beslutningerne.
Kampen om Filmskolen
Siden sin tiltræden i 2014 har Filmskolens rektor, Vinca Wiedemann, villet fremtidssikre skolen og dens elever. Men hendes tiltag har længe mødt stor kritik fra både størstedelen af eleverne og filmbranchen. I midten af november eskalerede situationen. Eleverne blokerede skolen med det formål at få deres rektor afsat, hvilket lykkedes d. 22. november. Information følger kampen om ’verdens bedste filmskole‘.
Seneste artikler
Efter rektors afgang: Hvad skal der ske med Filmskolen?
29. november 2019Information har spurgt en håndfuld filmfolk og kulturministeren, om hvad der nu skal ske med FilmskolenDet er den helt rigtige beslutning, at Filmskolens upopulære rektor stopper
23. november 2019Vinca Wiedemann stopper som rektor for Den Danske Filmskole. Det er bedst for alle, for den seneste uges voldsomme aktioner og reaktioner har været ét stort mistillidsvotumEn kamp for at fremtidssikre sit håndværk
19. november 2019Det er meget svært at forestille sig det stærke argument for at udhule selve Filmskolens særegenhed: Den fagspecifikke del af undervisningen og den kreative frihed, som virker til at være nærmest forsvundet
Der er et svar, og det er Bologna-aftalen, der strømliner det europæiske uddannelses'marked'. Det er verdens største misforståelse, at man bare kan vandre fra det ene land til det andet, tage den ene institution, hvis man ikke kan komme ind på den anden - tværtimod er det i forskelligheden, at uddannelserne skal markere sig. Vi har ikke brug for forringelser og enshed, tværtimod.
Det er for nemt blot at fastslå, at noget er gået galt i processen, og at parterne er nødt til at etablere en reel dialog, når forudsætningerne for en dialog er en fælles accept af forudsætningerne for processen.
Parterne er tilsyneladende enige om, at Filmskolen fortsat skal være en videregående kunstnerisk uddannelsesinstitution under Kulturministeriet, men samtidig ønsker den ene part ikke at være en del af Bologna - processen og at få sine uddannelser indplaceret i en kvalifikationsramme med henblik på at opnå akkreditering.
Filmskolens rektor er ansat af kulturministeren, og ministeren og Kulturministeriet har nogle klare forventninger om, at Filmskolen skal være en del af Bologna - processen, og at dens uddannelser bliver indplaceret i en kvalifikationsramme med henblik på at opnå akkreditering. På linje med de andre videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.
Ministeren og ministeriet er også godt klar over, at der ikke vil komme noget godt ud af, med brug af hårde pressionsmidler, at forsøge at tvinge skolens ansatte, studerende, filmbranchen og andre interessenter til noget, de har en stor uvilje mod at gå ind på. Derfor den indtil videre ret "passive" rolle fra ministerens og ministeriets side.
Derfor er det Filmskolens rektor, Vinca Wiedemann, der må påtage sig rollen som "syndebuk", og indtil videre er det ikke lykkedes for hende at "sælge" det nødvendige budskab.
Viser sagen ikke at Vinca Wiedemann ER regeringens kvinde?
Hør /www.dr.dk/radio/p1/kulturen-pa-p1/kulturen-pa-p1-2019-01-21 - 14:30Balladen om Filmskolen,
Her lyder det i samtalen med kulturminister Mette Bock, at det mere er hendes beslutning.
Det er ministeriet, der bestemmer i den slags sager, det overlades til rektorerne at forhandle sig til en model, der korresponderer med Bologna-aftalen og akkrediteringsinstitutionen.
Det er selvfølgelig temmelig langt ude, at vi over et par tiår har forladt de principper, der har styret dansk undervisning på alle uddannelser: faglig indsigt.