Forfatteren Jonas Eika vandt fredag Montanas Litteraturpris for sin visionære og fabulerende novellesamling Efter solen. Det er værd at bemærke, i hvor høj grad den prisbelønnede novellesamling i år lever op til det krav om at »fremstille virkeligheden på en ny og overraskende måde«, der er formuleret i prisens fundats.
Netop det er en af litteraturens fornemmeste opgaver, og det er glædeligt, at det hvert år er muligt at nominere seks nye, danske værker (blandt flere mulige), som gør netop det. Helt galt står det ikke til i dansk litteratur.
Jonas Eikas noveller handler om unge, mandlige tjenende ånder på et strandresort, der forbinder sig med hinanden gennem erotiske ritualer; sørgende pensionister, der søger kosmiske forbindelser; et trekantsforhold mellem tre hustlere i et londonsk misbrugermiljø; en it-konsulent, der hvirvles ud i intenst venskab og handel med derivater (dvs. anslået værdi af fremtidig produktion).
Det nye og overraskende ved dem er ikke bare, at de på original vis sammenstiller groteske nutidige fænomener som finansiel spekulation, organhøst, tingsliggørelse af mennesker og UFO-kulter. Det er også – og især – at de med dommerkomiteens ord lader »ømhed og ekstase manifestere sig som åbne muligheder for frisættelse af menneskelige kræfter«.
Det er ikke formanende politisk litteratur, Jonas Eika skriver, men derimod én, der giver sig hen til en intens undersøgelse af de økonomiske og begærsmæssige dynamikker, der strukturerer mennesker og samfund.
Novellerne har et let strøg af dystopisk science fiction, men er ikke som sådan litterære dystopier. Eika har ikke siddet og fabrikeret sine egne skrækscenarier, han har derimod taget »den fulde, foruroligende konsekvens af en fremtid, som måske allerede er indtruffet«, som dommerkomiteen endvidere skriver i sin begrundelse.
Årets vinder af Montanas Litteraturpris er ikke bare skarp i sin samfundskritik, men også i sit blik for forbindelserne mellem mennesker og deres omgivelser. Sådan har virkeligheden fortjent at blive beskrevet.
