Leder

Liam Neesons racismebekendelse kan gøre os klogere – hvis vi lytter frem for at fordømme

Siden Liam Neesons racismebekendelse er kritikken haglet ned over ham. Men vi kan lære noget af hans fortælling. Den er nemlig en påmindelse om, at racismen ikke bare findes i enkeltpersoner; det gennemsyrer også samfundet
Siden Liam Neesons racismebekendelse er kritikken haglet ned over ham. Men vi kan lære noget af hans fortælling. Den er nemlig en påmindelse om, at racismen ikke bare findes i enkeltpersoner; det gennemsyrer også samfundet

Geoff Robins

9. februar 2019

Den nordirske skuespiller Liam Neeson er blevet kritiseret heftigt, efter at han tidligere på ugen gav et interview til The Independent om sin nye film Cold Pursuit.

Her blev han spurgt, om han kunne relatere til den hævntørst, hans karakter i filmen er drevet af. Svaret fik arrangørerne af premierevisningen til at fjerne den røde løber og aflyse, hvad der var arrangeret af fotografering og gallastemning. Den slags fandt man upassende, når nu aftenens hovedperson havde afsløret sig som racist.

Neeson fortalte nemlig om en periode for næsten 40 år siden, hvor han lod sig styre af racisme og voldsparat hævntørst, efter at en nær veninde af Neeson var blevet voldtaget af en ukendt gerningsmand.

Da Neeson fandt ud af, at gerningsmanden var sort, gik han i godt en uge rundt med en knippel og håbede på, at en sort mand ville starte et slagsmål med ham, så han kunne få en undskyldning for at slå ham ihjel. Han ville ikke nødvendigvis hævne sig på gerningsmanden, men på en sagesløs person med samme hudfarve som denne. Klokkeklar racisme. 

Men lige så utvetydig racismen er, lige så utvetydig er Neesons skam, fortrydelse og fordømmelse. Pointen i interviewet er, at racisme ikke bare praktiseres af erklærede racister, men ligger latent som en primitiv impuls. I hans tilfælde blev den aktiveret af chok, afmagt, raseri og en forskruet opfattelse af, hvordan en mand bør forsvare en kvindes ære.

Neesons bekendelse er hverken bagatelliserende eller ansvarsfraskrivende, men derimod en relevant og gavnlig påmindelse om, at racisme og primitiv stammetænkning ikke bare findes i enkeltpersoner; det gennemsyrer også samfund.

Den påmindelse kan kvalificere racismedebatten og gøre folk klogere. Ingen bliver klogere af, at popstjernen Lily Allen til en koncert dedikerer sit hit »Fuck You« til Liam Neeson.

Den tidligere fodboldspiller John Barnes (som selv oplevede at få smidt bananskræller efter sig på banen, fordi han er sort) tager afstand fra kritikken af Neeson og udtaler ligefrem, at han burde have en medalje for at stå frem med sin erfaring.

Der er andre, der står foran Neeson i køen til en medalje, men hans bekendelse fortjener ikke desto mindre at blive mødt med lydhørhed frem for fordømmelse. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Anders Olesen
  • David Zennaro
  • Kurt Svennevig Christensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Erik Karlsen
  • Ib Christensen
  • Britta Hansen
  • Trond Meiring
  • Poul Anker Sørensen
Olaf Tehrani, Anders Olesen, David Zennaro, Kurt Svennevig Christensen, Eva Schwanenflügel, Erik Karlsen, Ib Christensen, Britta Hansen, Trond Meiring og Poul Anker Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Waterstradt

Det forunderlige ved den tid vi nu lever i er at det f.eks. er helt fint at ekskludere underklassens Danmark så længe at du giver udtryk for din medmenneskelighed. Det er også ok at være svine miljøet, så længe at du bare siger at du er for den grønne linje. Det er også godt nok at stjæle fra fælleskassen så længe at du siger at du overholder landets love...
Men hvis du omvendt er et pænt og ordentligt menneske, men erkender at du få 40 år siden havde opført dig racistisk, så er fanden løs.
Jeg husker et børneprogram for en del år siden som hed "Omvendslev" hvor alle beboere gjorde alt, hvad normale mennesker gør, bare omvendt. Måske er det i den Verden, at jeg ved et tilfælde er landet?

jens christian jacobsen, Chris David Bonde Henriksen, Mette Poulsen, Anders Olesen, Martin Lund, Jakob Trägårdh, Karsten Aaen, nils valla, Kaare Skyum, Berith Skovbo, Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen, Anne Eriksen, Ib Christensen, Egon Stich, Christian De Thurah og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

For nogle uger siden læste jeg om en tv-journalist, der var kritiseret meget for at sige:

"Når jeg en ung mand i en ny stor bil, så tænker jeg, at hans forældre har mange penge".
"Men når jeg ser en mørkhudet ung mand i en ny stor bil, så tænker jeg, at han er kriminel".

Chris David Bonde Henriksen, Anders Olesen, Susanne Laursen, nils valla, Kaare Skyum, Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen, Nis Jørgensen, Christian De Thurah og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Vi ville få et betydeligt mere afslappet og især ærligere forhold til virkeligheden, hvis flere var som Liam Neeson.

Christian Skoubye, jens christian jacobsen, Chris David Bonde Henriksen, Ole Larsen, Niels Jakobs, Steen Uffe Hansen, Martin Lund, Susanne Laursen, Juan Carlos Krebber, Carsten Hansen, Bernadete Cococelle Kirkegaard Bruun, Karsten Aaen, patrick scholer, Berith Skovbo, Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen, Dennis Jørgensen, Anne Eriksen, Ib Christensen, Nis Jørgensen, Trond Meiring og Michael Waterstradt anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Alle har travlt med at vise, de kan se kejseren er klædt på, man skal jo helts ikke risikere at ende som et ærligt menneske og mål for hoben.
En mand der kan erkende sine fejl er en mand der lære af sine fejl.
Så lad os håbe alle dem der fejlede i at forstå Liam Neeson, nu benytter sig af deres mulighed for at lære.

Birgitte Johansen, Niels Jakobs, Susanne Laursen, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Bettina Jensen, Erik Karlsen, Anne Mette Jørgensen, Søren Thuesen, Anne Eriksen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Er det ikke påfaldende at Hollywood-stjerner virker mere ærlige ... og realistiske, måske ligefrem fornuftige? ... end alverdens folkevalgte politikere?

Niels Jakobs, Karsten Aaen og Sven Elming anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Der er noget trist ved at tro at man skulle have brug for celebrities til at fremgå som enten positive rollemodeller eller forages over at de ikke lever op til de pedestaler man har sat dem op på?

Bettina Jensen

Peter Hansen, Neeson omtaler ikke noget behov for blodhævn - men han fortæller at han lod sig styre/var ramt af had, vrede og diskriminerende tanker.

Stor respekt for L.N. herfra, det er sørme velgørende at opleve hans jordforbindelse i disse tider, hvor blot ordet NEGER er usømmeligt.
Politisk korrekthed er nemlig så meget "pegefinger oppefra og ned " , selv glorificering ...

René Arestrup

Et lysende eksempel på clickbait i den monstrøse konkurrence om opmærksomhed:
'Neeson: Jeg ville dræbe en tilfældig sort mand'.
Enkelte er hæderlige nok til at redegøre for kontekst og forklaring, men endnu flere er fløjtende ligeglade. Det er vigtigere med en opsigtsvækkende 'skandale', næret af hastighed og overfladiskhed end det er at oplyse og debattere på et sagligt grundlag.

Birgitte Johansen og Chris David Bonde Henriksen anbefalede denne kommentar