Leder

Nexø kan hjælpe os med at læse samtidens litteratur som politisk

En type forfatter som Martin Andersen Nexø findes ikke i dag, der skal flere nutidige forfattere til for at finde alt det, Nexø gjorde i sin tid, men alligevel kan han hjælpe os med bedre at læse samtidens politiske forfattere
En type forfatter som Martin Andersen Nexø findes ikke i dag, der skal flere nutidige forfattere til for at finde alt det, Nexø gjorde i sin tid, men alligevel kan han hjælpe os med bedre at læse samtidens politiske forfattere

fra bogen

4. februar 2019

Med Henrik Ydes nye Martin Andersen Nexø-biografi har vi fået en god anledning til igen at diskutere forholdet mellem kunst og politik. Mellem forfatterne og deres samtid. Mellem Nexø og hans samtid, men Nexø kan også hjælpe os med at læse samtidens politiske forfattere. De findes nemlig, blot var Nexøs tid en anden, Nexø var en anden, folkelig og internationalt kendt proletarforfatter og antifascist. Den type forfatter laves ikke i dag, der skal flere nutidige forfattere til for at finde alt det, Nexø gjorde i sin tid.

Diskussionen om kunst og politik er gammel, men denne gang skal der ske noget nyt. I stedet for at diskutere hvorvidt politisk litteratur er lig med dårlig litteratur og i stedet for at tale i statements om, at politik skal holdes strengt adskilt fra kunst og omvendt, som om det handlede om hygiejnen i en diktators overskæg, skal vi interessere os for, hvordan litteraturen er politisk.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Toft Sørensen
  • Ejvind Larsen
Bjarne Toft Sørensen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Kamilla Löfström

Martin Andersen Nexø som forfatter, helt i top - men politisk ??

Nexø blev medlem af DKP's centralkomite i 1937 og forsatte helt frem til sin død i 1954.

Så Nexø kunne intellektuelt håndtere både skueprocesserne i Moska, Prag og resten af Østeuropa og Folkeopstanden i juni 1953 i Østtyskland uden at give udtryk for bekymringer over hverken de anklagedes retssikkerhed eller de russiske kampvognes nedslagtninger af den østtyske befolkning .... og Nexø boede endda i Dresden, så han havde udsyn fra 1. parket.

Politisk er han en led, politisk blind agent for den russiske kommunisme under Stalin.

Martin Sørensen, Christian De Thurah og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

Jeg er meget enig i, at vi skal interessere os for, hvordan litteraturen er politisk. Ud over, at al litteratur vel i sidste ende kan mane til politisk eftertanke og i den forstand blive politisk, er der mange måder, den kan være det på, og et litterær værk i samtiden kan også samtidig være politisk på flere forskellige måder.

På et generelt plan kunne man tale om litteratur, der er civilisationskritisk. Den tematiserer den måde, vi har valgt at indrette samfund og leve på i Vesten, med økonomisk og politisk liberalisme, og alle de fortrædeligheder, det også har ført med sig. Eksempel: Lars Skinnebach: ”Din misbruger”.

Den eksplicitte politiske litteratur, der tematiserer forhold af politisk karakter i samfundet. Eksempel: Lone Aburas: ”Det er et jeg, der taler (regnskabets time)”.

Den såkaldt identitetspolitiske, der fokuserer på personlige erfaringer, menneskelige omgangsformer og de uretfærdigheder, der måtte forekomme i disse sammenhænge. Den har typisk mere med moral at gøre, end at den er egentlig politisk, og mangler overordnet perspektiv af kulturel og civilisatorisk karakter. Eksempel: Asta Olivia Nordenhof: ”det nemme og det ensomme”.

Den eksistentielle litteratur, der ikke kan undgå også at blive politisk, når den maner til eftertanke om de vilkår, vi socialt og samfundsmæssigt er nødt til at indrette os på, når vi skal leve sammen som mennesker. Eksempel: Helle Helle: ”Ned til hundene”.

Bjarne Toft Sørensen

Jeg deler lederens håb og gode intentioner, men mener ikke, at Martin Andersen Nexø, som politisk og personligt forbillede, eller hans værker som inspirationskilde, kan bruges til ret meget i dag.

Som jeg husker "Pelle Erobreren" fra min studietid, hvor jeg valgte at beskæftige mig ret grundigt med værket i to omgange, stod jeg efterfølgende tilbage med en skuffelse, vurderet i et politisk perspektiv. Hans utopia forbandt jeg efterfølgende med udtrykket "kolonihavesocialisme", og hans syn på køn og natur fandt jeg direkte ubehageligt.

Vi har absolut brug for nogle nye utopia i stedet for de dystopia, der præger samtidens litteratur, men i stedet for at tænke i retning af bestemte forbilleder, bliver det nok nødvendigt med en langsom søgen efter utallige inspirationskilder.