Leder

Identitetspolitiet går galt i byen. Bobergs jeg er ikke selvoptaget, men verdensoptaget

Der findes i den nye danske litteratur et ret selvoptaget jeg. Et jeg som helst gerne vil forblive i reservatet og finde genkendelse og anerkendelse hos alle dem, det ligner. Men der findes også et ikkekoloniserende jeg, et jeg der åbner sig mod verden i al dens konkrete, sanselige betydning
Der findes i den nye danske litteratur et ret selvoptaget jeg. Et jeg som helst gerne vil forblive i reservatet og finde genkendelse og anerkendelse hos alle dem, det ligner. Men der findes også et ikkekoloniserende jeg, et jeg der åbner sig mod verden i al dens konkrete, sanselige betydning

Anders Rye Skjoldjensen

12. marts 2019

Det har skabt debat, at der forleden på forsiden af avisens bogtillæg stod »Med Africana giver Thomas Boberg Afrika en stemme i Vesten«. Overskriften viste ind til interviewet med forfatteren Thomas Boberg i anledning af, at han i sidste uge udgav rejseromanen Africana.

Både gode kolleger på avisen og eksempelvis forfatteren Lea Marie Løppenthin var stødt over det med at give en stemme til Afrika. Det var, mente de, som for fuld styrke at høre velgørenhedssangen om Afrika fra 1980’erne for sit indre øre som et slidt soundtrack.

Og så er der naturligvis lige det med, at en hvid, rejsende mand – altså Thomas Boberg – skal komme med en senkolonialistisk habitus og give et helt kontinent dets stemme. Det blev opfattet som blindhed og som udtryk for, hvor meget vestlige medier stadig skriver med den koloniale læsebrille, når det handler om Afrika.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørn Andersen
  • Bjarne Toft Sørensen
  • Anders Olesen
Jørn Andersen, Bjarne Toft Sørensen og Anders Olesen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
”Der findes et ikkekoloniserende jeg, der lever sig ind i andres liv og kultur og forstår verden fra dér, hvor man kun sjældent plejer at se og forstå verden fra”.

Som medierådgiver for Peter Nielsen ville jeg nok have advaret ham mod at bruge ordvalget i den omtalte rubrik, fordi den vil trigge nogle automat - reaktioner hos en bestemt gruppe af mennesker, som jeg mest forbinder med Politiken, men der er åbenbart også ansatte på Information, der reagerer på samme måde.

Alligevel er det godt, at han gjorde det, og at han giver udtryk for sine synspunkter i en leder, for det er én af de diskussioner, som vi løbende bliver nødt til at tage, hvis vi fortsat skal have en åben og saglig diskussion om bestemte emner, der ikke på forhånd begrænses på en måde, der får karakter af censur.

Reaktionen på rubrikken minder mig om den måde, hvorpå forskellige former for kunstnerisk produktion bliver slettet på Facebook, fordi der ikke skelnes mellem kunst og pornografi, eller om gymnasieelevers og deres forældres klager over brugen af bestemte romaner og noveller i undervisningen, fordi de er ude af stand til at skelne mellem skønlitteratur og pornografi, når der bruges nogle af de samme ord.

Som tidligere underviser i faget kulturforståelse på gymnasialt niveau er jeg godt tilfreds med, at den grundbog, vi anvendte, blev udvidet med nye afsnit om køn, seksualitet og hvidhed, netop fordi diskussionerne er vigtige at få taget, men meningen kan ikke være, at diskussioner, undersøgelser og forskning inden for f.eks. antropologi, kultursociologi og forskellige former for kunst fremover skal være bestemt af, hvem der har ret til at beskæftige sig med hvad, på hvilken måde, alt efter hvilket køn, seksualitet eller etnicitet, de repræsenterer, og hvem der på den baggrund har ret til at udtale sig om bestemte emner på bestemte måder.

Torsten Jacobsen

'Much ado about nothing', er min første indskydelse.

Der skrives dagligt snesevis af upassende, dårligt formulerede eller dårligt dækkende rubrikker i landets aviser, og skulle hver eneste efterfølges af et så langt mea culpa som nærværende, ja så ville der snart ikke være andet at læse i den trykte presse.

Gør man sig den umage at læse Peter Nielsens interessante interview med Thomas Boberg, og gør man sig tilmed også den umage at læse Thomas Bobergs fremragende bog, ja så bør det i det mindste for et dannet menneske stå klart, at der ikke er tale om et overgreb på hverken det afrikanske kontinent, ej heller på dets befolkning. Tværtimod, fristes man til at sige, omend det udsagn heller ikke er fyldestgørende.

'Much ado about nothing'...

Indtil man med en vis rædsel indser, at disse uden tvivl intelligente og velmenende mennesker skam også finder mening i deres forargelse. Finder den meningsfuld. Og det som sagt helt på trods af, at den 'anstødelige' rubrik dækkede over et indhold, som er alt andet end dét.

Hvis man insisterer på at stirre sig blind på form frem for indhold, så er man ikke et dannet menneske. Man misser så at sige meget nemt pointen.

Det ærgrer mig at se, at Peter Nielsen har ændret sin rubrik over interviewet med Thomas Boberg. Det er for mig at se et knæfald for tarvelige instinkter i mennesker, som trods alt burde vide bedre.

Der er meget at forarges over i denne verden. En skæv rubrik over et velgennemført interview i fejring af en væsentlig bog, er ikke meget. Det er tværtimod meget lidt.

Men som salig Christopher Hitchens med en lille anekdote minder os om, så vil nogle mennesker desværre gå meget langt for meget lidt:

https://www.youtube.com/watch?v=4Z2uzEM0ugY&t=10m44s

Finn Jakobsen, Michael Boe, Rasmus Knus og Bjarne Toft Sørensen anbefalede denne kommentar