Leder

Kunst skal både kunne helbrede os og fucke os op på altid nye måder

Efter seks ugers afdækning af feltet Kultur og Sundhed kan vi slå fast, at kunst skal og kan både passe os og pleje os. Men den skal også udfordre os med ubehag, forvirring, ryste vores verdensbillede og virke som en langfinger til alt det i livet, der kan blive og bliver målt og vejet
Herlev Hospital udsmykket af kunstneren Poul Gernes.

Herlev Hospital udsmykket af kunstneren Poul Gernes.

Ditte Valente

1. april 2019

»Kan kunst helbrede?« har vi spurgt i en større afdækning af det voksende forskningsfelt Kultur og Sundhed i avisen de seneste seks uger.

Kunst kan – naturligvis – ikke hele din brækkede arm, kunst kan ikke i sig selv hjælpe folk ud af psykisk sygdom.

Kunst er ikke blevet dokumenteret som et mirakelmiddel, der fortjener særlig forrang frem for andre supplementer til behandling – såsom meditation og fællesskabsdannende aktiviteter som holdsport. Men det er, påpeger også forskere og sundhedsøkonomer, lavomkosteligt og nyttigt at bruge kunst og kultur som supplement til andre behandlingstilbud.

Utallige metastudier har da også demonstreret, at et målrettet forbrug af kunst og kultur har meget positive effekter. Kunstoplevelser kan lindre og styrker blandt andet oplevelsen af sammenhæng og mening i tilværelsen.

Ad den vej kan kunst gøre sygdomsforløb nemmere at håndtere for patienter. Studier i England har endda bevist, at man mærkbart kan forkorte patienters ophold på hospitalet, hvis de under indlæggelsen har adgang til kunst og kultur.

Fra dans med demente til narrativ medicin

Vi har i avisen rapporteret om initiativer fra blandt andet et hospice på Frederiksberg i København, hvor fælles musikalske oplevelser for og mellem døende og pårørende hjælper mod stress og angst.

Det sociale samvær er en af flere vidt forskellige måder, som musikterapi – den grundigst dokumenterede form for kunstterapi – kan gavne vores mentale helbred på. Andre er lydbølgernes fysiske påvirkning af kroppen, musikkens følelsesmæssige effekt (på erindring, for eksempel) og musikken som åndelig/eksistentiel støtte.

Det er effekter, som langt de fleste, der holder af musik, kan genkende. Men nu er sagen altså også undersøgt og dokumenteret gavnligt for raske såvel som syge.

Vi har også været til dans med ældre mennesker med demens på et plejehjem i Hvidovre, vi har besøgt et bibliotek i Holstebro, hvor guidet fælleslæsning af litteratur lindrer psykisk sårbarhed. Vi har fulgt et kunstforløb i Kolding, der med foreløbig succes vil hjælpe folk med stress, angst og depression tilbage på arbejdsmarkedet, og vi har fulgt feltet Narrativ Medicin på Syddansk Universitet, hvor medicinstuderende træner empatien for patienter ved at læse anerkendt skønlitteratur, der giver indsigt i patientoplevelser.

Metoder og formål er vidt forskellige for de forskellige projekter, men målet er samlet set sundheds- og dermed samfundsgavnligt.

Under vores journalistiske afdækning er avisens videnskabsjournalist – en relativt flittig kulturforbruger – støttet af ekspertvejledning også gået ind i et kulturterapisk forløb med bl.a. billedkunst, lyrik, dans og ukulelespil.

Her indså hun, at hendes kulturforbrug ikke – som tidligere antaget – behøver at være en overskudshandling eller -demonstration, når alt andet kører. Den måde, som kunst- og kulturoplevelser skaber fællesskab på, kildrer hjernen andre steder og slipper den løs til at tænke og opleve anderledes, er derimod fundamentalt berigende. Og skaber overskud. Det er et frirum.

Kunsten skal passe og pleje os – og udfordre og forvirre

Feltet Kultur og Sundhed bidrager til konstruktivt at udnytte de effekter, som kunst og kultur har. Særligt fællesskabsorienterede aktiviteter – som dans og fælles musikoplevelser – virker godt på syge.

Det er lige så godt, som det burde være selvfølgeligt. Men det er også en omvej til at erkende noget fundamentalt om mennesket: at vi til alle tider og til stadighed har brug for al slags kultur og kunst, også den, der ikke udløser umiddelbart velvære, men derimod forvirring. Og det er i sig selv værd at støtte politisk og privat. 

Når en stor fond som Nordea vælger at investere hele deres kunststøtte til initiativer, der skal tjene et specifikt sundhedsfremmende formål, så sker det på bekostning af alle de kunstinitativer, der ikke promoverer egen direkte nytte. Og i et samfund med mere psykisk sårbarhed end nogensinde før er der netop også brug for det, der ikke nytter direkte. 

Kunst skal og kan både passe os og pleje os. Den skal også udfordre os med ubehag, forvirring, ryste vores verdensbillede og virke som en langfinger til alt det i livet, der kan blive og bliver målt og vejet.

Når folk som Peter Tudvad, Niarn og Lone Frank i vores interviewserie har fortalt om, hvordan kunst ændrede deres liv, så er netop på den vilde og voldsomme og overvældende måde. Kunst skal både kunne helbrede og fucke os op på altid nye måder. 

Serie

Kunstterapi: Kan kunst helbrede?

Et nyt fokus på kunstens helbredende virkninger har de senere år vundet indpas herhjemme. I kommuner og regioner ordineres der malerkunst til deprimerede, dans til demente og fælleslæsning til stressramte. Og flere og flere fondsmidler går til sundhedsfremmende kulturaktiviteter og forskning i ’Kultur & Sundhed’. Men hvad er egentlig fakta om de helbredende effekter af kunst? Kan kunst helbrede? Og hvad betyder det for kunsten, at den i stigende grad vurderes på sin nytteværdi?

Seneste artikler

  • Videnskabspodcast: Kan kultur helbrede? Og skal den overhovedet det?

    10. juli 2019
    I femte afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller postdoc Anita Jensen om det populære forskningsfelt Kultur og Sundhed – om kulturens helbredende potentiale. Her er mange lovende resultater og initiativer, men det rummer også udfordringer at forene så forskellige akademiske traditioner som kultur- og sundhedsvidenskab
  • Det er den fri kunst, der nytter

    10. april 2019
    Sundhedsfaglig forskning viser, at det er kunst af høj kvalitet, der virker. Og en sådan kunst får man kun, hvis den får lov til at gro frit og ikke som udgangspunkt skal nytte. Det betyder på den anden side ikke, at den ikke kan være til gavn, skriver overlæge Birgit Bundesen i dette debatindlæg
  • En tur på Louisiana er bedst uden en livskvalitets-optimerende agenda

    30. marts 2019
    Informations videnskabsjournalist har været i fire ugers selvordineret kulturterapi og fyldt sin hverdag med kunst, musik, litteratur og dans. Nu er det pseudovidenskabelige eksperiment slut. Og hun kan konstatere, at det er befriende at gå på kunstmuseum uden at have helbredelse for øje
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
”Utallige metastudier har da også demonstreret, at et målrettet forbrug af kunst og kultur har meget positive effekter”.

Som jeg har læst artiklerne i serien, samt de undersøgelser, der henvises til, er en sådan påstand alt for vidtgående. Et eksempel: Om en rapport fra bl.a. ph.d. Anita Jensen står følgende:

”I 2017 stod hun bag en omfattende rapport, som samler og vurderer de væsentligste fagfællebedømte forskningsresultater om effekten af kulturtilbud i sundhedsregi. Rapporten konkluderer, at der er »god dokumentation for, at kunst, kultur og kreative aktiviteter kan have en positiv effekt på både psykisk og fysisk sundhed«”.
https://www.information.dk/kultur/2019/02/kunst-faa-syge-arbejde?lst_srs

På baggrund af de undersøgelser, som rapporten bygger på, kan man konstatere, at der er noget ved anvendelsen af kunst, der i en række sammenhænge har haft en positiv virkning på nogen, men de pågældende undersøgelser er ud fra en videnskabelig tilgang alt for upræcise til, at man kan sige ret præcist, hvad virkningen har været på de enkelte medvirkende personer.

Et helt centralt spørgsmål er også, hvad det mere præcist er, der har virket ved kunsten i de konkrete undersøgte sammenhænge, og hvilke mere præcise forskelle, der har været i virkningen hos de forskellige personer, der har deltaget i de samme aktiviteter, med baggrund i deres forskellige forudsætninger. Hvilke virkninger har forskellige former for kunst på forskellige afgrænsede typer af personer i bestemte sammenhænge?

Hvis man kunne besvare de her stillede spørgsmål, ville man også være betydeligt nærmere svaret på konstateringen i den nævnte artikel:

”Om effekten af kunst- og kulturtilbud skulle være større end effekten af eksempelvis naturoplevelser og meditation, er der dog ikke nogen dokumentation for, påpeger Anita Jensen”.

Indtil videre mener jeg derfor også, at man kan konstatere følgende:
Når det drejer sig om kunst, er der noget, der virker på nogen i nogle sammenhænge, men man ved stadig ikke mere præcist, hvad det er, der virker på hvem, og hvorfor det virker på dem, i de sammenhænge hvor det finder anvendelse.

Forudsætningen for at komme videre med at give nogle svar på de mange uafklarede spørgsmål, er at der foretages forholdsvis afgrænsede undersøgelser, så man forholdsvis præcist ved, hvad det er, man undersøger virkningen af, når man foretager undersøgelser i bestemte sammenhænge. Da det drejer sig om virkningen af kunst, må det omfatte såvel eksperimenter som kvantitative og kvalitative undersøgelser med anvendelse af en række forskellige fagvidenskabelige tilgange.

Maria Jensen, Katrine Damm, Niels Duus Nielsen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
”Men det er også en omvej til at erkende noget fundamentalt om mennesket: at vi til alle tider og til stadighed har brug for al slags kultur og kunst, også den, der ikke udløser umiddelbart velvære, men derimod forvirring. Og det er i sig selv værd at støtte politisk og privat”.

Hvis man beskæftiger sig professionelt med samtidskunst i dag, befinder et sådant udsagn sig på grænsen til det banale.

Der, hvor Informations serie kunne have gjort en forskel, var netop ved at bibringe en større klarhed omkring, hvad nogle af de væsentlige forskelle er mellem kunst, der virker helende, og kunst, der skaber forvirring og måske snarere lægger op til en søgen efter erkendelse.

Eksempler: Meget kunst i det 20. århundrede er udtryk for en afstandtagen til skønheden. Nogle former for kunst lægger op til en etisk stillingtagen og andre ikke. Kunst kan være sanselig, følelsesmæssig, erkendelsesmæssig og en skønhedsmæssig berigelse. Den har stadig en vigtig funktion i opdragelse, dannelse og bevidstgørelse, og i mange sammenhænge en kollektiv og fællesskabsfremmende betydning.

Maria Jensen, Katrine Damm, Niels Duus Nielsen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Flere og flere dansker lider af stress, depression og angst. Mange er pressede på arbejde med for meget opgaver og ansvar pga. nedskæringen. Og så er man pressede i familielivet fordi man ikke har overskud til det og heller ikke tid til sig selv. Man når ikke hvilet ud inden man skal på arbejde igen næste dag. Så har man skabt en rigtig ond cirkel. Dette er uholdbart. For at bryde den onde cirkel, skal vi gå ned i arbejdstid til 30 timer om ugen og skruer op på oplevelsen af kunst og kultur og læsning af litteratur eller noget helt tredje. Så vi skaber en god cirkel hvor de gode oplevelser i fritiden giver velvære og inspiration der kan gavne personligt og på arbejde og sidst men ikke mindst samfundet. Lad os ikke snakke om kunst og kultur som medicin, men som den åndelige føde i vores daglige liv.

Karsten Andersen

Bjarne Toft Sørensen skriver ganske rigtigt "Der, hvor Informations serie kunne have gjort en forskel, var netop ved at bibringe en større klarhed omkring, hvad nogle af de væsentlige forskelle er mellem kunst, der virker helende, og kunst, der skaber forvirring og måske snarere lægger op til en søgen efter erkendelse"

Vi havde de samme overvejelser, og prøvede at stille problemstillingen lidt på hovedet i et forskningsprojekt på OUH i 2012-14. Med inddragelse af 130 patienter stillede vi bl.a. skarpt på ”Hvilken type kunst vælger patienter, hvis de får valget?”

http://www.sonovision.dk/selvvalgt-kunst-som-positiv-distraktion-paa-pat...

Et af de resultaterne af undersøgelsen var ikke overraskende, at billedmotivet har betydning for patientens velbefindende. Patienterne beskrev, at deres valg af billedmotiver kunne frembringe glæde og positivitet. De oplevede, at genkendeligheden i motiverne havde en beroligende effekt, og skabte glæde.

Netop genkendeligheden var vigtig for mange patienter. Genkendeligheden relaterede sig til steder, hvor patienten havde været, eller gav associationer, der ledte patientens tanker hen på tidligere oplevelser. Billedkunsten medvirker således til, at patienterne får et frirum fra deres sygdom eller indlæggelsen. Genkendeligheden viste sig i patienternes valg af billedmotiver, hvor de mest foretrukne motiver overvejende var af natur og dyr.

Den figurative og nonfigurative samtidskunst, som i stor udstrækning præger vores hverdag, blev i vid udstrækning fravalgt af patienterne. I stedet vælges fotografiske billedmotiver med natur, som giver et lindrende frirum fra sygdom og indlæggelse.

Charley Kristensen

'Fucke os op' !?!. Ak ja, er den sproglige fattigdom nu også nået til Informations lederskribent?

Jeg er muligvis et særegent tilfælde, men hverken bardommens poesibogscitater eller Poul Gerners gør noget godt for mit velbefindende.

Anders Sørensen

@Charley Kristensen, hvordan kan det nogensinde være sproglig fattigdom at benytte vendinger, der er "nye". Som "fucke os op".

Sproglig fattigdom er mangel på evne til at optage nye ord og vendinger og benytte disse.

Jeg vil hellere passes og plejes af fagpersonale end af kunst. Jeg vil ikke fuckes med, når jeg er på hospitalet. Jeg vil mødes af saglighed, soberhed og professionalisme, så føler jeg mig tryg. Jeg er ikke kommet for at blive udfordret intellektuelt eller følelsesmæssigt, endsige politisk. Og jeg vil langt hellere have, at der er gjort ordentligt rent, end at der er kunst på væggene.

Karsten Andersen, Danny Hedegaard og David Joelsen anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

@Maria Jensen, der er eller burde vel ikke være et modsætningsforhold mellem kunst på væggene og renskurede lokummer medsamt kirurgisk skarpe knive i personaleskuffen.

Niels Duus Nielsen

"Kunst skal både..." - nej, kunst SKAL ikke en skid. Kunst ER, og alle forsøg på at sætte rammer for "korrekt" kunst og udskille den "ukorrekte" kunst som entartet, er elitistisk på den dårlige, halv- og helfascistiske måde, og vil derfor slå fejl.

Charlotte Mortensen

Kunst, som en naturlig del af hverdagen, er vigtig for alle!!! Kunsten minder os om, at vi som mennesker er så meget mere, end blot det som lægevidenskaben kan måle og veje. Kunsten giver os aktiv mulighed for, som i mødet med et andet menneske, at vi kan udvikle vores empati. Som altid "Spørg ikke hvad kunsten kan gøre for dig. Men hvad du kan gøre for kunsten" Derved sker magien.

@ Anders Sørensen: Nej, der burde ikke være et modsætningsforhold. Men kunst er noget, man bruger ressourcer på, *efter* at der er styr på det faglige, hygiejnen og personalets trivsel etc. Og dér er vi vist ikke helt endnu.

@ Charlotte Mortensen: Når man er på hospitalet, har man brug for ro, tryghed og professionel behandling. Det er typisk ikke en situation, hvor man har overskud til personlig udvikling eller at gøre noget for kunsten. Det handler om overlevelse. Mennesker i krise, smerte, sorg, angst har ikke brug for at blive provokeret til at tænke over filosofiske spørgsmål. Det kan virke som en hån.

Charlotte Mortensen

@ Maria Jensen: Jeg tænker det må være varierende afhængende af den enkelte samt sygdommens art. For nogle, da kan et sterilt miljø, uden mulighed for tankens adspredelse, forekomme stressende. Men som udgangspunkt vil jeg da også tænke, at kunsten på et hospital, skal være mere udsmykning end provokation. Nu var det mere at jeg fandt det forkert, hvis kunsten blot blev set som "et nyt stykke værktøj i kassen" - kunsten er jo så meget mere end blot en funktionel brugsgenstand der kan noget.