Leder

Radio24syv har revitaliseret taleradio i Danmark. Nu slukker DF for kanalen i misforstået anti-københavneri

Public service-stationen Radio24syv har succes i provinsen og er mindre københavneragtig, end man måske skulle tro, så det er svært at forstå, hvorfor udflytning er så vigtigt for politikerne. At kravet – der er fremsat af Dansk Folkeparti med regeringen som tavs medbøddel – nu ender som et dødsstød, er en tragedie
Public service-stationen Radio24syv har succes i provinsen og er mindre københavneragtig, end man måske skulle tro, så det er svært at forstå, hvorfor udflytning er så vigtigt for politikerne. At kravet – der er fremsat af Dansk Folkeparti med regeringen som tavs medbøddel – nu ender som et dødsstød, er en tragedie

Kristian Brasen

Kultur
29. marts 2019

På bare otte år har en forholdsvis lille gruppe dygtige mennesker bakset en velfungerende, original taleradiostation op fra bunden. Programmet Den Korte Radioavis har genetableret den politiske satire. Det Næste Kapitel har demonstreret, at den gode, gamle samtale mellem interviewer og interviewperson stadig har stort potentiale, AK24syv har vist, at kulturjournalistik kan være andet end anmeldelser og tendenshistorier, Millionærklubben har givet erhvervsstof bred appel, og 24syv Morgen har med den ene politiske afsløring efter den anden vist sig at være mere dagsordensættende end sin statsradiofoniske fætter.

Radio24syv har fornyet og revitaliseret taleradio i Danmark. Og ligesom TV 2 i sin tid gjorde DR bedre, er P1 blevet kvikkere – måske fordi de ansatte i DR-byen kan mærke, at de bliver åndet i nakken.

Torsdag meddelte Berlingske Media så, at koncernen ikke vil genansøge om at drive den fjerde radiokanal som en direkte konsekvens af regeringen og Dansk Folkepartis beslutning om, at mindst 70 procent af redaktionen skal ligge 110 kilometer fra København. Det betyder, at Radio24syv lukker, når den nuværende sendetilladelse udløber til oktober – medmindre det kommende folketingsvalg skulle ændre på kravet om udflytning.

Dansk Folkepartis antikøbenhavneri ender med at slå kanalen ihjel, og det er paradoksalt. I sine kulturprogrammer gør Radio24syv – ligesom DF – et stort nummer ud af at være antielitær og gå imod etablissementets korrekte holdninger. Modsat P1 virker Radio24syv ikke til at have den store berøringsangst med emner som islam, flygtninge og integration; emner, som traditionelt optager DF en hel del.

Mange værter er jyder, og for nylig oprettede radioen en redaktion i Aarhus, hvor en håndfuld medarbejdere rejser land og rige rundt for at fortælle historier, så der i aktualitetsprogrammerne er lige så mange reportager fra provinsen som fra København. Og som om det ikke var nok, lytter størstedelen af Radio24syvs lyttere faktisk med fra deres hjem eller bil eller mobiltelefon vest for Storebælt.

Hvorfor det for politikerne er så magtpåliggende at flytte hovedsædet til den provins, hvor radioen har succes, er svært at forstå. 

Uanset hvad er det en tragedie, at kravet – der er fremsat af Dansk Folkeparti med regeringen som tavs medbøddel – ender som dødsstødet på en velfungerende public service-station.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

NÅR frikadellepartiet har så let ved at få sine uhyrlige forslag igennem - stort set uden modstand fra regeringen og den såkaldte opposition - så skyldes det, at DF trods alt møder op med klare krav om hvad de vil på kulturområder. De bluffer med oplæg, der ligner noget der er gennemarbejdet, hvad det absolut ikke er.
Overfor DF står en flok rådvilde og helt blanke politikere fra de andre partier, der ikke orker at sætte sig ind i emnet - medier og kultur anses åbenbart ikke for at være væsentlige politikområder - så derfor sejrer DF gang på gang.
Nok er Alex Ahrendtsen og Morten Marinus usympatiske, men man kan ikke frikende dem for ikke at være flittige, sammenlignet med ordførerne fra de andre partier.
I går aftes i Deadline skulle SD's Mogens Jensen kommenterer at 24/7 nulstiller sig selv. Det eneste han havde at sige var, at han da også gik ind for, at SD gerne ville flytte 24/7 vestpå - evt. Århus (Mogens Jensen er valgt i Region Midt!!), men ellers havde han ikke andet at byde på.
Altså det sædvanlige medløb, og eeeeendelig ikke genere det kommende støtteparti, ikke mene noget, der kan bringe den rød-brune borgfred i fare.
Fra EL, SF og RV høres ikke et kvæk om Radio 24/7 - og det er jo som det plejer.

Dorte Sørensen

En anden løsning - Lad DR IGEN overtage kanalen - de har jo allerede overført mange udsendelser og produktioner til de deres regionalestationer. F.eks. er videnskabredationen flyttet til Ålborg.
Er det ikke bedre for de danske værdier, kultur og hele landet at have en stærk offentlig betalt sendeflade?

Jeg er sikker på, at Radio24Syv sagtens kan klare sig på markedsvilkår. Hvad skal man med en sendetilladelse, når det meste medieforbrug alligevel foregår via nettet? Nu har de fået 800 millioner til lige at komme i gang, så er det på tide, at de står på egne ben.

Steffen Gliese, Erik Fuglsang og Anina Weber anbefalede denne kommentar

Netop nu gir de den gas på P1 i forhold til at regeringen har ladet sig køre over af DF. Selv medieordførere fra regeringen er utilfredse.

Tjøwnhawnerklynk over en radiokanal, der først toppede i popularitet, efter dødsdommen blev afsagt. Måske distortionrådet vil sponsere en kiks.

Tro mig, den efterfølgende radiokanal vil blive udsat for intensiv lytning from day one :)

Københavnere, P1 og venstrefløjen (et fedt) ser hele balladen som det næste slag i kampen mod Dansk Folkeparti. Fair nok, men det er da kun rimeligt at placere een landsdækkende, folkebetalt radiokanal uden for det røde, ensartede ekkorum ?

René Arestrup

Store dele af denne tråd illustrerer hvad det er for nogle rørte vande DF fisker i - og med succes!
De er mestre i at kapitalisere på splid, misundelse og mistænkeliggørelse. Og det ældgamle modsætningsforhold mellem hovedstad og provins.
I den konkrete sammenhæng burde flere reflektere over hvad det er DF søger at opnå, når de fører kniven over DR og nu også Radio 24syv.
Det er næppe øget pluralisme og en styrkelse af den demokratiske debat. Men hvad er det så?

Thomas Tanghus, Steffen Gliese, Erik Fuglsang, Jens Winther, Katrine Damm og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Peder Bahne det må være længe siden du har hørt P1, når du kan kalde den et " røde, ensartede ekkorum ".
Dengang DR blev kritiseret for rødelejesvende , var det sjovt nok journalister som Uffe Ellemann-Jensen, Ole Andreasen osv. der blev kaldt de røde lejesvende.
Hvis "vi" skal sætte plakater på så er de nærmere blålejsesvende.
Hvorfor ikke arbejde på at gøre DR stærkt så de kan arbejde for at bevare vores sprog, kultur osv... Hvorfor skal det være mere og mere amerikaniseret osv.....

Marie E. Rasmussen, Thomas Tanghus, Steffen Gliese og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

Spot on

"Det er næppe øget pluralisme og en styrkelse af den demokratiske debat. Men hvad er det så?"

Det er lige netop, hvad det er. Et forsøg på at øge pluralismen og styrke den demokratiske debat i et helt Danmark René

@Dorte
Jeg har radioen kørende fast på P1 af samme grund, som jeg abonnerer på Information. Her får jeg det mest kvalificerede billede af journalisterne og mediernes aktuelle politiske konsensus, men jeg indrømmer, at her på den mindst ringe er udsynet i den seneste tid ved at åbne sig mod større diversitet. Det kan man på ingen måde beskylde P1 for, men det er nok ikke let at få øje på skoven, når man står midt i den. Det er dejligt at lytte til hovedstaden, men vi vil også gerne tale til hovedstaden. Er det så forkert ?

Det er så inderligt provinsielt og småtskåret at politikerne de-facto lukker kanal 24syv. Der var (er) en absolut lytteværdig taleradio, hvilket faktisk er en undtagelse i dagens Danmark. Vel den største mediesucces i utallige år. 24syv kan kun betragtes som en succes - men typisk dansk politiker stil (især DF), så skal de lukkes med et totalt latterligt krav om, at journalisterne skal sidde min. 110 km fra København.

Intet er da mere ligegyldigt end hvor journalisterne sidder. Danmark er et så lille land, at det grænser til det latterlige at tale om afstande indenfor landet. Det er fuldstændig uinteressant, hvor journalisterne sidder, men nu sidder de, der har lavet succesen, tilfældigvis i København. Så lad dem da fortsætte med det.

En ting er, at DF også i denne sammenhæng stiller totalt tåbelige krav, men regeringen burde have mandsmod nok til at gå mod DF's småtskårne latterligheder! Bare for én gangs skyld.

Frede Jørgensen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

@Peder Bahne
Tjae, enhver er jo salig i sin tro.
Jeg mener det er et udtryk for misforstået perspektivforskydning at reducere Radio 24syvs eksistens til at spørgsmål om geografi - og især, når det de facto fører til at radiostationen bliver kvalt - hvilket DF udmærket har vidst.

@Jens Winther

"Intet er da mere ligegyldigt end hvor journalisterne sidder. Danmark er et så lille land, at det grænser til det latterlige at tale om afstande indenfor landet"

Helt enig. Derfor giver det mening med radio i øst og radio i vest, så journalisterne ikke skal sidde hinanden fladmast ensformede.

Helene Kristensen:
Bare fordi et ejerskab er et andet, betyder det ikke, at 24/7skal starte helt forfra. Man har draget masser af erfaringer med 24/7, hvor de som var gode kan blive genbrugt, og dem som var mindre gode kan kasseres og fornys.

At evaluere hvad 24/7 gjorde godt og skidt, behøver man i øvrigt heller ikke hele den gamle stab for at kunne finde frem til.

@Peder Bahne, dårligt argument. Radio 24syv ligger nu engang tilfældigvis i København. Der er i øvrigt ikke noget sammenfald mellem den måde DR og Radio 24syv laver radio, så det er småt med det ensformede.

Og - for at det ikke skal være løgn: et stort antal af de centrale journalister på Radio 24syv er faktisk etniske jyder.

Følger man dit ræsonnement burde man vel også påbyde, at der blev lavet landsdækkende radio i Hjørring, Sønderborg og Nakskov?

Jens Winter skriver:

"Intet er da mere ligegyldigt end hvor journalisterne sidder. Danmark er et så lille land, at det grænser til det latterlige at tale om afstande indenfor landet. Det er fuldstændig uinteressant, hvor journalisterne sidder, men nu sidder de, der har lavet succesen, tilfældigvis i København. Så lad dem da fortsætte med det."

Medieforskningen siger noget helt andet. Selvfølgelig betyder det noget, om de fleste medier er samlet geografisk et sted. Det hedder indenfor medieforskningen "mediekoncentration" og det er hyppigt og ofte forsket i.

@René Arestrup

Du har sikkert ret med hensyn til DFs motiver, men jeg er ganske ligeglad. Enhver decentralisering af dansk flowradio er bare helt efter mit hovede. Undskyld.

@Ida Larsson, hvad er det, du mener? Skal man tvinge 25%, 50% eller 100% af ledelse og journalister i Radio 24syv til at arbejde under en anden arbejdsgiver et tilfældigt andet sted i Danmark?

Det centrale er "if it ain't broke, dont fix it". Men det er så typisk pladder-dansk at når noget er blevet en succes, så skal det pilles ned, så nogle andre kan komme til. Radio 24syv har arbejdet 8 år (og for ca 800 mDKK) på at blive rigtig god. Hvorfor så starte forfra? Kig på en globus - Danmark fylder kun få millimeter. At fokusere på hvor i Danmark de journalister sidder er ganske enkelt mangel på format og udsyn.

Jens Winter?

Hmmm, etniske jyder? Det hjælper altså ikke, at være født i Jylland. Hvis man stadig bor og arbejder i København vil ens bevidsthedshorisont selvfølgelig også kredse, om hvor man bor. Og en redaktion vil med langt højere sandsynlighed sende dig ud i dit nærområde, end at sende dig til Herning eller Esbjerg. I ved godt de fleste medier har begrænset penge ikke? Så man rejser altså ikke bare fra København til det mørke Jylland, med mindre det er højst nødvendigt. Medier presset på økonomien vil selvfølgelig ikke sende journalister over i den anden side af landet for at lave en historie, hvis samme historie kan laves i ens eget baggård.

Jeg er lidt overrasket over, mange herinde der slet ikke aner, hvor meget den geografiske beliggenhed selvfølgelig betyder noget for et medies udvælgning og dækning af historier

Jens Winter:

Du læser jo ikke, hvad jeg rent skriver.. Jeg skrev netop, at man ikke behøver hele den nuværende redaktion hos 24/7 for at kunne analysere og drage erfaringer af de første 8 år med radioen.

@Jens Winther

Hvis Radio 24/7 er så populær, og det er ligegyldigt, hvor journalisterne sidder, hvorfor byder de så ikke bare ind eller hvad med internettet ? Det er også landsdækkende, selv helt herude med min potentielle Gb forbindelse.

@Ida Larsson, som det ser ud nu, er der næppe én eneste 24syv leder eller journalist, der bliver ansat i den ny sjællandske/jyske/bornholmske radiostation, der ender med at få P4-licensen. Og muligheden for at nyttiggøre andres erfaringer er erfaringsmæssigt ringe.

Objektivt set sker der af naturlige årsager mere af landsomfattende interesse i København end i Thyregod eller Fjerritslev, og meningen med P4 (indtil nu Radio 24syv) er jo at lave radio med landsdækkende interesse, ikke at lave lokalradio.

@Peder Bahne, netop, det er ligegyldigt, hvor journalisterne sidder - men nu sidder der tilfældigvis i København. At det er ligegyldigt, hvor de sidder, er ikke noget argument for at kræve dem flyttet, vel? Radio 25syv byder ind, hvis de kan fortsætte med at være hjemmehørende i Kbh. Men hvis de stilles overfor et reelt ubegrundet krav om at flytte min. 110 km, takker de nej.

René Arestrup

'Nærhed' synes ikke at være afgørende når man analyserer Radio 24Syvs lyttersammensætning. Nærmest tværtimod. Jyder lytter lige så gerne til 24Syv som alle mulige andre, på trods af alt 'københavneriet'.
Kan man på den baggrund måske driste sig til at konkludere, at Radio 24Syv har gjort det godt - og at 24Syv, på trods af adressen, favner ret bredt?
Og kan det måske tænkes at hænge sammen med talent for at lave god og vedkommende radio - som også jyder gider at lytte til?
Og kan man forestille sig, at der ikke vil være samme talent for at lave god og vedkommende radio i Holstebro eller Haderslev?

Morten Bo Johansen

Glem ikke at Socialdemokratiet IKKE vil omgøre beslutningen om udflytning, hvis de kommer til magten. Det sagde Mogense Jensen, kulturpolitisk ordfører for S, til DR igår. Endnu engang er det vel et udtryk for at S stadigvæk har tungen langt oppe i DF's bagdel og simpelthen ikke vil gøre noget som helst der kunne støde DF på manchetterne. S er blevet et decideret ynkeligt parti.

Tino Rozzo, Arne Lund, Dorte Sørensen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Jens Winter:
Jeg har allerede fortalt dig at mediekoncentration er et nøglebegreb indenfor medieforskning, som man forsker meget i. Det forholder du dig slet ikke til, men påstår bare hårdnakket at radioen vil blive markant dårligere ved at rykke til Jylland.

Og så godtager jeg altså ikke, at hvis vi ikke ansætter alle dem, som var ledere på 24/7 igen på den nye kanal, ja så vil vi ikke kunne lave ny grænseoverskridende radio. Der er mange i landet, der har talent og kompetencer til at lave klasse radio. Især hvis Klaus Risskjær og Finn Nørbygaard (for bare at nævne et par stykker) åbenbart er nogle af det bedste værter kanalen kan finde ud af at producere

Jeg tror, jeg vil stoppe diskussionen her. Er alligevel som om folk ikke orker at læse, hvad jeg skriver.

Randi Christiansen

Slagtningen af 24/7, P8 jazz og anden amputering af public service afspejler de herskende magtforhold i den imbecile børnehave, som pt leder landet. Vi er åbenbart ikke kommet videre, siden erhard jakobsen blev fornærmet over måden at producere radio.

Er det for at lokke journalister til nordjylland, at endnu en motorvej skal bygges til de fossile biler? Som forpester det klima, hvis tilstand er endnu værre end antaget i stedet for at gå fuldt ind med udbygning af elektrificeret kollektiv transport?

Må disse sølle eksempler på magtmisbrug være det tveæggede sværd, som fælder usurpatorerne i det kommende valg.

Randi Christiansen

Danmark er globalt set på størrelse med en mellemstor provinsby. Denne 'udflytning' er helt tydeligt df og kumpaners forsøg på at kontrollere public service. Øvrig sammenhængskraft mellem udkant og hovedstad er ikke prioriteret. I stedet centraliseres anden service, som burde være borgernær, f.eks. sundhedsvæsenet. Lokal transport nedlægges, og hvis man har brug for personlig kontakt med skat, må man rejse til odense. Det rene hykleri.

Dorte Sørensen

En anden udlægning af Morten Johansen 29. marts, 2019 - 12:45 indlæg kan være at S med Mogens Jensen vil give kanalen tilbage til DR. (DR har jo selv - nok for at tilfredsstille DR's o.a.'s ønsker - flyttet flere sendeflader ud fra København) Mogens Jensen var imod oprettelsen af Stig Møllers Radio Møller på bekostning af DR - der måtte nedlægge en kanal , hvorved P1 og P2 måtte dele en kanal - efter dikaliseringen kan de høres døgnet rundt men med mange genudsendelser.
Husk Per Stig Møller fik kun stemmer til Radio Møller med en kontrakt på 8 år og et årligt beløb på 100 mio. - det var dengang et højere beløb end P1 blev drevet for- fra de borgerlige partier altså et lille flertal i Folketinget.

Anina Weber, Steffen Gliese og Morten Bo Johansen anbefalede denne kommentar

I artiklen står flg. helt uhyrlige sætning: " Og ligesom TV 2 i sin tid gjorde DR bedre".
Øh!? Hvordan? Mig bekendt har fremkomsten af TV2 trukket DR's kvalitet et godt stykke ned i populismens hængedynd, og hvor det drejer sig om, at lefle for det fladeste flade, og går efter det, der giver flest seere.
Aldrig har der været så meget ligegyldigt lort: bolig-, mad-, gave- , familie- osv. osv- programmer.
Dét er hvad DR bl.a. har lært af TV2.
Meget kan og skal DR kritiseres for, men det er dog at foretrække for TV2. Fx ville TV2 aldrig sende Berlin Babylon, eller de mange dokumentarfilm, der sendes på DR2 efter kl. 23.

Thomas Tanghus, René Arestrup, Anina Weber, Steffen Gliese og Morten Bo Johansen anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

Så fik DF lukket 24syv - så er der landsbytosse kaffe og blødt brød
og alle lytter til gemte optagelser fra Radio Oasen.

Det sidste halve års tid har jeg skiftet til Radio 24/7 ind imellem, og hver gang har jeg hørt det samme lydbillede med de samme selvprofilerende radioværter, de samme koncepter og en satire, der minder mig om fjerde klasse, hvor vi også syntes det var sjovt at tale med påtaget mentalt handicappet stemme. En god dag at dø på toppen for en radiokanal, der allerede viser tidlige tegn på demens og tilsanding.

Frede Jørgensen

Det er genial radio - hvor er det sørgeligt at et udansk parti
stopper det.

Jep Leo Nygaard.
Aksel Sandemose er god at blive klog af.
Han, altså forfatterskabet, bliver også taget til indtægt for rigtig mange ting.

Men det kan kun anbefales at læse Sandemose, både 'En flygtning krydser sit spor' og 'Varulven'. (Og så mange andre i øvrigt).

Her kan man få indblik i, hvor småt det kan blive.

Frede Jørgensen

Hvem har sagt at det handler om København
kontra provinsen?

Det er DF der har stoppet 24syv - så forstå det dog!

Steffen Gliese

Katrine Damm, Sandemose var en apostel for den værste reaktion - så anvendelsen af 'janteloven' til at slå den brede befolkning i hovedet med af dem, der føler deres talenter stækket af et demokratisk velfærdssamfund, er fuldkommen planlagt fra forfatterens side.

Frede Jørgensen

At drage janteloven ind her er sgu for meget.

Jeg tror - læser at vi tolker Sandemose på samme måde Steffen Gliese, om end jeg finder din formulering en anelse kryptisk.

René Arestrup

@Leo Nygaard
Jeg vil medgive, at der findes en delmængde af dumsmarte københavnere, der fremturer som du postulerer. Man der findes fandeme også jyder, der har hovedet så langt op i deres egen endetarm at de ikke er i stand til at betragte udfordringerne i dette lille land som andet og mere end en stadig kamp mod 'københavneriet'.
Og jo, jeg taler af erfaring. Som barn af stenbroen og med det dialekt, der nu engang er mit, har jeg mødt helt utrolige reaktioner under flere længerevarende ophold i det jyske, grænsende til direkte fjendtlighed i supermarkedet eller hvor det nu var nødvendigt at interagere med de lokale.
Til en start blev jeg overrasket, dernæst irriteret og sluttelig, efter lidt refleksion, trist over at mange jyder tilsyneladende forvalter hvad jeg opfatter som et uerkendt mindreværdskompleks på en så eventyrlig dum måde.
Hvis man er en stolt jyde, burde det virkelig ikke være nødvendigt.

Leo Nygaard - En temmelig provinsiel betragtning, der fx ser bort fra, at vi (jeg inkl.) er en del bådflygtninge, der er endt på de østsjællandske kyster, som trives derved, og som stadig er i stand til at hæve os over betragtninger som dine.
I øvrigt: Hvor placerer du så den ikke ubetydelige del af DF's ledelse, der er født eller bosiddende "indenfor voldene," og som taler med brede, flade A'er. bl.a. Kjærsgård, Henrikzen , Skårup m.fl.

Jens Thaarup Nyberg

Arne Lund
Kjærsgård bor i Gentofte og har udtale derefter ( den forkommer mig så også påtaget ).

Jens Thaarup Nyberg

Katrine Damm
29. 02, '19 - 23:37
Artiklens forfatter mener, df har talenter der undertykkes af det demokratiske velfærdssamfund.

Sider