I sidste uge annoncerede Saxo Bank-milliardæren Lars Seier Christensen, at han har købt knap en fjerdedel af koncernen bag FC København.
På sin vis ligger nyheden helt i tråd med FCK’s historie. Selve fodboldklubben har i årevis blot været en vare på hylden i firmaet Parken Sport & Entertainment, der også har drevet badelande, fitnesscentre og spekuleret i fast ejendom. l 2009 omdannede klubben endda halvdelen af endetribunen på Danmarks nationalstadion – der nu hedder Telia Parken – til kontorlokaler.
Set i et større perspektiv er det naturlige ægteskab mellem Lars Seier Christensen og FCK en lille og relativt uskyldig påmindelse om noget, vi godt vidste i forvejen: Det er svært at elske moderne fodbold. Især som venstreorienteret.
Naivt og romantisk billede af fodbold
For vi ved det godt. De internationale forbund er korrupte. De store, europæiske klubber er ejet af milliardærer og holdingselskaber, hvis de da ikke bliver brugt til imagepleje af totalitære ørkenstater. Messi, Ronaldo og vores andre store helte gider ikke betale skat af deres grotesk høje løn. Og netop nu går asiatiske gæstearbejdere under slavelignende forhold for at bygge stadions til en VM-slutrunde, Qatar har bestukket sig til.
Naivt forsøger vi at bilde os selv ind, at fodbold er romantisk. At det samler os, at det er en arbejdersport, at yndlingsholdet er ’vores klub’, og at vi kan spejle os i spillerne. Men vi er udmærket klar over, at alt det, vi kalder autentisk fankultur, er under konstant pres af den skruppelløse kommercialisering. De stigende billetpriser gør det svært for almindelige mennesker at komme på stadion, og klubbernes navneskift og fusioner gør det svært at forholde sig til dem som andet, end det de er: firmaer.
Som fans er vi hele tiden fanget i et dilemma. Vi ved godt, at vi er med til at holde gang i en grundlæggende usympatisk maskine. Lidt ligesom når man køber buræg eller tøj syet i Bangladesh. For fortsat at elske fodbold er man nødt til at kigge den anden vej, fortrænge realiteterne og insistere på at holde politik og sport adskilt.
Den øvelse bliver bare hele tiden sværere. Også i København, hvor FCK – og det danske landsholds – fans stirrer direkte ind i et åbent kontorlandskab, når de er på stadion.
@Mathias Sindberg
.... ligefrem elske fodbold - det er lidt meget forlangt.
Det er spændende at se de store stjerner spille i TV; men knokle hele vejen til stadion for en dansk landskamp?? Nej tak.
Sport har en djvælsks magt, hvis der er fodbold eller håndbold så bliver alt andet ryddet af vejen, TV-
avisen , program satte programer alt bliver fjernet, Men intet nyt under solen, Romerne bygede colluseum så pøblen , kunde se slaverne slåes med løverne. Det sammen i dag, ge folket en masse sport så blander de ikke sig i hvad magtens men gører..Derfor er det også cencur i det statlige fjernsyn. Så DF kan besteme hvad der visses......
Enig! Er selv stået af for længst, og jeg "elsker" endda legen med kuglen!
Hvorfor har vi mennesker med at fucke alting op? Jeg tror, at jeg er blevet nihilist på mine gamle dage....
Selvfølgelig er det underholdende på den rystende måde, at følge med i football leaks på Spiegel. Men en andet spørgsmål som ikke bliver behandlet her er, hvorfor ellers succesfulde erhvervs personligheder fuldstændig kortslutter deres kritiske sans når det kommer til sport.
Antallet af millioner der er kommet fra firmaer til f.eks danske håndbold og fodbolds klubber fra erhverslivet, for hurtig at forsvinde op i den blå luft, er ganske enkelt forbløffende.
Det er som om at almindelig sund fornuft, er fuldstændig fraværende når det gælder sport.
Det drejer sig efterhånden ikke kun om fodbold, men al sport - og i stigende grad alt andet. I kunstens verden deltager gallerister på auktioner af deres kunstnere for at presse deres værdi op. Ren kapitalisme! Kunstnere sælger også sunde holdninger, der skal redde miljøet, men er reelt ganske strategiske og kyniske. Jeg har lige læst en biografi om kunstneren Jeppe Hein, der faldt for sin eget begær efter rigdom og kendthed. Sportsfolk sælger også sund levevis, strategisk snilde og kropslige evner, men er også rene markedsobjekter.
Bowling og en fadøl er løsningen.
Moderne fodbold vil blæse og have mel i munden. Man vil både være et fællesskab med holdånd og støtte i medgang og modgang – men man vil også være en millionforretning, der kynisk beregner de optimale forhold for at tømme lommerne på klubbens fans.
Klubberne er forretninger, der vil have penge til gengæld for oplevelser. Det vil jeg påstå er en ændring fra tidligere tider, hvor fodbold ganske vist gav oplevelser - men hvor klubber, fans og modstandere alle var fælles om at skabe oplevelsen (dette er nok en gedigen romantisering af fortiden).
Klubberne selv har italesat et skifte til at være oplevelsesøkonomiske forretninger; nu tager du til fodbold for at få (læs: købe) en oplevelse.
Problemet med det skifte er, at klubberne nu har påtaget sig ansvaret for, at man så også får en oplevelse.
Når "mit hold" spiller elendigt og taber uden fight og sådan set bare var dårlige - så har jeg fået en dårlig oplevelse. Det produkt jeg har købt, var dårligt.
Så er det da klart, at jeg ikke kommer på stadion næste gang. Jeg kan i øvrigt få samme produkt (fodboldkampen), hjemme i min varme stue, hvor øllene er billigere og jeg nemt kan finde et andet produkt, hvis kvaliteten stadig er ringe.
Min tilstedeværelse på stadion føles ikke nødvendig - jeg er jo ikke en del af oplevelsen, til trods for forskellige tiltag, der skal narre mig til at tro det modsatte. Jeg er køber af et oplevelsesprodukt - og når dette produkt ikke er godt, så gider jeg ikke købe det.
Så er der jo selvfølgelig "de rigtige fans" som er fans i medgang og modgang. En beundringsværdig holdning, når det handler om sportsklubber og sammenhold - men i mine øjne noget de danske klubber aktivt (dog måske ubevidst) har bekæmpet via forvandlingen til oplevelsesprodukt.
Problemet er, at klubberne tror de kan få det hele. Et fællesskab omkring klubben, der samtidig skal malkes på nye og innovative måder, så der kan blive råd til det hele.
Det kan godt være, at det er vilkårene for at drive en fodboldklub på højeste niveau, men så ville jeg ønske, at man var mere ærlige omkring det. Så kan man også rette fokus på selve oplevelsen, i stedet for hele tiden at skulle huske at sætte det ind under en ”vi kæmper for hinanden” illusion, der brydes næste gang vi hører om rigmænd, der har købt en klub af den ene eller anden årsag.
Skal siges, at jeg til tider ser fodbold. Endda i ny og næ også på stadion – men jeg har taget klubbernes attituder til mig. Jeg kommer når jeg tror oplevelsen kan blive god og jeg går gerne før slutfløjtet, hvis det hele er ren elendighed. Næste skridt må blive at forsøge at bytte min indgangsbillet, hvis der leveres under forventning – men den går nok ikke.
Bonus-info:
Eksverdensmesteren i sværvægtsboksning, Wladimir Klitschko, trak sig tilbage for ca. to år siden.
Han er nu blevet tilbudt i omegnen af 300 millioner danske kroner for tre kampe come-back kampe.
Men det er pebernødder i den verden:
Meksikaneren Alvarez Canello er mester i mellemvægt og skrev sidste år kontrakt med et TV-selskab:
Over en fem-årig periode får han 2,35 MILLIARDER kroner. Hvilket gør ham til øjeblikkets højest lønnede sportsperson.
Amerikaneren Floyd Maywether var hovedperson i den hidtil mest penge-genererende kamp: 3,8 milliarder danske kroner. Heraf fik Maywether selv 1,8 milliard kroner. For een kamp.
Svimlende summer i sportsverdenen eller sportsforretningen! Gad vide hvordan regnskaberne ser ud? Er der styr på indtægterne, udgifterne, momsen og skatten? Eller er det bare en "vaskemaskine"? Jeg er sikker på, at det primære for ejerne og spillerne, ikke er successen på grønsværen, ej heller deltagelse i samfundets økonomi og drift.
Danmarks største egoist (som i øvrigt vist nok bor i Schweiz) skyder penge i holdsport... Et meget mærkeligt 'ægteskab' som vel kun hænger sammen fordi egoisten forsøger at legitimere sig selv ved at gøre noget for et populært hold mens holdet kan få nogen midler til at nå flere eller større resultater.
En lidt hurtig samfundsanalyse af det 'ægteskab' må være: egoisten køber popularitet for dine skattepenge. Du får med lidt held bedre underholdning - men mindre fælles velfærd...
Fodboldklubber har intet angående demokrati, det er blevet en ren kommerciel størrelse. Så sporten underbygger ikke demokratiet, tværtimod gør den det modsatte, den nedbryder demokratiet.
Det er godt nok langt ude i ekstremerne, hvis man skal vægte hvilket ejerskab der er i den fodboldklub man holder med. Og Lars Seier har selv tjent sine penge. Så de skal være ham vel undt. Der er næppe mange, der kan bygge en investment bank som Saxo bank op på så få år. Men ellers holder jeg med Liverpool FC og AGF, og hvilket ejerforhold de har interesserer mig ikke. De driver en kommerciel forretning og det er vel selve ideen i professional fodbold.
lars seier har selv tjent sine penge ?? hvad hulen har han så ansatte til, Ulrik Hermann, du tror da vel ikke på løgnen om at en arbejdsgiver forsørger de ansatte, det er ellers indlysende at virkeligheden er lige omvendt, det er de ansatte som forsørger lars seier, en investor lever 100% af andre menneskers arbejde, og at leve af andre menneskers arbejde er den eneste mulige måde hvis man vil være rig, ingen som helst formuer er skabt af ejerne, husk at penge ikke kan yngle, først når du køber retten til noget af værdien af andre menneskers arbejde får du et afkast.
eneste afvigelse fra ovenstående er en kunstner som skaber kunst som sælges til meget høje priser eller i meget store styktal feks en forfatter, og der er jo også et element af at tjene på andres arbejde når man er forfatter da man jo ikke selv trykker de bøger som sælges.
Ja. Morsomt at fodbold stadig betragtes som en ‘arbejdersport’. Det må være fordi multimillionærerne løber rundt med tatoveringer og trods alt ofte kommer fra enkle kår. Også tankevækkende, at det, der står øverst på ønskelisten for rigmænd verden over er: 1) At eje en bank, 2) At eje et fodboldhold. Nu, da de ikke er så populært med banker, er prioriteringerne måske byttet om.
Du har helt ret. Det er aktualiseret meget hos mig efter at Solskjær er blevet vellykket træner i Manchester United. Jeg har det nemlig svært med, at klubben ejes af en hovedrig usympatisk amerikansk jøde - på samme måde som jeg ikke har kunnet lide Chelski i mange år. Men i dag gælder det jo de fleste topklubber i England. Mest grotesk med Manchester City, En god undtagelse var buddhisten, der ejede Leicester og drev klubben helt anderledes end de andre rigmænd. Men han omkom. Kender ikke sønnen, men kan stadig stå inde for at holde med Kasper S. og co.
@Jan August
Den amerikanske Glazer-familie ejer aktiemajoriteten i Manchester United -
over 80% af aktierne.
Lad os bare stoppe beskrivelsen af familien dér.
Vi behøver slet kalder Glazer-familien amerikanske jøder -
familiens etnicitet er irrelevant.
Jeg har også mistet meget af min entusiasme omkring fodbold.
Spillerne er ofte usympatiske og snyder i skat.
Klubberne er pengemaskiner der udnytter fodboldfans og leverer et elendigt underholdningsprodukt.
Jeg var i Parken for 5-6 år siden og se en FCK kamp. Det er super skidt underholdning og middelmådige idrætspræstationer og uspændende spil. Det ligner matchfixing. Man skal vel nærmest være kærlig forælder til en af spillerne for at gide følge med. Desuden serveres tyndt øl, publikum bliver behandlet som kvæg og i pausen larmer højttaleranlægget så højt at man ikke kan snakke med sidemanden.
Alt er dårligt ved at gå til fodbold om søndagen.
Klubberne og publikum lider kraftigt under at spillerne og ledelsen KUN tænker i penge.
Jeg oplevede at den berømmede danske sammenhængskraft var forduftet.
Hmmmm...
Måske bare fordi jeg også var i Idrætparken 3. juni 1981 og så Per Røntved åbne ballet mod Italien med sin scoring fra en spids vinkel og igen 5. juni 1985 hvor Preben, Michael, Morten, Jesper, Ivan, Frank, Søren, Søren, Jens Jørn, Klaus og Ole høvlede USSR 4-2.
'kæft det var vildt at gå til fodbold i de år.
Jeg må sige at det er en virkelige mærkelig vinkel. Snyd, bedrag, u sportslig optræden, støtte til diktatur stater mv. - det skal vi da bekæmpe.
Men det skal vi da også med alle de venstreorienterede spillere og trænere (bemærk venligst den urimelige generalisering!) og klubber der har snydt med skattefri kørepenge som betaling for deres indsats i arbejderklubben!! Vi skal også bekæmpe den svindel der har været med tipsmidler - måske var det også mest de "venstreorienterede" der stod bag her?
Svindel og snyd foregår alle steder - lad os bekæmpe det.
Og ja, de allerbedste tjener sindsygt mange penge. De er også sindsyg gode. De skaber sindsygt meget værdi for deres klubber. Det har jeg ikke ondt af. (De skal opføre sig ordentligt).
Men at forestille sig, at vi kan gå tilbage til en ikke (mindre) kommerciel sport - det er er utopi. Jeg ønsker det i hvert fald ikke.
God dag.
Hvor mange kampe ender ikke 0-0 og hvordan kan et betalende publikum acceptere, at der scores så få mål i fodbold? 2-2, 1-0, eller 5-3, når det går højt. Det er ikke særlig publikumsvenligt. Om fodboldmålet skal udvides med 10 eller 20 centimeter udad eller/og i højden, skal jeg ikke gøre mig klog på, men hvorfor ikke give målmanden lidt mere plads at arbejde på?
@Johnny Hedegaard
Jeg ville ikke bokse så meget som en runde mod nogen af de herrer, om jeg så fik 100 milliarder USD for det.