Leder

DF’s nye toner om Radio24syv er en taktisk fis i en hornlygte

DF’s nye signal om Radio24syv betyder ikke, at kanalen kan fortsætte uændret. Hvis den sprælske lille station skal blive en rigtig forretning, kræver det, at der slækkes voldsomt på public service-kravene, ikke mindst omfanget af national nyhedsdækning, og det kræver reklamer i massivt omfang og meget mere musik. Og så er det ikke længere hverken 24syv eller en taleradio
DF’s nye signal om Radio24syv betyder ikke, at kanalen kan fortsætte uændret. Hvis den sprælske lille station skal blive en rigtig forretning, kræver det, at der slækkes voldsomt på public service-kravene, ikke mindst omfanget af national nyhedsdækning, og det kræver reklamer i massivt omfang og meget mere musik. Og så er det ikke længere hverken 24syv eller en taleradio

Philip Davali/Ritzau Scanpix

8. april 2019

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl åbnede forleden en slags kattelem for Radio24syvs overlevelse. Han skrev i Jyllands-Posten, at:

»Hvis regeringen, som åbenlyst har svært ved at tackle denne diskussion om radioens fremtid, har et ønske om at undersøge muligheden for, at Radio24syv kører videre eksempelvis som en dab-kanal, siger de bare til. Så er vi helt klar.«

Bolden ligger altså ifølge Thulesen Dahl hos regeringen. Kulturminister Mette Bock (LA) siger, at hun afventer et konkret udspil fra DF. Altså at bolden ligger hos DF. Og sådan kan de begge vente på hinanden i en sag, der – alt andet lige – ligger i bunden af politiske prioriteter i valgkampen.

Thulesen Dahls udmelding er ren politisk taktik, som kan skærme ham mod ubehagelige spørgsmål. Den kan også ses som en del af den uendelige krig mellem DF og LA.

Hvis Radio24syvs fremtid havde været et vigtigt politisk anliggende, kunne kulturministeren jo bare have sagt nej til DF’s konstant stigende krav. Hun valgte at føje sig men bagefter at erklære sig uenig med et forlig, hun selv havde ansvaret for.

Som i sagen om den parodiske omfartsvej ved Mariager, hvor DF skiftede standpunkt og reducerede sit ønske med flere hundrede millioner kroner efter kritisk presseomtale, har Thulesen Dahl signaleret et lillebitte tilbagetog på radiofronten. Men uanset udfaldet af dette seneste akt af medieforligstragedien kommer Radio24syv næppe til at genopstå som en offentligt fuldt finansieret taleradio, der kan høres af alle danskere.

For det første vil DF ikke ændre et komma i udbudsbetingelserne. Vinderen af udbuddet om den snart ledige FM-frekvens – FM4 – skal fortsat have mindst 70 procent af staben mindst 110 km fra København.

DF har sjovt nok ikke peget på, at man kunne droppe tre andre elementer i medieforliget for at finansiere kattelemmen – en ny kulturtvkanal, en DAB-kulturradiokanal og millionforstærkelsen af Public Service-Puljen. De skal nemlig alle tre også placeres vest for Storebælt. Mon ikke det også var DF’s idé?

For det andet er det ønsketænkning, at DF og regeringen vil bruge yderligere 80-90 millioner kroner årligt til en tredje taleradio, der kun skal sendes digitalt. Det er, hvad Radio24syv har kostet. Thulesen Dahl lufter tanken, om at en ny digital radiokanal kunne få lidt opstartspenge, hvorefter Radio24syv kommercielt kunne stå på egne ben.

Det tror Berlingskes topchef Anders Krab-Johansen tydeligvis ikke på. DAB-vejen er ikke en vej med kommerciel fremtid i, sagde han til Berlingske i tirsdags. Det vil koste et »kæmpe tocifret millionbeløb« at drive 24syv videre, som den er blevet drevet, siger han.

For det tredje vil overgangen til DAB højst sandsynligt halvere lyttertallet i forhold til en FM-kanal. De DAB-kanaler, der optræder på top-20 listen over de mest lyttede radiokanaler i Danmark er alle DR-kanaler. Kun P5 nærmer sig 24syv, mens de øvrige – P7 Mix, P6 Beat og P8 Jazz – ligger langt lavere og er musikkanaler. De tre sidstnævnte bliver i øvrigt nedlagt som følge af medieforligets DR-besparelser.

Musikradio og taleradio er to meget forskellige størrelser. Den ene er billig og populær, den anden – den journalistiske taleradio – er hundedyr og skal kæmpe for hver eneste lytter.

DAB har ikke samme gennemslagskraft som FM. Det ved DF godt, og partiet førte derfor an i protesterne mod regeringens forslag om helt at lukke FM-frekvenserne, hvorefter forslaget blev skrinlagt. Under halvdelen af befolkningen har DAB-radioer, og to millioner biler har det heller ikke.

For det fjerde kan staten naturligvis ikke skræddersy en ny DAB-kanal til en eksisterende, privat ejer. Den skal sættes i udbud, hvor 24syv ikke på forhånd kan garanteres noget.

En kattelem er beregnet til katte. Ikke til mennesker.

DF’s signal betyder ikke, at Radio24syv kan fortsætte uændret.

Den sprælske lille station bliver ikke reddet af en digital kattelem. For at den, som Thulesen Dahl antyder, kan blive en rigtig forretning, kræver det meget mere: Voldsom slækkelse af public service-kravene, ikke mindst omfanget af national nyhedsdækning. Det kræver reklamer i massivt omfang og meget mere musik.

Så er det ikke længere hverken 24syv eller en taleradio. DF’s udspil er en taktisk fis i en hornlygte.

Ugen går på hæld, men det gør pensionsselskabernes investeringer aldrig. To af vores graverjournalister kommer i studiet og fortæller om vores nye serie, hvor vi kortlægger selskabernes kontroversielle investeringer. Og så forklarer Lasse Jensen, hvad pokker der er op og ned i misseren om Radio24syv
Hør mere i podcasten
Public service-stationen Radio24syv har succes i provinsen og er mindre københavneragtig, end man måske skulle tro, så det er svært at forstå, hvorfor udflytning er så vigtigt for politikerne. At kravet – der er fremsat af Dansk Folkeparti med regeringen som tavs medbøddel – nu ender som et dødsstød, er en tragedie
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bodil Rasmussen
  • Lillian Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Olaf Tehrani
  • Bjarne Andersen
  • Katrine Damm
  • Mihail Larsen
  • Nikolai Beier
  • Thomas Tanghus
  • Anker Nielsen
  • Alvin Jensen
  • Torben Ethelfeld
  • Dorte Sørensen
  • Christian Mondrup
  • Kurt Nielsen
  • Morten Wieth
  • Johnny Christiansen
  • Jørn Andersen
  • Grethe Preisler
  • Frede Jørgensen
Bodil Rasmussen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Olaf Tehrani, Bjarne Andersen, Katrine Damm, Mihail Larsen, Nikolai Beier, Thomas Tanghus, Anker Nielsen, Alvin Jensen, Torben Ethelfeld, Dorte Sørensen, Christian Mondrup, Kurt Nielsen, Morten Wieth, Johnny Christiansen, Jørn Andersen, Grethe Preisler og Frede Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Her fra det eftersigende mest danske af det danske altså kolonihaveforening, og vi har haft sæsonstart, der forlyder det, kan jeg meddele at: vil de lukke min radio, så er det slut med at stemme på DF, OG så stemmer jeg på Enhedslisten. Jeg er jo sådan lidt at: i den forstand er en bette radio vel ikke det, der skal være bestemmende, svar: jo det er det, jeg gider ikke DF længere....

Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen, Per Klüver, Torben Bruhn Andersen, Alvin Jensen, Kurt Nielsen, Jørn Andersen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

Katrine

Har du stemt på DF?

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen, Katrine Damm, Thomas Tanghus og Tino Rozzo anbefalede denne kommentar
Christian Mondrup

Jeg mistænker DF's udspil som en taktisk finte rettet mod socialdemokraterne, som har været uforsigtige nok til at lade deres medieordfører Mogens Jensen bakke "helhjertet" op om DF's 24syv-politik. Jeg husker en Mogens Jensen, der for årtier siden fremstod som et bolværk mod mediepopulisme. Det var dengang.

Martin Rønnow Klarlund, Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen, Katrine Damm, Jan August, Kim Houmøller, Mihail Larsen, Torben Bruhn Andersen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Det var jo bare en joke. Selvfølgelig har det aldrig været meningen, at Mads Brügger og Mikael Berthelsen til evig til skulle modtage 100 millioner kroner om året så de kunne gøre alle deres venner og bekendte til studieværter. Det kan aldrig være DFs skyld, at de to ikke forstod ironien.

Mihail Larsen

Socialdemokraterne burde udskifte Mogens Jensen som kulturordfører

Jeg gruer for at se ham som kulturminister i en kommende S-regering. Det ville være synd for kulturen.

Torben Bruhn Andersen, Niels Duus Nielsen, Katrine Damm, Steen Obel, lars søgaard-jensen, Hans Aagaard og Jan August anbefalede denne kommentar

Mihail Larsen:. Det vil ikke gøre nogen forskel. Den mediepolitiske dagsorden styres hårdt fra toppen af Socialdemokraterne. Den er ikke hverken markant eller særlig interessant, men Mogens Jensen/Partiet har jo allerede meldt ud, hvad de ønsker ændret ved et evt regeringsskifte. Og udbuddet af FM4 er ikke listen over ændringer.

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Bjarne Andersen, Mihail Larsen, Frede Jørgensen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

He, den er god med dig Frede, næh jeg er, som du jo godt ved Enhedslisten-kernevælger, men min haveforening-kammesjuk er en, hvad man måske kan kalde en 'sving-vælger', og hans udsagn var noget i stil med: nå-ja det går vel egentlig meget godt med de ikke-grisefarrvede og min radio og Kirsten Birgit skal de fandme ikke røre ved! - Jeg går til Enhedslisten :-)

Bodil Rasmussen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Men Christian Mondrup SD er jo ikke en del af medieforliget, så rent faktisk kan de jo ændre det ved skift af magt, det lyder det så ikke som noget de (umiddelbart) har planer om.

SD er - stadig - lige så bange for DF som regeringen er.

Ingen havde så nok lige set, at en så ret lille ting, kan blive noget, der virkelig kan flytte stemmer.

Mihail Larsen

Lasse Jensen - jeg var faktisk også i tvivl om, hvordan jeg skulle formulere mig. Min første indskydelse var, at Socialdemokratiet har en værdiløs - eller manglende - kulturpolitik. (Og forskningspolitik, for den sags skyld, ud over en stiltiende tilslutning til nu afdøde socialdemokratiske minister Trøjborg, der efter sigende er den egentlige fader til venstreministeren Helge Sanders fladpandede parole: Fra forskning til faktura.)

Der er verdener til forskel mellem en Julius Bomholt, en Hartvig Frisch, ja endog en Mathiesen, og den nuværende, socialdemokratiske folketingsgruppe uden personer af nævneværdig kulturel kapital og udsyn.

Christian Mondrup

Pointen er jo netop "at være bange for DF". Det har ført til Socialdemokraternes udmelding af en "politik" hvis væsentligste "idé" er, at der ikke må kunne komme så meget som en stemmeseddel imellem DF og S. Det turde være et problem for de borgere af socialdemokratisk observans, der der mener noget og vil noget.

Martin Rønnow Klarlund

Mogens Jensens skvattede falden på halen for DF er i denne sag dikteret af den magtsyge antidemokrat Henrik Sass Larsen, der i sit smålige raseri over at være blevet gjort til grin i Radio 24syv (affæren om hans påståede depression) nu fryder sig over udsigten til henrettelsen af radiokanalen.

Magtskifte eller ej det bliver ikke kønt.