Leder

Giv os et stykke af Spice Girls’ bekymringsløse feminisme

Spice Girls’ æstetik hitter i en ny feministisk virkelighed, der er mere inkluderende, mere politisk — men også mere sprængfarlig at være en del af. Måske derfor higer vi efter deres halvfemserglade bekymringsløshed
Spice Girls i Cannes, 1997.

Spice Girls i Cannes, 1997.

Neil Munns

16. april 2019

Måske er du selv iført det lige nu, kære læser. Eller måske har du bemærket det på yngre mennesker omkring dig. I hvert fald er høje kulørte plateausko, dyreprint, Adidas-joggingbukser og crop tops smarte. Bare maver, spaghettistropper, en kulørt slikpind i kinden og små nuttede rottehaler er in. Igen.

Æstetikken husker vi fra midthalvfemserne, hvor den britiske pigepopgruppe Spice Girls blev et af pophistoriens største kommercielle succeser og fænomener. Gruppens fem typer (den babynuttede, den sporty, den sexedevilde, den overklassesnobbede og den rebelske) var et exceptionelt brand. Deres attitude som superindivider-med-holdånd var en effektfuld og letfordøjelig feminisme, der med rebelsk attitude over for mænd og etablissementet genbrugte punkbevægelsens antikapitalistiske ’girl power’ og omformede det til et glad mantra.

Nu er Spice Girls-æstetikken på tilbagekomst. Fire af gruppens fem medlemmer tager i maj på en genforeningsturné, hvis 700.000 billetter blev udsolgt på få minutter, og tidens kvindelige kunstnere erklærer sig som fans – stadigvæk.

Den genkomst er ikke bare tegn på modens konstante genbrug, hvor alt sært tøj vender tilbage på nye unge som et hipt bagholdsangreb på nostalgien. Gruppens tilbagekomst i populærkulturen er også en mulighed for at se, hvordan popstjernefeminismen har ændret sig de seneste årtier.

De ville »zigazig ha«. Aha

Spice Girls’ fem britiske 18-21-årige piger blev i 1994 bragt sammen som et konceptband, men kørte snart deres forretning på egne præmisser — og med astronomisk succes.

De er, som beskrevet i Informations kulturtillæg fredag, blevet kaldt den musikgruppe nogensinde, der på kortest tid har opnået den største kommercielle succes. Og med undtagelse af Michael Jackson findes der ikke et popfænomen i verden, der i så ekstrem grad har været noget, hele verdens børnehavebørn og opad har imiteret med egen krop og konkurreret i at ligne. At gruppen kun eksisterede i tre år er vildt.

Spice Girls var et også überkommercielle, indgik sponsoraftaler med blandt andet Pepsi og Chupa Chups-slikpinde, de var frontfigurer i en bekymringsløs forbrugsfest og brød sig ikke synderligt om ordet »feminisme«, som i halvfemserne blev betragtet som en sur gammel krikke at trække efter sig.

Mens de med deres ekstremt smittende karisma, og trods bekymrede voksne, inspirerede unge kvinder — og piger — til at tro på sig selv og på kraften i et højenergisk søsterskab, så var det ikke vildt åbenlyst, hvad al den energi og selvtillid skulle bruges til — ud over at give selvtillid.

»Tell me what you want what you really really want
I’ll tell you what I want what I really really want,
« rapsang de på deres sprudlende gennembrudshit »Wannabe«.

Hvad var det så, de virkelig, virkelig ville have?

»Wanna zigazig ha«, lød det. Aha.

Hjælp fra et ufarligt pophit

Når hippe unge kvinder (og mænd) anno 2019 tager Spice Girls-æstetikken til sig, og når kvindelige stjerner som MØ og Adele betragter gruppens pigekraft som en hyldestværdig del af deres egen dannelse, så trækker de også Spice Girls ind i en ny virkelighed.

I den har et rekordstort antal unge kvinder sygdomsfremkaldende lavt selvværd, til trods for at kvinder generelt fylder mere i medierne, og at feminisme er blevet et kæmpe plusord. I denne virkelighed konfronteres superstjerner ikke mindst også kritisk med, hvor deres merchandise produceres, og hvilke minoriteter og kritiske perspektiver, de ikke inkluderer i deres popuniverser.

Det er også helt sigende for 2019, at gruppens ene ’vilde’ medlem Melanie B. for nylig valgte at cementere et langvarigt rygte om, at hun i halvfemserne havde et seksuelt forhold til gruppens andet ’vilde medlem’, Geri. Det var ikke salgbart at flage for dengang — de gjorde det i hvert fald ikke.

I dag er det derimod popstjernepensum aktivt at inkludere eller identificere sig med LGBTQ-personer. Spice Girls har nu også justeret teksten til det liderlige hit »2 Become 1«, så den ikke kun retter sig mod heteroseksuelle.

På den måde forsøger Spice Girls at opgradere sig til en ny feministisk virkelighed, der er mere inkluderende, mere politisk — men også mere sprængfarlig at være del af.

Men måske er det essentielle spice, verden vil have fra det retroband, stadig også bare den overlegne bekymringsløshed, som gruppen inkarnerede, og som de nu skal forsøge at give fra sig igen på nye præmisser. 

Det giver i hvert fald mening at forestille sig, at der atter og måske endnu mere end tidligere er brug for at få fællesbesunget den pressede enkeltpersons selvværd. Og at man har lyst til, at et ufarligt pophit — og en kulørt retroplateausko, kære læser — kan hjælpe det lidt på vej. Før man vender tilbage til alvorlige 2019.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Ejvind Larsen
David Zennaro og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Brøndum

Jeg er lige ved at blive bekymret over, at det hedder "bekymringsløshed" der dog er tungt i stedet for det lette "ubekymrede" .

Grethe Preisler

Retro-feminismen er over os

Pop-kvintetten 'Spice Girls' fra midten af halvfemserne, som i mellemtiden er blevet 25 år ældre, leger stadigvæk teenagers i håb om at score kassen igen .... ;-)

Torben K L Jensen, Erik Fuglsang og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

@Henrik Brøndum, jeg er bekymret over, at du sidestiller substantivet "bekymringsløshed" med adjektivet "ubekymrede".

Niels Duus Nielsen

Hvis man var ubekymret i halvfemserne, levede man i en boble, for der var da masser at bekymre sig over.

Jeg husker da selv, at jeg som gammel musiker bekymrede mig meget over, at designerbands som Spice Girls kunne blive så populære, som de blev.

Torsten Jacobsen, Torben Skov, ulrik mortensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Spice Girls repræsenterer snarere en kommercialisering af feminismen,
Det handler kun om penge og intet andet.

At bruge begrebet feminisme i den forbindelse handler kun om at sælge en afklædt vare på en spiselig måde.