Leder

Cannes skal ikke være politisk, men den må meget gerne, hvis filmkunsten også er det

Årets filmfestival har på én gang været meget politisk og holdt et højt kunstnerisk niveau. Det er den helt rigtige blanding i en tid med store sociale og samfundsmæssige forandringer
Den mexicanske instruktør og formand for dommerjuryeen, Alejandro Gonzalez Inarritu, på talerstolen ved Cannes-festivalens afslutningsceremoni.

Den mexicanske instruktør og formand for dommerjuryeen, Alejandro Gonzalez Inarritu, på talerstolen ved Cannes-festivalens afslutningsceremoni.

Antonin Thuillier

27. maj 2019

Det var det den rigtige film, der lørdag aften blev tildelt den største pris, Guldpalmen, på filmfestivalen i Cannes. 

Sydkoreanske Bong Joon-hos Parasite, der blander samfundssatire med familiedrama, sort humor og thrillerelementer, var storfavorit blandt de mange kritikere på festivalen, netop fordi den så elegant blander genrerne, mens den fortæller en betimelig og bidsk historie om ulighed og forholdet mellem rig og fattig.

I det hele taget har årets Cannes-konkurrence været præget af politiske film, og flere af dem fik priser lørdag.

Mati Diop, der i sin debutfilm, Atlantique, blandt andet fortæller om kvinders vilkår i Senegal, fik den næststørste pris, Grand Prix, mens Céline Sciammas beslægtede Portrait of a Lady on Fire, der handler om to kvinders kærlighed i et mandsdomineret Frankrig for 200 år siden, modtog manuskriptprisen.

Det var en fornøjelse at se to dygtige, kvindelige instruktører blive belønnet for modige og, ja, anderledes film, der fører publikum ind i nye, fascinerende rum.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu