Leder

Hvem er den dygtigste manipulator: Volkswagen eller Ai Weiwei?

At bruge modstanderens egne metoder er selvfølgelig smart, men i dette tilfælde vidner det også om, hvor dygtig en manipulator Ai Weiwei er: En oplagt chance for mere medieeksponering skal tages
Ai Weiwei foran retten den 22. maj.

Ai Weiwei foran retten den 22. maj.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

31. maj 2019

I efteråret 2017 kunne man på Kunsthal Charlottenborgs facade se 3.500 sammenpressede redningsveste i alle vinduespartier.

Det var et værk af den kinesiske verdensstjerne Ai Weiwei, der havde været en tur på øen Lesbos og indsamlet immigranters veste. Udstillingen fik stor medieomtale. Mange syntes, at værket var både flot og godt.

Det må firmaet Volkswagen helt have overset.

I hvert fald overså de, efter egen udmelding, alle de orangefarvede redningsveste den dag i 2017, hvor de parkerede deres spritnye Polo i samme orange nuance foran facaden, knipsede nogle fotografier til reklame for den nye bil.

Havde kunstneren bag værket været enhver anden end Ai Weiwei, var den sikkert gået. Men i dette tilfælde er de oppe imod en usædvanligt ressourcestærk kunstner, der er lige så interesseret i eksponering, som de selv er.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henning Kjær
Henning Kjær anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
"Kapitaliserer han ikke på andre menneskers lidelser, mens Volkswagen ’blot’ kapitaliserer på æstetikken?"

Ja, det er korrekt, men hvori består det forkerte? Hvis der kun var tale om kapitalisering, og det var kunstneren, der var årsag til andres lidelser, eller han bidrog til at forstærke deres lidelser, så var det forkert.

Men som i forbindelse med så mange andre former for kunst bliver man nødt til at vurdere det ud fra KONTEKSTEN. En sag, der drejer sig om beskyttelse af intellektuelle og moralske rettigheder, og som samtidig kan eksponere og gøre opmærksom på flygtningens forfærdelige situation, er det værd at kæmpe for.

Også selv om kunstneren samtidig kan kapitalisere på den. Det viser blot, at kunstneren ved, hvordan det kapitalistiske samfund fungerer, og det er der vel i sig selv ikke noget ondt i? Der er ikke først og fremmest tale om varetagelse af kyniske og egoistiske interesser.

Sådan som jeg forstår lederskribenten, at forstå verden i uforenelige dikotomier om det gode og det onde, hvor det gode i denne sammenhæng er det rene hjerte, uskylden, det autentiske, det ægte og kunsten, og det onde er det kommercielle i form af fortjeneste, iscenesættelse, medieeksponering, markedsføring, branding og reklame, er her moralsk malplaceret (ud fra etiske principper).

Den moralske kapitalismekritik er for så vidt rimelig nok, men kapitalismen er nu engang det økonomiske system, vi er underlagt, og som vi fungerer i, og det vil derfor være malplaceret at indføre en form for forudsætning om, at dette ikke er tilfældet. Vi lever nu engang ikke under "paradisiske" forudsætninger.

På samme måde, som vi taler om filmindustri og musikindustri, i høj grad styret af økonomiske interesser på kapitalistiske betingelser, kan vi vel også i stigende grad tale om en kunstindustri? På den baggrund kunne man også gøre sig nogle overvejelser over, hvornår man, ud fra et ønske om "renhed", fri fra kapitalistiske betingelser, overhovedet er i stand til at skrive om kunst uden at få "smuds på fingrene"?

niels astrup

Jeg ved godt, at det her ikke har noget med Ai Weiwei at gøre. Men ret meget med Kina.
Jeg vil lige gøre opmærksom på den 16-årige pige kinesiske Howey Ou, som skolestrejker i Gulin. Måske er det ikke politisk korrekt at sige det: Pigen har cojones..

https://twitter.com/howey_ou?lang=da

Torben Skov

Jeg forstår ikke sagen. Hvis Weiwei og Charlottenborg laver kunst på bygningens offentligt beskuelige facade, så mener jeg enhver, også VW, har ret til at fotografere det og frit anvende billederne. Det modsatte vil da være tyrannisk og utåleligt.

David Joelsen

Når man kan blæse kineserne en hattefuld er Weiwei en helt. Men når han kaster sig med samme iver over Lego eller kommer i vejen for Charlottenborg, så fnyser fnyserne.

Maud Margrethe

Absurd kritik og tandløs argumentation. Kunstværker er kunstværker og reklame for en bil er reklame for en bil.
Intention og kontekst er åbenbart faldet ud af skribentens fokus. Meget mærkelig artikel.

Kenneth Jensen

Værket med redningsvestene erefter min ringe mening absolut ikke et stort værk - snarere banalt, og noget Greenpeace lige så godt kunne have fundet på, men selvfølgelig skal rettighederne til det da beskyttes. Når andre offentligt tilgængelige værker ikke lovligt kan udnyttes kommercielt, så kan jeg heller ikke se hvorfor det skulle være lovligt for VW at bruge dette værk.