Leder

Islandsk litteratur gør os blå og hvide og røde af misundelse

På Information, hvor vi siden slutningen af december 2018 har fejret 100-året for forbundsloven og dermed Islands suverænitet, er vi ikke i tvivl om, at Island stadig er noget særligt
Nordlys over det sydøstlige Island.

Nordlys over det sydøstlige Island.

Mariana Suarez

3. maj 2019

Denne leder tager sin begyndelse i en præstegård i en afsides fiskerflække i det nordvestlige Island. Til stede i huset er foruden dettes herre fiskeren Halldor og digteren Snægrim. De diskuterer først digtekunst, derefter moderne islandsk kultur.

Digteren er vred:

»Der findes ingen islandsk kultur, udelukkende mobilskvaldrende turbokapitalister, som kun tænker på aktiekurser og på at røvpule de svagere i erhvervslivet eller det politiske system, når de ikke lige er derhjemme for at glo på amerikanske sæbeoperaer om personer, som er utro en gang om ugen, eller silikonerede Baywatch-tøser, som tripper halvnøgne rundt i en strandkant.«

Dette pessimistiske signalement stemmer meget dårligt overens med det billede af islandsk kultur, som sædvanligvis kolporteres.

Man plejer netop at fremhæve islændingene som et af verdens mest læsende og kulturinteresserede folk. Halvdelen af befolkningen er faktisk digtere, siger vi, resten er forlæggere. Islandske forfattere fistrer rundt til festivaler og seminarer, de modtager fuldt fortjent den ene pris eller hædersbevisning efter den anden.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
  • Runa Lystlund
Trond Meiring og Runa Lystlund anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu