Leder

Kampen om æteren

Radionævnet har besluttet at udskyde afgørelsen om sendetilladelsen til den fjerde FM-kanal. Dermed er den socialdemokratiske regering tvunget til at eje beslutningen om Radio24syvs skæbne. Uanset hvad den beslutter, er den vigtigste opgave dog at sikre, at mediepolitikken ikke fremover ændrer sig, hver gang farven på en ny regering gør det
Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm, vært for prgrammet Den Korte Radioavis på Radio24syv.

Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm, vært for prgrammet Den Korte Radioavis på Radio24syv.

Joachim Adrian

29. juni 2019

Beslutningen om, hvem der skal overtage Radio24syvs frekvens er blevet udskudt. 

Radio- og tv-nævnet skulle egentlig have udpeget en vinder af udbudsrunden 1. juli, men i en pressemeddelse tordag meddelte nævnet, at det har besluttet at vente med afgørelsen, indtil det står helt klart, hvad den nye regering vil med kanalen.

I sin begrundelse henviser nævnet til det forståelsespapir, som Socialdemokratiet indgik med sine tre støttepartier tirsdag. Her fremgår det, at der »ikke længere er flertal« bag den medieaftale, der danner grundlaget for udbuddet af radiokanalen, og at regeringen på den baggrund vil »indbyde til politiske drøftelser.«

Tidligere i år vedtog VLAK-regeringen efter pres fra Dansk Folkeparti et krav til den kommende FM-kanal om, at 70 procent af dens ansatte skal befinde sig mindst 110 kilometer væk fra København.

Det udflytningskrav har i praksis forhindret Radio24syv og alle andre, som ikke levede op til kriteriet, i at deltage i budkonkurrencen, og derfor lukker kanalen efter planen, når sendetilladelsen udløber 31. oktober.

Målet må være en stabil mediepolitik

Socialdemokraterne har tidligere afvist at ville ændre i udbudsbetingelserne efter et valg, men med Radio- og tv-nævnets overraskende beslutning er regeringen nu tvunget til enten selv at stå på mål for den tidligere regerings beslutning eller at omgøre den.

Det åbner en ellers lukket dør på klem for Radio24syv. Men det betyder samtidig en spand kold vand i hovedet på den alliance af mediehuse med Jysk Fynske Medier i spidsen, som indtil for nylig så ud til at rende med sendetilladelsen helt uden konkurrence.

Vælger den nye regering at ændre i udbudsbetingelserne i 11. time, kan de jysk-fynske bydere med rette føle sig snydt. Man må kunne regne med de regler, staten fastsætter, og derfor kan de også med en vis ret gøre krav på økonomisk erstatning for deres besvær.

Vælger den nye regering omvendt ikke at ændre i udbudsbetingelserne, har den samtidig afskåret sig selv fra at rette op på en historisk politisk dumhed: afskaffelsen af en populær radiokanal på basis af et absurd udflytningskrav.

I valget mellem disse to onder – at skuffe til den ene eller til den anden side – bør valget i sidste ende falde ud til fordel for en udbudskonkurrence på lige vilkår uden geografiske benspænd.

Men uanset hvad resultatet bliver af de »politiske drøftelser«, som regeringen nu skal have, bør ét hensyn hæve sig over alle andre: At indgå en bred aftale hen over midten, som sikrer, at mediepolitikken fremover ikke ændrer sig, hver gang farven på en ny regering gør.

Det nye regeringsflertal vil »indbyde til politiske drøftelser med det mål at styrke dansk public service«, og der skal »tages initiativ til, at streamingtjenester bidrager mere til dansk indhold«. Formuleringerne er essensen af de få linjer om mediepolitik, der står i det »forståelsespapir«, som er underskrevet af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Radikale.
Læs også
Regeringen og DF er blevet enige om at udbudde en ny digital radiokanal, og det kan blive Radio24syv. Berlingske Medias chef, Anders Krab-Johansen har modtaget nyheden »med interesse«. Her er det programmet ’Den Korte Radioavis’.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Der er da en 3-mulighed. Det nye flertal kan give DR sin 4 kanal tilbage, som Per Stig Møller tog fra dem og gav til Radio-Møller med dengang flere licens-penge en P1 dengang blev drevet for. PSM havde indgået en kontrakt med Det Berlingske-hus på 8 år - så det nye flertal dengang kunne ikke ændre aftalen.