Leder

Det er vigtigt at diskutere, hvor pengene til kunsten kommer fra

Da et bestyrelsesmedlem i et stort amerikansk museum sidste uge måtte træde af efter flere protester, var det endnu et eksempel på et større oprør om pengestrømme i kunstverdenen. For selvom man ikke skal forlange, at kunsten er etisk, kan man godt stille etiske krav til dens finansiering
Demonstranter foran pyramide foran Louvre-museet. Louvre fjernede i forrige uge benævnelsen af Sackler-familien fra museets vægge.

Demonstranter foran pyramide foran Louvre-museet. Louvre fjernede i forrige uge benævnelsen af Sackler-familien fra museets vægge.

STEPHANE DE SAKUTIN

30. juli 2019

Den seneste tid er et oprør begyndt at ulme i kunstverdenen.

Demonstranter har særligt i USA nemlig formået at sætte fokus på et ømt punkt: Hvor kommer pengene til kunsten egentlig fra? Og er det forsvarligt, at museer modtager donationer fra virksomheder, som på den ene eller anden måde har været involveret i menneskers lidelser?

Det seneste eksempel på det er fra i torsdags, hvor Warren B. Kanders efter en række protester fratrådte sin post som næstformand i bestyrelsen for Whitney Museum of American Art i New York.

Kanders ejer firmaet Safariland, som producerer tåregas og militærudstyr som bombedetoneringsrobotter, skudsikre veste og pistolhylstre. Og da det i november 2018 kom frem, at tåregas fra netop Safariland formentlig var blevet brugt mod immigranter ved grænsen mellem USA og Mexico, skrev 100 medarbejdere fra Whitney under på et brev, hvor de udtrykte deres bekymring over Kanders’ plads i bestyrelsen.

Senere har flere kunstnere og kritikere opfordret til, at han gik af, ligesom der har været demonstrationer.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Poul Erik Riis
Thomas Tanghus og Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

Det mest interessante er ikke, hvor pengene kommer fra, og hvilke kanaler de strømmer gennem, men i stedet selve værdi - sættelsen, altså hvad der skal betales for værket, og forståelsen af selve værkbegrebet.

Da mange former for værker fungerer på samme måde som "guld" (også må ses som en investering), skal de helst være knyttet til noget afgrænset og materielt bestandigt. Det favoriserer i den grad en traditionel værkforståelse, knyttet til et bestemt objekt, og ikke værker forstået som former for processer og interaktion.

På den måde er en række magtfulde økonomiske interessenter med til at fastholde en bestemt værkforståelse, også selv om kunstfaglige af forskellig art skulle have en helt anden opfattelse af, såvel hvad et værk er, og hvordan det skal værdi - sættes.

Værkforståelse og værdi - sættelse er tæt knyttet sammen hos dem, der har økonomisk magt inden for kunstens verden, og det må ses på baggrund af det frie marked og udveksling af værdier på det frie marked (markedsmekanismen på kunstmarkedet).

Her er Bangsys værk "Girl with Baloon" egentlig paradoksalt. På den baggrund er det f.eks. et interessant spørgsmål, hvor lidt af Bangsys selv - destruerende værk, "Girl with Baloon", der egentlig kunne have været tilbage, uden at værkets værdi blev forringet af at været overgået fra objekt til proces (destruktion), i stedet for det modsatte.

Selv påstår han jo, at processen med destruktionen delvis mislykkedes, da værket kun blev halvvejs makuleret. Det halvt "ødelagte" værk er som nyt såkaldt "værk", som en form for dokumentation af en proces, mere værd end det oprindelige "Girl with Baloon".

Ikke kun det: Værket har som ødelagt værk fået ny titel, "Love Is in the Bin", påstås det. Det er jo en form for avanceret kapitalistisk snyd, i og med at det er konceptet og den historiske proces, knyttet til de halvmakulerede rester, der er det egentlige værk (koncept og proces og ikke efterladt materiale giver her "værket" værdi).

https://www.information.dk/kultur/leder/2018/10/antikapitalistisk-kunst-...
https://www.information.dk/telegram/2018/10/trods-makulering-kunstsamler...
https://www.information.dk/telegram/2018/10/banksy-loefter-sloeret-fejls...

Ole Rasmussen

Hvad er bedst:

»Lars Løkke Rasmussen er død«

»Ole Sohn er død«

»Bertel Haarder er død«

20 A4-ark med hver deres linje, der starter med en politikers navn og slutter med »er død«, vækker opsigt. Arkene udgør tilsammen et kunstværk, der er lavet af Jakob Jakobsen. Tidligere var det en del af en fremtidsudstilling på Kunsthal Charlottenborg, men nu har Billedkunstudvalget i Københavns Kommune købt værket.

Bjarne Toft Sørensen

@Ole Rasmussen
Det er her et interessant spørgsmål, hvad det egentlig er, Københavns kommune har købt.

Besøgende på en senere fremvisning af værket på Kunsthal Charlottenborg kunne få en gratis kopi af værket med hjem, hvis de ønskede det, og så vidt jeg ved, er disse kopier ikke nummereret. Hvem kan og/eller har givet tilladelse til disse gratis udleveringer?

Noget kunne tyde på, at det stadig er Jakob Jakobsen, der ejer værket, i hvert fald som koncept, og at Københavns kommune ejer en kopi, men jeg ved det ikke med sikkerhed. Det må vel afhænge af de specifikt indgåede aftaler og juridisk præcedens på området?