Leder

Det vil klæde Højskolesangbogen med en ramadansang

Højskolesangbogen skal både afspejle den danske kulturarv og den samtid, vi lever i. Derfor er der intet i vejen for at tage en ramadansang med i den nyeste udgave, der skal udkomme næste år. Ikke så længe den egner sig til at blive sunget i flok
Sangen "Ramadan i København" blev i maj fremført af Isam B til demonstrationen Musik mod racisme, men det var først, da lokalmediet minby.dk i sidste uge interviewede Isam B om den, at Dansk Folkeparti protesterede.

Sangen "Ramadan i København" blev i maj fremført af Isam B til demonstrationen Musik mod racisme, men det var først, da lokalmediet minby.dk i sidste uge interviewede Isam B om den, at Dansk Folkeparti protesterede.

Martin Lehmann

6. august 2019

Der går ingen skår af Højskolesangbogen, hvis der blandt de knap 600 sange, der kommer med i den nye udgave, er en sang om ramadanen. Tværtimod vil sådan en sang medvirke til, at den 19. udgave af sangbogen (der skal udkomme i efteråret 2020) lever op til ét af sine ædle formål: at afspejle den tid, vi lever i.

Det er netop en ramadansang, som visse borgerlige politikere og debattører nu kritiserer udvalget bag sangbogen for overhovedet at overveje som en mulighed. 

Sangen Ramadan i København er skrevet af Isam Bachiri (også kendt som Isam B fra gruppen Outlandish), Nana Jacobi, Anders Greis og Özcan Ajrulovski. Den blev til på en workshop for sangskrivere, arrangeret af førnævnte udvalg sidste år.

Dens fem vers tager udgangspunkt i de fem tidspunkter på døgnet, hvor muslimer beder, og beskriver blandt andet, at der serveres dadler, mælk og brød efter solnedgang. Et scenarie, der nok er velkendt for flere nulevende danskere end den høstfest, der skildres i højskolesangbogsklassikeren Marken er mejet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Lars Koch
  • Christian Mondrup
  • Hans Larsen
  • David Zennaro
  • Viggo Helth
  • Jørn Vilvig
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Marianne Stockmarr
  • Frede Jørgensen
  • Thomas Tanghus
  • Eva Schwanenflügel
Ejvind Larsen, Lars Koch, Christian Mondrup, Hans Larsen, David Zennaro, Viggo Helth, Jørn Vilvig, Maj-Britt Kent Hansen, Marianne Stockmarr, Frede Jørgensen, Thomas Tanghus og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Beck-Lauritzen

Nej, det vil ikke klæde højskolesangbogen, ligesom at undskylde teksten i " -den danske sang er en ung BLOND pige". Skik følge eller land fly. Respekt for andres kultur og for dansk kultur.

Anne Mette Jørgensen, Martin Sørensen, Erik Fuglsang, Jan Kauffmann, Espen Bøgh, Kim Houmøller, birgitte andersen, Per Torbensen, Egon Stich, Hans Aagaard og Peter Hansen anbefalede denne kommentar

Peter Beck Lauridsen:
Fuldstændig uenig-Højskolesangbogen skal og bør spejle det samfund vi er i nu og samtidig vise både fortid og nutid. Salmer er acceptere tog de bedste rockpoeter er også. Outlandish var et stort navn som i den grad var med til at samle vores mangfoldighed. Den slipper du ikke for oh Arendtsen heller ikke.

Ejvind Larsen, Mogens Holme, Johanna Haas, Anders Reinholdt, lone hansen, Karsten Lundsby, Hanne Ribens, Ole Frank, John Andersen, Hans Larsen, Michael Gudnæs, Poul Erik Pedersen, Viggo Helth, Allan Stampe Kristiansen, Marianne Stockmarr, Henrik Hesselholdt, Hannibal Knudsen, Frede Jørgensen, Anders Sørensen, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Sangens tekst er ganske smuk, og efter min beskedne mening meget velegnet til netop Højskolesangbogen.
Melodien er ørehængende og vemodig, og egner sig fint til både kor og fællessang.
Her er tre af de fem vers, døm selv :

"Nymånens skæve smil
lyset på fjerde sal
tegner liv på’et gardin
blokken vækkes af´n nattergal
lys på lys
brænder i mørkets favn
hånd ved hånd
Ramadan i København

Solen den når sin top
cyklerne i en strøm
gennemvarm er byens krop
blikket fyldes op af en drøm
lys på lys
kæmper for at finde vej
hånd ved hånd
Ramadan i København

Når skyggerne er allerlængst
samler vi os igen
ulvetim’ - så i seng
og i stemmerne er et hjem
lys på lys
tiden der strækker sig
hånd ved hånd
Ramadan i København"

Ejvind Larsen, Niels Duus Nielsen, Mogens Holme, Johanna Haas, Anders Reinholdt, lone hansen, Søren Nielsen, Karsten Lundsby, Lars-Bo Abdullah Jensen, Poul Anker Sørensen, Ole Frank, John Andersen, Rikke Nielsen, David Zennaro, Viggo Okholm, Jesper Sano Højdal, Poul Erik Pedersen, Viggo Helth, Carsten Munk, Maj-Britt Kent Hansen, Christel Gruner-Olesen, Allan Stampe Kristiansen, Marianne Stockmarr, Marie Jensen, Henrik Hesselholdt, Nike Forsander Lorentsen, Frede Jørgensen og Vivi Rindom anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Ovenstående tekst er sakset fra højskolesangbogen.dk, der desværre ikke havde lagt alle vers ud.

Men her kan man læse mere om baggrunden for sangens tilblivelse, og de overvejelser det har indbefattet at skrive den.

Ejvind Larsen, Karsten Lundsby, Ole Frank, John Andersen, David Zennaro, Viggo Okholm, Poul Erik Pedersen, Allan Stampe Kristiansen, Marianne Stockmarr og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Anita Pedersen

Efter min mening vil sangen ikke klæde Højskolesangbogen, men det er ikke noget, der kan ophidse mig voldsomt. Jeg er nærmest ligeglad.
Jeg kan dog ikke lade være med at se det i sammenhæng med sagen, hvor en udenlandsk underviser blev stødt, fordi man sang “Den danske sang er en ung blod pige” samt med Gyldendals bortcensurering af Halfdan Rasmussen tekster,
Jeg går ud fra, at de personer fra kultureliten, der havde forståelse for underviseren og Gyldendals beslutning, også vil vise forståelse for de, der ikke synes Ramadansangen hører hjemme i Højskolesangbogen.
Er der for øvrigt mange muslimer, der bruger højskolerne?

Henrik keller

Anne Mette Jørgensen, Steen Piper, Erik Fuglsang, Peter Beck-Lauritzen, birgitte andersen, Egon Stich og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

@Peter Beck-Lauritzen, kultur er ikke et statisk begreb, men under evig forandring, At ramadanen og islam generelt er en del af det, der her i 2019 udgør dansk kultur, er indiskutabelt. Og det skal naturligvis afspejles (eller kan afspejles) i Højskolesangbogen.

Ejvind Larsen, Niels Duus Nielsen, Johanna Haas, lone hansen, Karsten Lundsby, Ole Frank, Hans Larsen, Viggo Okholm, Ruth Sørensen, Frede Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Til anbefaling - Hør -P1 DebatMandag d. 5. aug. 201944:59Er den danske sang en ung, brun pige? -
www.dr.dk/radio/p1/p1-debat/p1-debat-2019-08-05 - her blev sangen kaldt racistisk og meget andet .

Jeg forstår ikke hvorfor DF og andre føler at de skal bestemme hvilke sange som skal med i Højskolesangbogen. Hvis der er nogle sange som Alex Ahrendtsen DF, Søren Hviid Pedersen osv... ikke bryder sig om kan de da bare lade være med at synge dem.

I mine øjne viser et muligt optage , at Højskolesangbogsudvalget, har en rumme lig tilgang - er det ikke rummelighed der ellers altid beskrives som en dansk værdi?

Ejvind Larsen, Mogens Holme, lone hansen, Hanne Ribens, Carsten Munk, Ole Frank, Hans Larsen, David Zennaro, Viggo Okholm, Christel Gruner-Olesen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@Dorte Sørensen

Du siger det selv, og hvis du nu gik lidt dybere, så fandt du ud af at islam netop ikke er rumelig, det synes jeg der er rigeligt evidens for, så hvorfor tilstræbe, ophøje og dyrke det i Danmark?

Anne Mette Jørgensen, Espen Bøgh, P.G. Olsen, Peter Beck-Lauritzen, birgitte andersen, Per Torbensen, Egon Stich og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Peter Hansen hvis du går lidt dybere så vil du også finde ud af at kristendommen og islam har flere lighedspunkter end forskelle.
Vis dog rummelighed og lad folk med en anden tro end kristendommen også blive accepteret i Højskolesangbogen. Eller i det mindste lad Højskolesangbogsudvalget få lov til selv at vurderer hvilke sange, de ønske at tage med.

Ejvind Larsen, Niels Duus Nielsen, Mogens Holme, lone hansen, Karsten Lundsby, Carsten Munk, Ole Frank, Hans Larsen, Rikke Nielsen, Viggo Okholm, Christel Gruner-Olesen, Marianne Stockmarr og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

Er der ikke forskel på at være en del af det danske samfund, og at leve i det danske samfund? Hvis det første var tilfældet, og det er det for nogen, så okay, hvis ikke så nej. Så uanset hvad, så er det udbygge de konflikter religion har skabt i befolkningen.

Ete Forchhammer

Ramadan i København.. sang den på Rådhuspladsen (som"fredsvagt") og bemærkede at den allerede var kendt og populær. Hvis en ny sangs sangbarhed skal være afgørende for om en sang bør komme med i HS, bør der jo luges kraftigt ud i den efter seneste revision, men den melodiske smertetærskel er lav, så hvorfor ikke også ta' ramadansangen med? Indholdsmæssigt skulle der også tyndes gevaldigt ud i numrene, hvis ikke der skulle være plads til denne ene sang.
Måske det er ønsketænkning, men det kunne jo være at denne ramadansang ville fungere som indgang til de øvrige sange i HS for muslimske unge? En svale gør ingen sommer, men den gør hvad den kan! skrev Villy Sørensen.

Ejvind Larsen, Niels Duus Nielsen, Anders Reinholdt, lone hansen, Karsten Lundsby, Hanne Ribens, Ole Frank, Rikke Nielsen, David Zennaro, Viggo Okholm, Viggo Helth, Frede Jørgensen, Christel Gruner-Olesen, Marianne Stockmarr og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Ole Rasmussen, en måde at mindske konflikter mellem befolkningsgrupper kunne også være at synge med på hinandens sange!?

Ejvind Larsen, lone hansen, Karsten Lundsby, Hanne Ribens, Carsten Munk, Ole Frank, Nike Forsander Lorentsen, Rikke Nielsen, Viggo Okholm, Viggo Helth, Frede Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Christel Gruner-Olesen og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

De sarte sjæle kunne jo vælge at høre ordene "ramadan i København" som "rammer dag'n i København".

I P1 morgen for nogle uger siden, hvor sangskriverne var til stede og præsenterede sangen, blev netop denne lydlige dobbelthed omtalt.

Ejvind Larsen, Karsten Lundsby, Ole Frank, Hans Larsen, Viggo Okholm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Uanset om man tror at Islam er en ligeså naturlig del af nuværende dansk kultur eller ej, er det trods alt ikke det udvalg der bestemmer hvilke sange der skal proppes i HSS, der også bestemmer hvilke af de sange folk i Danmark vælger at synge til fester...sååååeh....

Det er foragelse for foragelsens skyld, eller krænkelsesparathed som det hedder med et godt nyt dansk udtryk at blive fornærmet over noget så ligegyldigt.

Endnu et eksempel på den igangværende kulturpåvirkning i landet.
Vi må forholde os til konsekvensen af tidligere beslutninger på flere måder - også denne.
Muslimsk påvirkning er en realitet. Vi ser og hører om den hver dag.
I denne sag er det højskolernes udvalg på vegne af højskolefolket, der bestemmer - ikke os udenfor.

jens peter hansen

Et lille forkølet spørgsmål. Hvor mange af de markante meninger her på tråden har højskolesangbogen og bruger den ? Vi gør !

Erik Fuglsang, birgitte andersen og Viggo Helth anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

@Jens Peter Hansen, jeg "bruger" ikke som sådan Højskolesangbogen, men jeg elsker en del af sangene derfra. Og jeg er vokset op med dem - hvilket selvfølgelig er en del af grunden til, at jeg elsker dem.

Jeg synes, at ramadanteksten er smuk. Lidt Kim Larsensk i sit udtryk. Jeg ser intet problem i, at nutidens børn vokser op med den og en dag kommer til den erkendelse, at den er blevet en del af deres liv.

Niels Duus Nielsen, Mogens Holme, Johanna Haas, Anders Reinholdt, Karsten Lundsby, Nike Forsander Lorentsen, Hans Larsen, Viggo Okholm, Frede Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Pedersen og Viggo Helth anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Der skal vel skelnes mellem kultur og religion. HS skal afspejle det danske samfunds kultur, som baseres på protestantismen (i dag lidt udvandet, men alligevel). Og derfor indeholder HS ikke kulturbårne sange fra fx. Tyskland, England etc. Rettroende muslimer har det svært med danske (vandtros) kulturnormer og religion , ligeså tilsvarende andre ortodokse trosretninger, og disse skal derfor ikke repræsenteres i HS. DK er et åbent samfund, hvortil kulturbærere fra hele verden er kommet, uden insisteren på at få optaget deres hjemlandes kulturelle og religiøse sange i HS.

Anne Mette Jørgensen, Erik Fuglsang, birgitte andersen og Anita Pedersen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Nu har højskolesangbogen jo ikke patent på sange. Så man kan synge frit hvad man vil, men hvis man vil blande sig i hvad der skal i højskolesangbogen synes jeg ærlig talt at man som det mindste er bruger af den.

Eva Schwanenflügel

@ Anders Sørensen
06. august, 2019 - 10:32:
"Jeg synes, at ramadanteksten er smuk. Lidt Kim Larsensk i sit udtryk."

Apropos Kim Larsen kom jeg netop til at tænke på at ramadansangen minder mig lidt om "Kloden drejer stille rundt" :-)

Karsten Lundsby, Ole Frank og Anders Sørensen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Jeg synes der er et aspekt i debatten, der mangler. Henrik Dahl (LA) citeres for udsagnet: "en typisk dansk højskole er kristen og national og i total modstrid med ortodoks islam". Bemærk venligst at Dahl foreskriver at højskolerne er kristne og nationale - i alt fald de typiske!. Indrømmet: jeg har ikke lige pt. chek på, hvorledes de forskellige højskoler anno 2019 definerer sig selv. - Men jeg er ret overbevist om at højskolerne gennem tiderne (tilbage fra 1880-erne) har afspejlet de samfundsmæssige udviklinger, der er sket uden for skolerne. En stor del havde ganske rigtigt deres udgangspunkt i en grundtvigiansk gårdmandsklasse, hvor skolerne fungerede som et kursus for de sønner og døtre der med tiden skulle overtage den fædrende gård.
Men også andre strømninger har i tidens løb fundet vej, ind i skolerne. Den stærke Bjørnbakske bevægelse, som havde sin basis i dele af Jylland - og som stod i opposition til grundtvigianismen - havde også sine tilhængere blandt højskolefolket. Og, gru og gys, nogle skoler var inspireret af kulturradikale tanker - her stod Brandes og Hørup som intellektuelle forbilleder.
Både husmandsbevægelsen og arbejderbevægelsen har nok haft et mere distanceret forhold til højskolerne, det var få blandt landets underklasse der havde råd til kurserne - i alt fald i udgangspunktet. Men begge bevægelser tog højskolernes måde at tænke undervisning til sig, idet de lavede egne skoler der tilrettelagde undervisningen under hensyn til målgruppen: kortere kurser, kurser med direkte økonomisk, praktisk og politisk relevans for de to grupper.
For nu at gøre det krystalklart: højskolerne og de dermed beslægtede skoler har fungeret som et spejl af det samfund, de nu en gang har virket i. Derfor er det en noget snæversynet tankegang, at ville definere dem som en del af et nationalt projekt. - Jo, det har de været, men de har været så meget andet også. Det må de nationalkonservative her i landet vist leve med.
Det kan så tilføjes, at hvor skolerne i tidligere tid havde deres store rekrutteringsgrundlag blandt landboungdommen så må de jo nok siges i dag at rekruttere blandt byernes unge. Hvis skolerne skal have relevans - og det må man da håbe de skal - så vil de også komme til at reflektere det faktum, at byernes unge mennesker er en blandet gruppe - både etnisk og religiøst. Det kan da kun være positivt hvis skolerne kan blive et mødested, for et bredt udsnit af de unge der nu en gang bor her i landet.
I forlængelse her af: skolerne kom til at betyde meget i gårdmandsbørnenes demokratiske dannelse, både i 1800-tallet og 1900-tallet. Hvis skolerne i dag kan være med til at bane vej for en inklusion af alle unge, uanset etnicitet og religion, i den demokratiske debat, så er der vel vundet en del. Og glem ikke, i den forbindelse, at den demokratiske samtale faktisk tildeler alle deltagere lige rettigheder. Er alle lige så bør vi også kunne synge med på de sange der synges i alle de kulturer der findes, inden for landets grænser. Det er faktisk demokratiets kerne!
Måske der lå en opgave i, for hr. Dahl og ligesindede, at overveje, om den position man indtager i dette spørgsmål nu også er så foreneligt med det politiske demokrati, man må formode de bekender sig til. Den demokratiske styreform er, vel, også en kvalitet ved det danske samfund? Blot en tanke - og sidebemærkning.
mvh. poul.

Mogens Holme, lone hansen, Pietro Cini, Hanne Ribens, Karsten Lundsby, Ole Frank, Niels Østergård, Christian Mondrup, Eva Schwanenflügel og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Michael Andresen

Jeg synes det virker en smule malplaceret. Højskolesangbogen handler om traditioner og islam har altså ingen tradition for at fejre ramadan eller eid med sang. Og når det så endda er en ny sang skrevet til anledningen, virker det mest som et stunt for at få opmærksomhed og et forsøg på at holde fast i en konflikt eller provokere de nationalkonservative.

Men det må redaktionen af sangbogen selvfølgelig selv vurdere. Jeg tror ikke der sælges flere sangbøger eller synges flere sange af den grund - heller ikke af muslimer.

Anne Mette Jørgensen, Erik Fuglsang, Peter Beck-Lauritzen og Anita Pedersen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Michael Andersen: Højskolesangbogen er både tradition og fornyelse. Læg vel mærke til at lederen, udgangspunktet for debatten her, jo også nævner at der er taget sange med der har udgangspunkt i arbejderbevægelsen. Jeg kan anbefale et nærmere studie af dansk historie, fra 1870 og frem. Her vil det vist med al tydelighed fremgå, at der har været tider hvor de herskende klasser ikke rigtigt mente at arbejderbevægelsen havde plads inden for rigets grænser. Endsige mente at det havde noget med danske traditioner at gøre!
Men tiden ændrede sig, arbejderbevægelsen og Socialdemokratiet fik magt og indflydelse - og sangene fik plads i brede lag i det danske samfund. På den baggrund kom de også ind i højskoleverdenen, blev en del af en dansk tradition. Og blev en del af højskolesangen.
mvh. poul.

lone hansen, Karsten Lundsby, Christian Mondrup og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

En del synes at det er dejlig sang. Og det er den, men det var da ikke det der var spørgsmålet. Sommer, sommer og sol med Birte Kjær er da også en sød sang og særdeles folkelig. Skal den også med i højskolesangbogen

Erik Fuglsang, Peter Beck-Lauritzen og birgitte andersen anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

@Jens Peter Hansen, du har komplet misforstået spørgsmålet. Det går ikke på, om en specifik sang skal med i Højskolesangbogen, men om en sang indeholdende ordet "ramadan" overhovedet KAN komme med i Højskolesangbogen.

Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Man kan vel bare forbigå de sange man ikke ønske at synge, eller simpelthen gå en tur. Beholder min gamle sangbog som ikke skal opdateres !

jens peter hansen

Anders Sørensen er det ikke det samme ?? Hvad er det for en teknisk umulighed der gør at sangen IKKE kan komme i hvilken som helst sangbog ? Jeg sidder ikke i noget udvalg, men jeg sidder med en 1989 udgave, som er anderledes end 2006-gaven. Se her hvor mange forslag der er kommet her: https://www.hojskolesangbogen.dk/nyheder/2019/jan/flere-end-3000-forslag...
I 1989 røg tyske, engelske og franske sange ud til fordel for det nordiske. Nogle er kommet tilbage i 18. udgave.

Nu sidder der altså et udvalg og skal tage stilling. Menneskenes hukommelse måde være kort. Der har altid været kævl når højskolesangbogen skulle redigeres og især har striden været om hvilke der skulle ud. Wallah.

Den danske højskole og sangbogen er noget rent dansk igennem tiden, og slet ikke noget der kendes i lande hvor Islam er religion, - så en ramadan sang hører ikke hjemme i højskolesangbogen.

Det jo ikke danskerne der skal integreres i Islam, og når man flytter til et andet land, så må det også være en erkende af man er flyttet "hjemmefra", sådan som mange unge gør og har gjort i tidens løb, og fundet deres eget liv indenfor de danske rammer.

Anne Mette Jørgensen, Erik Fuglsang, Peter Beck-Lauritzen og birgitte andersen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Anders Sørensen, hyg dig selv med dine stråmænd, hvad det så er. Kunne du ikke forklare dig lidt så jeg forstod hvem det er jeg skal hygge mig med ?

Kim Houmøller

Henrik Dahl fra Liberal Alliance har været en af kritikerne af sangen, da han mener, at de danske højskoler står for noget, som ikke kan forenes med islam.
Isam B siger til Berlingske, at da Henrik Dahl ikke er muslim, "ved han ikke en skid om det".
Øh - hvad? Da Isam B åbenbart ikke er kristen "ved han heller ikke en skid om det"?

Anne Mette Jørgensen, Steen Piper, Erik Fuglsang, Jan Kauffmann og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Johnny Winther Ronnenberg

Jeg kan ikke se hvorfor at muslimske højtids sange og andre af af anden oprindelses, ikke skulle kunne indgå i sangbogen, de er danskere på lige fod med alle andre og censuren er afskaffet for længst og jeg kan ikke se nogen grund til at indføre den igen, hvilket også er i strid med grundloven.

Ole Frank, Eva Schwanenflügel og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Hvor er det dog træls, at jeg ikke længere kan spørge min mor, hvad hun mener om at inkorporere gesamtkunstværket 'Ramadansangen' i den næste reviderede udgave af Højskolesangbogen.

Hun som, selvom hun kunne have medvirket som 'indfødt romerinde' i den næste reviderede udgave af TV-serien 'Bryggeren' uden at gøre mere ud af rollen end at skifte kostume og derved have sparet både parykmageren, frisøren og sminkøren på teamet for en del tid og ulejlighed. Men som ikke des mindre trallede glad med på hittet 'Den danske Sang er en ung blond Pige', når studieværten i dampradioens 'giro 413' på utallige opfordringer lagde dette klenodie med nationalskjalden Aksel Schiøtz som solist og pianisten Herman D. Koppel som akkompagnatør på afspilleren ..... ;-)

Ole Frank, Erik Fuglsang og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Karsten Vedel Johansen

"Verden trenger idag ikke stort fler fiksjoner" (den norske forfatter og poet Georg Johannesen 1981).

Carsten Hansen

Lad os da også få en hindu-sang en jøde-sang, en budhist-sang, en rendyrket ateist-sang o.s.v. med i højskolesangbogen, i fald den skal afspejle det danske samfund.

Hvis det kun skal være en islam-sang så virker det bare som et knæfald for en bestemt religion.

Peter Beck-Lauritzen, Anne Mette Jørgensen, Erik Fuglsang og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

De tre vers jeg har stiftet bekendtskab med har intet andet med ramadan eller islam at gøre end det første ord i de sidste verselinier. Patetisk politisk provokation med en selvfed tjøwnhawnerselfie i omkvædet. Jeg får sgu kvalme.

Jeg husker en juleaften, hvor vi kørte lidt sur i psalmerne. Vi fortsatte med en Chateauneuf du Carton og Højskolesangbogen og til sidst Arbejdersangbogen.

Det var lystigt og lejfigt at synge af karsken bælg der på Fynns landd. Jeg ville have elsket at sjunge 'Ramadan i København' der hen omkring midnat i den helt rette ånd under juletræet og med lystig tåre i øjenkrog.

Jan Kauffmann

Nu maa man jo saa stille spørgsmålstegn ved hvor mangfoldig og inkluderende Isam B selv er, og det viser sig at Isam B ikke er inkluderene og mangfoldig paa nogen maade, men forlanger sine islamiske ekstreme religioese ideer efterlever 100%, bl.a fik en Norsk sangerinde i kortaermet kjole dette at foelde ved optraeden hos DR. Dette tilfaelde, at islamiske regler skal overholdes hvor Isam B faerdes, er ikke enestaaende han kreaver, at der leves op til hans religioese fantasier hvor han optraeder. Han er en hykler.
https://politiken.dk/indland/art5599251/DR-fjernede-bare-skuldre-for-Out...

Peter Beck-Lauritzen, Anne Mette Jørgensen og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Else Marie Arevad

Sange/salmer indgår ikke i den islamiske gudsdyrkelse, man synger ikke i moskeerne, sådan som man gør i kirker og synagoger. Men måske ville det være en god idé med en ramadansang og/eller eidsang, for det kan vel ikke undgås, at danske muslimer påvirkes af dansk kultur også på det område.
Hvor mange unge muslimer går på højskole, og hvordan fungerer det for dem? Må unge muslimske piger komme på højskole? Det kunne jeg godt lide at vide.

Peter Beck-Lauritzen, Anne Mette Jørgensen og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Jesper Pedersen

Her er så alle fem vers:

Nymånens skæve smil
lyset på fjerde sal
tegner liv på et gardin
Vækket af fugles tale
lys på lys
brænder i mørkets favn
hånd ved hånd
Ramadan i København

Solen den når sin top
cyklerne i en strøm
Varmen i byens krop
blikket er fyldt af drøm
lys på lys
kæmper for at finde vej
hånd ved hånd
Ramadan i København

Når skyggerne de er længst
samler vi os igen
ulvetim’ – så i seng
I stemmerne er et hjem
lys på lys
tiden der strækker sig
hånd ved hånd
Ramadan i København

Himlen er aftenrød
glasset der fyldes op
dadler og mælk og brød
Glæde i sjæl og krop
lys på lys
tændes i familiens favn
hånd ved hånd
Ramadan i København

Stjernerne kigger ned
Kroppen vender syd øst
panden mod tæppet
ordene der søger trøst
lys på lys
taknem’lighed i Hans navn
hånd ved hånd
nu rammer dagen København
Ramadan i København

Ib Gram-Jensen, Poul Erik Pedersen, Ole Frank, Eva Schwanenflügel og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

Jeg holder meget af at synge, men kan forsikre for én ting:
Jeg kommer ikke til at istemme, besynge, lovprise endsige hylde nogen lovreligiøs sang..

I stedet vil jeg se, om jeg kan finde og synge en sang om retsstatens principper!

Hver fugl pipper med sit eget næb !

Peter Beck-Lauritzen og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar

Tja-en del spræller ved tanken om at imødekomme vores næststørste trossamfund skulle få en enkelt sang med i vores højt besungne sangskat,hvor det eneste religiøse ord er Ramadan.
Den Gud der hentydes til er i princippet den samme Gud,som kristne beder til med Fadervor.
Nu finder man så lige Isam B`s moral frem for at understrege rædsel ved at få en sang. I min optik,som Carsten skrev,ville det da være fint med en repræsentation af hele mangfoldigheden af religioner og måske endda sange som omhandler mennesket uden tro på en skaber som sådan.

Ole Frank, Frede Jørgensen, lone hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

@Viggo Okholm
06. august, 2019 - 22:40

Det står dig helt frit for, Viggo, at skråle med, som du lyster, men du plejer da at være så rummelig, at du vel godt kan respektere, at vi er nogle, hvis næb forbliver helt tilknappet under afsyngningen af Ramadan-sangen ?

jens peter hansen

Et udvalg bestående af tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen (formand), radiovært og pianist Mathias Hammer, forstander på Ollerup Musikefterskole Mette Sanggaard Schultz, forfatter Dy Plambeck, musiker og komponist Anne Eyermann og højskoleforstander Søren Launbjerg.

Højskolesangbogen bliver udgivet af Folkehøjskolernes Forening i Danmark.

Der er kommet over 3000 forslag. Sangbogen udgives altså af en forening, det er ikke staten eller Brian Mikkelsen der udgiver den. Det har altid givet diskussion hvad der skulle i den sangbog, men det er da vist helt op til udvalget at vælge og vrage og få på puklen. Det er imidlertid ikke en statslig approberet sangbog. Hvis nogen vil lave deres egen, så må man bare det.

Den første folkehøjskole oprettedes 1844 i Rødding i Sydjylland, og initiativet udgik fra N.F.S. Grundtvig, der betragtes som folkehøjskolens fader.
Grundtvig-koldsk skoletænkning
Menneske først, kristen så:
Udtrykket ”menneske først, kristen saa” bruges imidlertid også af Grundtvig til at understrege det universelle ved det at være menneske. Alle mennesker – uanset de har levet før Kristus eller i f.eks. sammenhænge, hvor de ikke har mødt den kristne forkyndelse – er skabt af Gud, i hans billede og ubetinget elsket af ham. At være menneske er guddommeligt uanset, hvilken religion eller tro eller ikke-tro, man tilslutter sig.
Det begyndte med Grundtvig
I 1838 holdt Grundtvig en række foredrag under titlen ”Mands minde”. Under et af foredragene har nogle havde medbragt teksten til ”Kommer hid, I piger små” (Nr. 486). Digtet er en hyldets til søhelten Willemoes, som var Grundtvigs ungdomsven. I digtet kalder Grundtvig – som skjalden i det gamle Norden – pigerne til sig for at synge om en helt, ‘alle vakre pigers ven’. Digtet var sat i musik af komponisten Weyse i i 1837. Snart blev forsamlingen forenet i fælles sang. Hermed var grunden lagt til den nære forbindelse mellem folkeoplysning og fællessang, som siden blev højskolernes varemærke.
Tre højskoler går sammen om den første 'Sangbog'
Lige så længe der har været højskoler, har der været højskolesang. Men der skal gå 50 år fra den første højskole oprettes i 1844, før højskolerne samles om en fælles sangbog. Indtil da har der eksisteret forskellige udgaver, oftest af lokalt tilsnit, samt et enkelt forsøg på i 1888 at lave en landdækkende højskolesangbog (den såkaldte Mellerupbog). Mellerupbogen vakte ikke uddelt begejstring, og da man i 1891 enedes om oprettelsen af Foreningen for folkehöjskoler og landbrudsskoler, ønskede man at markere foreningsfællesskabet med udarbejdelsen af 'Sangbog udgivet af Foreningen for höjskoler og landbrugsskoler'. Denne sangbog, som udkom i 1894, regnes for den første egentlige højskolesangbog.

Ved udarbejdelsen valgte man at tage udgangspunkt i tre eksisterende sangbøger, som gik under betegnelsen Askovbogen, Vallekildebogen og Testrupbogen.

Carsten Hansen

.Som bekendt så er jeg stærk tilhænger af at adskille stat og kirke.
Ingen religion bør have mere støtte end andre, hverken økonomisk eller moralsk.
Og helst bør alle religioner skulle klare sig selv via medlemmers egenbetaling. Tilskud til vedligehold af bedehuse kan dog komme på tale.

Mener nogen her at vi yderligere skal rangordne de forskellige religioner og tildele dem værdi/rettigheder efter antal medlemmer ?.
Altså det stik modsatte af at ligestille trossamfund .

Ingen her burde være uenig i at alle trossamfund skal kunne få plads i sangbogen; Også det jødiske o.s.v.

Eller har jeg misforstået dit ærinde ?

Sider