Leder

Det vil klæde Højskolesangbogen med en ramadansang

Højskolesangbogen skal både afspejle den danske kulturarv og den samtid, vi lever i. Derfor er der intet i vejen for at tage en ramadansang med i den nyeste udgave, der skal udkomme næste år. Ikke så længe den egner sig til at blive sunget i flok
Sangen "Ramadan i København" blev i maj fremført af Isam B til demonstrationen Musik mod racisme, men det var først, da lokalmediet minby.dk i sidste uge interviewede Isam B om den, at Dansk Folkeparti protesterede.

Sangen "Ramadan i København" blev i maj fremført af Isam B til demonstrationen Musik mod racisme, men det var først, da lokalmediet minby.dk i sidste uge interviewede Isam B om den, at Dansk Folkeparti protesterede.

Martin Lehmann

Kultur
6. august 2019

Der går ingen skår af Højskolesangbogen, hvis der blandt de knap 600 sange, der kommer med i den nye udgave, er en sang om ramadanen. Tværtimod vil sådan en sang medvirke til, at den 19. udgave af sangbogen (der skal udkomme i efteråret 2020) lever op til ét af sine ædle formål: at afspejle den tid, vi lever i.

Det er netop en ramadansang, som visse borgerlige politikere og debattører nu kritiserer udvalget bag sangbogen for overhovedet at overveje som en mulighed. 

Sangen Ramadan i København er skrevet af Isam Bachiri (også kendt som Isam B fra gruppen Outlandish), Nana Jacobi, Anders Greis og Özcan Ajrulovski. Den blev til på en workshop for sangskrivere, arrangeret af førnævnte udvalg sidste år.

Dens fem vers tager udgangspunkt i de fem tidspunkter på døgnet, hvor muslimer beder, og beskriver blandt andet, at der serveres dadler, mælk og brød efter solnedgang. Et scenarie, der nok er velkendt for flere nulevende danskere end den høstfest, der skildres i højskolesangbogsklassikeren Marken er mejet.

Sangen blev i maj fremført af Isam B til demonstrationen Musik mod racisme, men det var først, da lokalmediet minby.dk i sidste uge interviewede Isam B om den, at Dansk Folkeparti protesterede. Dansk Folkepartis kulturordfører Alex Ahrendtsen mener, at det »vil være et voldsomt brud med Højskolesangbogens tradition at indlemme en sang med et så smalt og i virkeligheden politisk budskab«.

Her kan man indvende, at både Internationale og Når jeg ser et rødt flag smælde er med i den seneste udgave, selv om det næppe er alle højskolesangbogens brugere, der er socialister og socialdemokrater.

Intet nyt at højskolesange markerer religiøse højtider

At højskolesange markerer religiøse højtider er heller ikke nyt. Med tilsammen 41 sange om jul, påske og pinse i den seneste udgave skulle der nok være plads til en enkelt (eller to) om den vigtigste højtid for landets største religiøse minoritet.

Henrik Dahl (LA) fulgte trop. Ifølge ham giver en ramadansang »absolut ingen mening« i Højskolesangbogen, fordi »[en] typisk dansk højskole er kristen og national og i total modstrid med ortodoks islam«.

Men den grundtvigianske arv er ingen hindring for, at nutidens højskoler og efterskoler forholder sig til det samfund, de indgår i. Og ramadanen er ikke forbeholdt ortodokse muslimer.   

Om Ramadan i København får plads i Højskolesangbogens 19. udgave bør komme an på, om melodien er god og egnet til fællessang. Tekstens indhold er der ikke noget i vejen med. 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Poul Erik Pedersen

Annemette Jørgensen: undskyld mig, men jeg synes du bringer mange forskellige forhold til torvs her - som jeg har svært ved at se, hænger sammen med kernen i diskussionen. Lad mig tage dine kommentarer fra en ende af:
Ja, jeg tilhører venstrefløjen. Jeg bekender mig hverken til kristendommen ellertil islam, men jeg mener som udgangspunkt at jeg, som borger her i landet, må respektere de religioner der nu en gang findes indenfor landets grænser. Til gengæld mener jeg at både kristendom og islam bør betragtes som værende religioner, som det er de troendes private sag at have et forhold til. Med det mener jeg: kristendommen (eller for den sags skyld islam) ikke bør betragtes som en særlig priviligeret del af en dansk identitet. Trossamfundene bør kunne ligestilles, således at de alle får et statsligt tilskud til at vedligeholde de huse mv. som bruges i forbindelse med de ritualer der hører til de forskellige trosretninger. Dette for at sikre en ligestilling mellem folkekirken og øvrige trossamfund.
Jeg skal ærligt indrømme at jeg har svært ved at se, hvad venstrefløjens forhold til Sovjetunionen i tiden op til 1968 har at gøre med en diskussion af folkehøjskolens forhold til en sang om ramadanen. Og så er det altså lidt svært at forholde sig til et angiveligt referat af Christian Juhls udtalelser, uden angivelse af hvor og hvornår han har udtalt sig som gengivet.
Personligt kan jeg da så oplyse dig om, at jeg stemmer liste Ø. Jeg er, desværre (i denne sammenhæng) født efter 1956 (1959) så jeg kan nok have svært ved at skulle have taget et personligt opgør med både 1956 og 1968. Men "venstrefløjen" må jo nok siges at være noget bredere funderet, end de der trofast fulgte DKPs linje i spørgsmålet om Moskvas politik. Endvidere: at sidestille liste Ø med Sovjetkommunismen er vist en ganske god retorisk finte, men mangler bare en anelse dokumentation - resonnementet synes ikke videre gennemtænkt. Enhedslisten har, blandt andet, sine aner tilbage i VS - så vidt jeg er orienteret. VS har aldrig bekendt sig til Moskva-kommunismen. Det var udelukkende DKP der gjorde det. VS havde vel nærmere en del af sine rødder i det antiautoritære oprør, som tog sin begyndelse i årene omkring 1968. Vietnam-komiteerne og invasionen i Prag samme år, var noget af den storpolitiske sammenhæng man må se VS i relation til. På den baggrund kan det da være svært at se, hvad det er der er så belastende for nutidens medlemmer af liste Ø. Endeligt: det er altså 30 år siden, Muren faldt. Så mon ikke vi godt kan tillade os at henregne Sovjetkommunismen til en del af historiens gang? - og så lade være med at belaste nutidens venstrefløj for fejl og mangler, der har mere historisk end nutidig karakter? Skal den diskussion luftes, må man nok kunne forvente argumenter og ikke korte, retoriske spørgsmål.
Hvad forfatterens personlige holdninger angår: hvis det skal være retningsgivende for, om en tekst kan anvendes eller ej - så vil jeg nok mene at man kan få ganske travlt. Det må vel være tekstens kvaliteter - eller mangel på samme - der må være hovedsagen, i en stillingtagen til om den er brugbar. Det bør være hovedsagen og det diskussionen drejer sig om. Oven i den: om vi kan udvikle en rummelighed, der også inkluderer andre trosretninger i vores samfund. Mener vi ideen om demokratiet alvorligt, bør vi kunne det.
mvh. poul.

Carsten Hansen

Leo Nygaard.

Mine tanker om hvorvidt nogle kunne være uenige i, at hvis Islam skal repræsenteres i sangbogen så bør alle andre religioner kunne opnå det samme, gjaldt nu mest de der er direkte fortalere for at islam skal inkluderes.

Dobbeltstandarter giver jeg ikke mange poser jord for.

Sider